Annonce

Udland
30. september 2015 - 15:35

Græsk aktivist: Alt er flydende på venstrefløjen lige nu

Den aktive græske venstrefløj er polariseret og forvirret lige nu. Opgaven er at få samlet kræfterne og opstille et alternativ til Syrizas kapitulation over for EU's nedskæringspolitik. Men det er ikke let, mener Kostis Benning, som er aktiv i det nydannede parti Folkelig Enhed.

– Det er klart, at det er et nederlag for Folkelig Enhed, at vi ikke kunne klare spærregrænsen. Ikke mindst når man tænker på, at 25 parlamentsmedlemmer og fire ministre gik med i dannelsen af partiet for nogle uger siden.

Det siger Kostis Benning fra det nystiftede parti Folkelig Enhed, der ved det græske valg den 20. september lige netop missede spærregrænsen på tre procent.

Kostis Benning var indtil slutningen af august medlem af regeringspartiet Syrizas ungdomsorganisation, hvor han har siddet i ledelsen fra organisationens dannelse i 2013 til dens kollaps i sensommeren 2015..

– Folkelig Enhed havde kun tre ugers levetid til valget blev holdt, så alting er foregået i hast. Og selvfølgelig er der blevet begået mange fejl. Det er en debat, der går i gang nu, siger han.

– Det var skuffende, at Folkelig Enhed endte under på under tre procent ved valget, når alle meningsmålinger havde givet os større opbakning. Jeg tror, mange folk på venstrefløjen i sidste ende blev bange for, at Nyt Demokrati (det konservative parti, red.) ville vinde regeringsmagten, og det ønskede de færreste trods alt. Folk stemte ikke på Syriza på grund af håb, men som et mindre onde end Nyt Demokrati.

Det er dog ikke kun på Folkelig Enheds vegne, at Kostis Benning er skuffet:

– I den kommende periode er der ingen radikale venstreorienterede stemmer i parlamentet, som kan repræsentere kampen mod nedskæringspolitikken, siger han.

– Aldrig har der været så stort et flertal for nedskæringer i det græske parlament. Kun nazisterne i Gyldent Daggry og kommunistpartiet KKE er imod memorandummet. Nazisterne behøver jeg næppe kommentere, og KKE repræsenterer heller ikke de sociale bevægelser og var ikke aktive i nej-kampagnen ved afstemningen i august.

Demobilisering

– Venstrefløjen har lidt et kæmpe nederlag denne sommer, og det er klart at det på kort sigt fører til en demobilisering. Tusinder har meldt sig ud af Syriza uden at gå til Folkelig Enhed eller andre steder hen. Syriza fastholdt næsten sin andel af stemmerne, men i absolutte tal var der langt færre grækere, der bakkede dem aktivt op, siger Kostis Benning.

– I forhold til valget i januar var der næsten 800.000 færre, der stemte denne gang, og faktisk var det under en femtedel af de valgberettigede grækere, der stemte på Syriza den 20. september, siger han.

Syriza danner igen regering med det nationalistiske parti, De Uafhængige Grækere, Anel, der fik ti mandater. Dermed har regeringen 155 mandater, hvor det kræver 150 mandater at have flertal.

Men der er tale om en forholdsvis ustabil regering, vurderer Kostis Benning, og han mener, det er grunden til, at Tsipras har skruet bissen på over for de interne kritikere, som ikke har forladt Syriza.

– Efter valget har Tsipras været ude og sige, at Syriza nu skal være et nyt parti uden fraktioner, hvor kritikerne må rette ind eller forlade partiet. Syriza er ikke længere et radikalt, venstreorienteret parti, men et centrum-venstreparti, der bevæger sig i retningen af traditionelle socialdemokratiske positioner, siger han.

Et politisk valg

Når Syriza blev splittet op til parlamentsvalget var et resultat af et politisk valg fra Tsipras-fløjen, mener Kostis Benning.

– Tsipras kunne godt have forladt euroen efter nej-afstemningen i juli. Grækerne ville have accepteret det, fordi EU-eliten opførte sig så fjendtligt over for det græske folk. Problemet er, at Tsipras-fløjen ikke selv ønskede det brud, siger han.

