Fremtiden skal bygges op af fortidens fortælling

Ey danmark, hvad sker der for dig?

Jeg savner dig, jeg vil ha' dig tilbage,

ligesom i de gamle dage hvor en spae var en s.. YO!

Jeg vil ha dig tilbage,

ligesom i de gamle dage hvor en fri fugl var fri,

og hvor man mente hvad man sagde. 

Natasja, afdød dansk sangerinde 


International solidaritet og idealet om fremtidens samfund er en indgroet del af venstrefløjens DNA. Men en moderne tid kræver en national fortælling og tilbagevenden til historien som ramme om venstrefløjens politiske projekt.

For svaret på udfordringer med neoliberalismen er forening af fortidens dyder med fremtidens udfordringer. Her kan vi hente inspiration fra Blue Labour i England.

Slut med optimisme

De fleste mennesker er ikke længere optimistiske på fremtiden. Fremtiden er blevet lig med utryghed, arbejdsløshed og dårligere livsvilkår end tidligere generationer.

Derfor er der en god pointe i, at venstrefløjen i højere grad betoner det nationale og fortiden i indramningen af vores politik. Fortiden er for de fleste danskere lig med et trygt og solidarisk Danmark.

Og den fortælling er der ingen grund til at overlade til højrefløjen.

Vores tradition er fremtiden

Til erobringen af Danmarks-fortællingen kan vi hente inspiration i den engelske Blue Labour tradition, der er en politisk strømning indenfor det engelske socialdemokrati Labour. Den grundlæggende tanke i Blue Labour er, at venstrefløjen skal erobre arbejderklassevælgere tilbage ved at genskabe koblingen til historien.

Blue Labour har for første gang samlet deres tanker i den netop udkomne bog Blue Labour – forging a New Politics, og her forklarer Blue Labours ideologiske fader Maurice Glasman tendensens politik som et mål om at skabe en følelse af at høre til.

Vi skal sikre en ny kurs for venstrefløjen, der forener fortidens værdier med fremtidens udfordringer. Fremtiden skal så og sige skabes på fortidens dyder, fordi vi ifølge Glasman anskuer »fortiden og fremtiden som indbyrdes afhængige«. Det handler om at skabe »det gode liv« for det store flertal af mennesker.

Som politolog og Blue Labour-tænkeren Adrian Pabst formulerer det: »Vores tradition er fremtiden«. At erobre den nationale fortælling på venstrefløjens præmisser er ifølge Blue Labour forudsætningen for opgøret med neoliberalismen.

Venstrefløjens Danmarks-fortælling bør kredse om fire elementer, der bør kendetegne indramningen af vores konkrete politik: nationale symboler, familien Danmark, fællesskabets institutioner og faglig stolthed.

Nationale symboler

I forbindelse med den faglige konflikt med flyselskabet Ryanair, der ikke vil tegne overenskomst i Danmark, hængte aktivister et Dannebrog på det første Ryanair-fly, der skulle lette fra Københavns Lufthavn. Aktionen blev dermed en symbolsk erobring af Dannebrog og danskhed. Aktionen definerede danskhed som lig med »den danske model« og et solidarisk fællesskab, hvor der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet.

Aktionen er et godt eksempel på, hvordan nationale symboler kan bruges i en venstreorienteret fortælling. Aktionen viser, at der ikke er nogen grund til at overlade Dannebrog og andre nationale symboler til højrefløjen, fordi det netop kan kobles an på en solidarisk fortælling om Danmark.

Familien Danmark

Familien er grundstammen i de fleste menneskers liv, og derfor bør den også være afsættet for venstrefløjens politik. 

Adrian Pabst formulerer det på den måde, at »det handler om at genskabe forbindelsen til folk, som de er – mennesker, der tilhører familien, lokale fællesskaber og som er indlejret i fælles traditioner, interesser og tro«.

Familien i dag kan være mange ting: far, mor og børn er den klassiske, men mange lever som fraskilte eller sammenbragte familier, og nogle familier består at to mødre eller to fædre. Det er en mangfoldig familiefortælling, som er venstrefløjens familie-fortælling. Men det ændrer ikke på, at familien er kernen i mange menneskers liv uanset dens konkrete form.

Når familien er en del af den solidariske Danmarks-fortælling, så er det i høj grad, fordi den moderne familie er en »velfærdsfamilie«, hvis trivsel på afgørende vis hviler på styrken, bærekraften og kvaliteten af de offentlige sikkerhedsnet. Og det er netop det offentlige sikkerhedsnet, der er truet som følge af den økonomiske liberalisering.

Men venstrefløjen har i dens tradition redskaberne til at kritisere det eksterne pres, som er placeret på familien, som følge af den økonomiske liberalisering. Derfor skal vi meget mere aktivt indramme vores velfærdspolitik i en fortælling om familien.

