Fra 70’ernes modstand til 2010’ernes nuancer

Venstrefløjen og grønne partier i Europa må finde sammen og bekæmpe den ekstreme højrefløjs fremmarch og kapitalens skalten og valten. Dermed er det også på tide at komme ud af tidligere tiders modstand mod det europæiske samarbejde og kæmpe på den politiske kampplads, som EU-samarbejdet har udviklet sig til.

Det har SF indset og er gået fra 70’ernes EF modstand til i dag at være det eneste danske venstreorienterede parti med en Europa-engageret politik.

På samme tid er danskerne gået fra at være meget delte. Hvor der tidligere i Danmark var en stor del indædte modstandere og en stor del fodslæbende kræmmeragtige tilhængere, oplever vi i dag, at den store del af befolkningen har et nuanceret, men dog kritisk syn på EU-samarbejdet.

En beskrivelse heraf findes i Jakob Sloth Petersens (Cevea) debatindlæg fra april 2012, hvor han beskriver, at danskerne samlet set er kritiske, men ganske varme tilhængere af EU. Og at tidligere tiders modstand synes afløst af 2010'ernes mere nuancerede og kritiske internationalisme.

Og på samme vis kommer Susanne Isabella Stryhn Hansen og Soo Anne Loldrup Hansen i en afhandling fra 2010 frem til, at på det generelle plan kan størstedelen af den danske befolkning ikke betegnes som indædte EU-skeptikere, men snarere er de skeptiske over for dele af samarbejdet.

Højreradikal risiko

Det er uomtvisteligt, at vi i Europa står over for historisk store udfordringer – men også historisk store muligheder. Den økonomiske krise har fået hårde konsekvenser for befolkningerne i de enkelte medlemslande og har skabt voldsomme sprækker i det europæiske samarbejde.

Arbejdsløshed og fattigdom er hastigt stigende i mange medlemslande, og samarbejdet, solidariteten og samhørigheden i EU-fællesskabet er for alvor truet.

Social uro ulmer i flere lande, og vi ser social armod, som vi troede var fortid i Europa. Men vi har samtidig muligheden for at træffe valg, der kan få Europa på en mere bæredygtig og social retfærdig kurs.

Hvis det sidste mislykkes, og det første eskalerer, er der grund til at frygte, at vi vil opleve et Europa, hvor den ekstreme højrefløj kan få vind i sejlene og styrke en dyrkelse af nationalstaten på bekostning af fællesskabet. Og dermed en opblomstring af EU skepsissen – eller modstanden.

Den form for EU skepsis vil vi i SF aldrig kunne samarbejde konstruktivt med. Tværtimod nærer vi en helt anden skepsis.

Styr på finanserne

Som en del af den europæiske grønne venstrefløj ser vi i SF med stor skepsis på den måde, som den finansielle sektor grådigt og ureguleret har kunnet agere på.

Derfor søger vi løsninger i kraft af reformer af den finansielle sektor for at sikre stabile og sunde finansielle virksomheder. Der skal styr på bankbonusser, øget gennemsigtighed og bedre forbrugerrettigheder for bankkunder.

Vi ønsker også en skat på finansielle transaktioner, bedre likviditets- og kapitalbuffere i bankerne samt øget overvågning og kontrol fra tilsynsmyndighederne.

Endelig indgår det i vores løsningsforslag, at der skal etableres en privatfinansieret redningsfond, så skatteborgerne ikke igen skal betale for uholdbare spekulationer.

I Danmark og andre lande er der nu ved at udvikle sig en kamp om den størst mulige sænkning af virksomhedsbeskatningen. En undrende europæisk befolkning kan med skepsis iagttage, at her virker det europæiske samarbejde ikke.

Også her må den europæiske grønne venstrefløj gå foran og kræve ens grænser for virksomhedsbeskatningen, så de enkelte lande ikke kan ”underbyde” hinanden – finansieret via dårligere velfærd til befolkningerne.

10 millioner mennesker i Europa har mistet deres arbejde, siden krisen satte ind i 2008, og især unge er hårdt ramt. Ungdomsarbejdsløsheden er steget til knap 24 pct., og 14 millioner unge under 25 år har hverken et job eller en uddannelse. Samtidig er antallet af såkaldte ”working poor” - der har arbejde, men til så lav en løn, at de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen - steget alarmerende.

Højrefløjens svar er drastisk lønnedgang, massive offentlige nedskæringer og svækkelse af fagforeningernes rolle. Det har naturligvis ført til europæisk utilfredshed og demonstrationer mod beslutningerne.

Igen må den grønne venstrefløj vise, at der er en anden vej. Vores troværdige svar skal være en øget produktivitet baseret på investeringer i et mere moderne produktionsapparat, fokus på grøn omstilling, uddannelse og opkvalificering, et stærkt og fleksibelt arbejdsmarked samt social tryghed.

En kampplads

SF ser EU som en politisk kampplads mellem højre og venstre, og vi kæmper for at trække EU til venstre. Højrefløjen er alt for stærkt repræsenteret i parlament og kommission.

Derfor er vi i SF glade for, at vi har en velfungerende partipolitisk bane at spille på i EU: Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet og et stadigt tættere samarbejde med de andre venstre-grønne partier i Europa,

Men hverken i EU eller Danmark har vi masser af tid til at få gang i de holdbare reformer.

Det er derfor mere nødvendigt end nogensinde, at vi, der er tilhængere af et europæisk samarbejde, men skeptiske overfor et kapitalens Europa, finder sammen og viser europæerne en anden vej end højrefløjens.

Modsat frygter vi i SF, at det ikke vil lykkes at dæmme op for den stigende sociale ulighed, finansverdenens griskhed, den fortvivlende arbejdsløshed, hastigt tiltagende trusler fra klimaændringer og nedslidt natur samt ikke mindst en grim vækst i højrenationalistiske bevægelser.

Hvad mener du om SFs ændrede tilgang til EU? Stem her

Tonni Hansen er medlem af SF's landsledelse og partiets europapolitiske udvalg. Og han er formand for LO Sydfyn.