– I stedet for at holde fast i, at EU-aftalen var en kup, og at det indgåede memorandum var et nederlag, skiftede Tsipras kurs. Han talte om, at det ikke kunne have været anderledes og nedtonede konsekvenserne af memorandummet. Det forekommer uærligt og populistisk og har frustreret mange socialister. Hvis Tsipras havde stået ved, at Syrizas strategi ikke var gået som håbet, havde partiet måske stadig havde været samlet. Men sådan ønskede han det ikke, siger han.

Udmanøvrering af venstrefløj

Kostis Benning mener ikke, at oppositionen i Syriza havde andet valg end at forlade partiet:

– Da Tsipras valgte at udskrive valg, kunne vi gøre andet. Der er en regel i græsk politik om, at hvis der udskrives valg inden for et år efter det forrige valg, opstiller man automatisk på partiliste. Og så er det ledelsen, dvs. Tsipras, der sætter holdet. Der var absolut ingen tvivl om, at Tsipras ville af med de folk, der åbent kritiserede hans linje, siger han.

Men det var ikke kun repræsentationen i parlamentet, men også de politiske manøvrerer internt i Syriza, der udelukkede en forbliven i partiet:

– Indgåelsen af memorandummet var i modstrid med den linje, som Syrizas centralkomité havde lagt. Da aftalen var en realitet, prøvede Tripras i første omgang at forsinke centralkomitéen i at mødes. Da det endeligt skete, og kritikken blomstrede, lykkedes det ham at overbevise et flertal om, at man ikke behøvede at indtage en fælles holdning på mødet, da man i stedet skulle indkalde til partikongres.

– Inden man nåede at indkalde til kongressem, havde han pludseligt udskrevet valg. Der var slet og ret tale om et uskønt internt kup, som i den grad kortsluttede partidemokratiet, siger han-

Ungdomsarbejdets nedsmeltning

Syriza Ungdom er stort set lukket ned. Hvordan kan det være?

– Syriza Ungdom havde i forsommeren 3.000 medlemmer og de fleste af dem var aktive. Det var en relativt stærk organisation. Vi var uafhængige af Syriza, og langt de fleste medlemmer havde baggrund i bevægelserne - på universitet og andre steder. Nu er organisationen i realiteten kollapset. Næsten alle har meldt sig ud.

– Ideologisk var flertallet i Syriza Ungdom mest på linje med den såkaldte »Gruppe af 53«, altså den gruppe i Syrizas centralkomité, som ikke var en del af den største oppositionsfraktion, Venstreplatformen, men som var kritiske over for memorandummet.

– Tsipras kortsluttede som sagt partidemokratiet, men samtidig førte Venstreplatformen en alt-eller-intet-politik, og dens folk forlod bl.a. Syriza Ungdom i samme sekund som Folkelig Enhed blev dannet.

– Det var en fejl, for vi kunne sammen have sørget for at holde sammen på organisationen, men gøre den uafhængig af partier.

– Nu manglede dens stemmer, og derfor var der lige præcist ikke flertal for dén linje, og derfor er både Gruppen af 53 og Syriza Ungdom sprængt til atomer. I stedet forfattede et flertal af ungdomsledelsen en erklæring, der prøver at begrunde, hvorfor vi har forladt Syriza.

Læs erklæringen fra Syriza Ungdom »Why we broke with Syriza« hos Jacobin Magazine

– Den aktive, unge venstrefløj er polariseret lige nu. Selvom vi var enige om det meste for få måneder siden, er folk forvirrede nu, og der er også en del, som er blevet uvenner undervejs. Blandt mine politiske kammerater var der folk, der stemte på både Syriza, Folkelig Enhed, Antarsya og blankt. Jeg håber, at vi kan finde hinanden igen i en kommende proces, siger han.

Folkelig Enhed

Folkelig Enhed er lige nu den stærkeste venstrefløjsgruppe ved siden af Syriza.

- Jeg ved ikke, hvor mange medlemmer vi er i Folkelig Enhed, men det er adskillige tusinde. Den klart største gruppe i partiet udgøres af Venstreplatformen, som var en fraktion i Syriza, som jeg ikke var en del af. Venstreplatformen havde opbakning fra en tredjedel af Syrizas medlemmer på sidste kongres.

– Jeg gik ind i alliancen sammen med et par hundrede medlemmer fra Syriza Ungdom. Der er også adskillige andre grupper, herunder en større gruppe udogmatiske maoister, som arbejder i studenterbevægelsen og som er kommet til fra den venstreradikale alliance Antarsya

– Folkelig Enhed foreslog Antarsya en form for valgforbund, hvor de to grupper kunne stille op på samme liste, men det blev desværre afvist. Det er bittert, for hvis vi havde stillet op sammen, havde vi klaret spærregrænsen.