Et godt eksempel på det er Enhedslisten nye familieudspil, hvor partiet foreslår, at forældreorloven genindføres i en ny udgave, hvor forældre får ret til at vælge imellem enten ét års forældreorlov til hver forælder eller at gå på deltid, mens de har børn i 0-6 års-alderen, med dagpengedækning for de resterende timer.

Ordningen vil langt hen ad vejen være udgiftsneutral, da staten sparer dagpenge eller kontanthjælpsudgiften til den ledige, der træder i stedet for den forælder, der er på orlov eller deltid.

Her italesættes en solidarisk velfærdspolitik i en konkret og vedkommende familie-ramme, der gavner både familien og ledige på arbejdsmarkedet. Generelt bør mere politik indsættes i denne ramme.

Fællesskabets institutioner

For venstrefløjen er Danmark bygget op gennem offentlige institutioner og civilsamfunds foreninger, der har gjort Danmark til noget trygt og stabilt.

Det er samtidig gennem relationer, der kommer via de fælles institutioner, der skaber de identiteter, der kan genskabe følelsen af at høre til. Det kan være alt fra uddannelsesinstitutioner, idrætsklubber, kolonihaveforeninger og meget andet. Her mødes alle typer mennesker med forskellige baggrunde og oplever en kollektiv identitet.

Disse institutioner skal vi have en bevarende tilgang til som traditionsbærer for et solidarisk Danmark. Det stiller os i modsætning til de liberales værdirelativisme, hvor intet er fast og solidt.

Vi skal forandre samfundet gennem bevarelse af de stabile demokratiske institutioner, som har domineret Danmark gennem tiden. Når venstrefløjen modarbejder privatisering og udlicitering i den offentlige sektor, så skal det altid sættes ind i en ramme af de solidariske værdier, som institutionerne bærer med sig.

Det private har ingen værdier udover ønsket om profit, og netop derfor er det vigtig med stærke velfærdsinstitutioner og frivillige foreninger som forankringspunkter i samfundet.

Faglig stolthed

Der er brug for en konstant fortælling om arbejdets selvstændige værdi, når venstrefløjen forholder sig til politik på særligt det private arbejdsmarked.

Danmark er blevet opbygget gennem et arbejdsmarked, hvor respekten for de forskellige fagligheder har været dominerende, og det gælder særligt erhvervsfaglige uddannelser, mesterlærer og lærlinge.

De færdigheder, som er indlejret i det erhvervsfaglige system, er ifølge Glasman netop kendetegnet ved at være både »traditionsbundne, relationelle og stolte«. Derfor skal venstrefløjens politik prioritere særligt de erhvervsfaglige områder.

I vores retoriske position og eksempler fra virkeligheden skal disse fag have en højere betoning, når vi fremhæver konkrete eksempler fra virkeligheden. Eksemplerne skal konstant vise, at værdien i dette arbejde har opbygget det trygge Danmark modsat flyvske kapitalbevægelser, store banker eller multinationale virksomheder.

Det er den enkeltes faglighed i fællesskabet, der er grundfundamentet på det private arbejdsmarked.

Riv Dannebrog ud af Dansk Folkepartis hænder

Nutiden og fremtiden skal erobres gennem venstrefløjens fortælling om fortidens Danmark. En fortid, der peger fremad som en garanti for et solidarisk Danmark med stærke fællesskaber båret af familie, institutioner, respekten for arbejdets selvstændige værdi og dertilhørende nationale symboler.

Det bør indramme alt vores politik. Lad os rive Dannebrog ud af hænderne på Dansk  Folkeparti. Det er vores.

Michael Hunnicke Jensen er forfatter til bogen Brug sproget politisk – 10 gode principper for venstreorienteret kommunikation, Forlaget Solidaritet.

Litteratur

Alinsky, S. (1989): Rules for radicals – A Pragmatic Primer for Realistic Radicals. Vintage books. New York.

Berlingske (31.05.2008): »Lever familien? Ja, men det er en ny familie«.

Davis, R. (2011): Tangled up in blue – Blue Labour and the struggle for Labour’s soul. Short Books Ltd. London

Enhedslisten (2015): Et samfund med plads til et godt familieliv.

Geary, I & Pabst, A. (2015): Blue Labour – Forging a New Politics. I.B. Tauris. London.

Politiken (18.03.2015): »Ansatte i lufthavnen tvinger Ryanair til at blive på jorden«.

Steen, J. (2014): »Maurice Glasman: Relationel politik for det fælles bedste«. Socialdemokratiske tænkere (red: Dybdal, Anders). Informations forlag. København.