– Folkelig Enheds midlertidige ledelse består af 11 personer, som er udpeget af de deltagende grupperinger efter en nøgle, som er blevet forhandlet af parterne. Selvom de fleste medlemmer kommer fra Venstreplatformen har de kun fire ud af 11 ledelsesmedlemmer. Min gruppe, som har base i Syriza Ungdom, har også en repræsentant i ledelsen.

Selvkritik

– Jeg selv mener, at vi i Folkelig Enhed skulle have været mere konkrete i vores alternative politik, i stedet for i så høj grad at bygge på en kritik af Tsipras. Retorikken har fra nogle sider været for tom og for negativ. Derudover er det i høj grad gamle, mandlige bureaukrater med parlamentarisk baggrund, som har tegnet partiet, og det appellerer ikke rigtigt til de unge

– Venstreplatformen er på flere områder bureaukratisk og snæversynet efter min mening. De kan ikke alene være rygrad i et nyt og stærkt venstrefløjsparti. Vi må træde et skridt tilbage og kigge på, hvordan vi kan bygge noget nyt op. Jeg mener, at den tidligere formand for det græske parlament Zoe Konstantopoulou vil være et oplagt bud på en formand, da hun er radikal, velformuleret og har bred appel på samme tid.

– Dannelsen af Folkelig Enhed var uforberedt og meget pludselig, og de første uger var det altoverskyggende mål at opnå repræsentation i parlamentet. Nu handler det dels om at styrke bevægelserne uden for parlamentet og dels at komme i gang med udviklingen af et reelt alternativ til nedskæringspolitikken. Folkelig Enhed må ændre sin måde at lave politik på.

Behov for ny samlingsproces

Kan Folkelig Enhed samle brede dele af den græske venstrefløj – og hvordan?

Det, der er brug for, er samling af de folk, som kan og vil organisere modstand mod nedskæringspolitikken. Vi skal have gang i en debat med de folk, der ikke gik med i Folkelig Enhed i første omgang, men som er utilfredse med Syrizas linje om, hvordan kan vi skabe et reelt alternativ til Tsipras linje.

– Jeg vil ikke skjule min skuffelse over, at vi ikke klarede spærregrænsen, men hvis man skal se positivt på det, giver det også nogle andre muligheder: Partiet er ikke en fasttømret størrelse, og præcis hvordan vi kan samle bevægelsen er ikke givet.

– Alt er sådan set flydende på den græske venstrefløj lige nu. Måske er det ikke Folkelig Enhed, der er svaret, men jeg vil mene, at det stadig ligner det bedste bud.

– Jeg mener, at vi nu skal indkalde til åbne møder i hele Grækenland for alle, som vil kæmpe mod nedskæringspolitikken. Og så skal vi nænsomt i gang med at bygge op nedefra, siger han.

– Det er vigtigt, at vi kan få brede dele af arbejderklassen med i arbejdet med at formulere en linje, som kan være et alternativ til Tsipras'. Det er ikke nok at være imod nedskæringer og privatiseringer; vi skal udvikle en konkret plan for, hvordan man kan nationalisere og føre en progressiv politik, uden at økonomien går helt i stykker undervejs.

– Opgaven er ikke let, og det er afgørende, at vi kan få dele af fagbevægelsen samt andre grupper med i arbejdet. Desuden skal vi opbygge internationale alliancer med politikere og intellektuelle, der ønsker et alternativ til Tsipras' kapitulation.

– Jeg er ikke hundrede procent sikker på, at Folkelig Enhed er svaret, men jeg kan ikke se nogen bedre bud. Vi er den eneste gruppe, som både har forbindelser til ungdommen, fagbevægelsen, parlamentarisk politik, universiteterne og de sociale bevægelser. Syriza har i øvrigt mistet det meste af sin base i fagbevægelsen, da de fleste faglige kræfter var tilknyttet Venstreplatformen.

– Første skridt er ikke at indkalde til en stiftende kongres, hvor der så bliver hårde kampe om linjen. Hvis det skal lykkes at samle bevægelsen, er det vigtigt, at vi ikke er forhastede, men laver en langsom og nænsom proces, hvor vi lytter grundigt til hinanden, siger han.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce