Forandringer sker inden for rammen af Europa

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stemme på ved det kommende EU-parlamentsudvalg.

EU er i en stor legitimitets- og demokratikrise. EU fører en nedskæringspolitik, som skaber millioner af fattige i Europa. EU undergraver faglige rettigheder osv.      

Gramsci har sagt, at krise betegner den tilstand, hvor det gamle ikke duer, og der ikke er fundet klare alternativer. På den måde er EU i krise.

Derfor er det vigtigt, at der udarbejdes alternativer på alle områder i det nuværende EU.

Diskussionen i Danmark er præget af, hvad man ikke vil med EU. Det gælder også for Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten, der begge ønsker, at Danmark melder sig ud af EU og imødegår ethvert forslag, der styrker Unionens magt.

Derfor kan jeg ikke stemme på Folkebevægelsen og kan ikke støtte Enhedslistens holdning til EU.

Jeg kan ikke finde et alternativ til EU. Hvis Danmark træder ud af EU, vil det ikke ændre på magtforholdene i Danmark i forhold til arbejderklassen og befolkningen som helhed. 

Danmark kan ikke løse miljøproblemer alene. Vi kan som et lille land ikke selv håndtere multinationale selskaber og finansmarkedet. Økonomisk set er vi dybt integreret med Europa.

Hvis EU går i opløsning, vil de traditionelle modsætningsforhold mellem de europæiske stormagter igen skabe konflikter og forsøg på dominans.

Enhedslisten er fuldgyldigt medlem af European Left Party, som er en paraply-organisation af socialistiske partier som f. eks. Die Linke i Tyskland og Syriza i Grækenland.

Den er i EU parlamentet repræsenteret af GUE-NGL. Folkebevægelsen er kun  knyttet til venstrefløjens parlamentsgruppe som observatør. Anderledes kan det ikke være for en tværpolitisk organisation.

European Left har – i modsætning til danske partier – en vision, der peger på de mange potentialer, hvis vi skifter spor. European Left ønsker at ændre EU radikalt. Derfor bliver de ved med at kæmpe inden for EU systemet.

Venstrefløjens leder i Europaparlamentet og European Lefts kandidat til formand for kommissionen, Alexis Tsipras understreger, at European Left har tre hovedopgaver:

• Der må udvikles nye ideer om Europa
• Vi må have anden krisepolitik
• derfor må vi ændre institutionerne og hele grundlaget for EU. 

Han mener ikke, man skal melde sig ud af, men tværtimod fortsat kæmpe inden for EU.

Problemet er, at Enhedslisten får vanskeligt ved at være en aktiv medspiller i European Left og EU-parlamentet, hvis de blev repræsenteret.

Partiets modstand mod EU gør, at de ikke kan stemme for en række punkter i det europæiske venstres program.

Enhedslisten vil afvise European Lefts krav om, at EU skal sikre en effektiv beskatning af formuer i skattely, at EU skal lave en lov om opdeling af banker, hvor de opdeles op i en almindelig bank og en investeringsbank.

Enhedslisten vil også være imod, at EU skal skabe et bæredygtigt paradigme med en officiel EU politik med bl.a. en ændret transportpolitik, økologisk landbrug, med alternativ energiændring af skattepolitik således at ressourceforbrug i højere grad end arbejde beskattes.

Selvom Enhedslisten kræver en solidarisk løsning på immigrant og flygtningeproblemerne, vil de afvise European Lefts krav om, at EU laver en kvoteordning, således at der sker en mere retfærdig fordeling af immigranter mellem de europæiske lande.

European Left ønsker endvidere, at EU finansierer skabelsen af flere varige arbejdspladser, hvilket Enhedslisten vil afvise, idet giver EU større indflydelse.

Enhedslisten vil ikke støtte en finansskat, hvis hele eller dele af provenuet går til EU’s kasse, som i den aftale, som 11 af de 28 EU-lande har tilsluttet sig.

Her spiller formålet med finansskatten, nemlig af minimere spekulation, som finanskapitalen bruger i stort omfang, ingen rolle, og det er ikke vigtigt, at skatten giver store indtægter. Det afgørende for Enhedslisten er, at EU ikke skal opkræve skatter.

European Left kræver endvidere, at den europæiske centralbank skal kunne købe f. eks græske statsobligationer og ikke kun yde lån til banker, og at den skal sikre bedre lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder.

Enhedslistens generelle mistro til centralbankens manglende demokratiske styring gør, at man vil afvise kravene.

Enhedslisten mener, at gældsramte lande som Grækenland blot skal træde ud af euroen. Alexis Tsipras mener, at når Grækenland er medlem af møntunionen, så findes der ikke et alternativ til euroen.

En udmeldelse vil medføre nye problemer som svingende valutakurser, en mulig storm på banker, inflation, kapitalflugt og en masseudvandring. Finansmarkeder og spekulanter ville angribe drakmen. Udenlandsgælden, der er i euro, vil stige voldsomt, fordi drakmen sandsynligvis vil blive stærkt devalueret. Derfor skal der tjenes meget ind i eksport for at betale gælden tilbage

Endelig er Enhedslisten imod at Europaparlamentet får flere beføjelser på budgetområdet, og at det kan udpege kommissionsformanden, fordi det legitimerer et udemokratisk EU.

Generelt set moderate og fornuftige krav, som Enhedslisten ville stemme ja til, hvis der var tale om dansk lovgivning. Men partiet kan ikke stemme ja i EU-regi, fordi den vil imødegå alt, hvad der kommer fra EU, hvis det styrker EU’s magt.

Det vil sige, at fornuftige og progressive fordringer vil støde på Enhedslistens mur af argumenter, fordi partiet kun sigter mod at forlade unionen eller se den opløst. 

Selvfølgelig er der områder, hvor Folkebevægelsens repræsentant  kan samarbejde.

Enhedslisten og Folkebevægelsen vil selvfølgelig kunne støtte kravene om at stoppe den neoliberalistiske nedskæringspolitik i EU og om at fjerne EU´s krav om begrænsning af budgetunderskud i de nationale budgetter og f. eks. forbedre sundhed og miljø.

Enhedslisten vil formodentligt også sige ja til en gældskonference for alle EU-lande, hvor meget af de sydeuropæiske landes gæld bliver eftergivet, selvom det foregår i unionsregi.

Venstrefløjen i EU henviser til et fortilfælde, nemlig gældskonferencen i London i 1953, hvor Vesttysklands gæld blev halveret både for stat og private. Tilbagebetalingen af restgælden skulle foregå i et tempo, der var afhængig af den vesttyske økonomiske formåen.

Danske modstandere af EU betragter som oftest EU som en selvstændig aktør. Men EU består altså af et ministerråd, som sammensættes af demokratisk valgte regeringsledere. Det er dem, der i sidste instans bestemmer.

Når vælgerne i Europa vælger konservative, socialdemokrater og liberale regeringer, som alle fører neoliberal politik, så bliver EU neoliberal. Men der er ingen naturlov, der tilsiger at EU er neoliberalt.

Vælger borgerne i medlemslandene andre regeringer, så vil EU ændre sig. Derfor skal bestræbelserne for at skabe et nyt socialt, bæredygtigt og økonomisk blomstrende Europa starte både i Danmark og i Brussel.

Jeg er mere socialist end nationalist og mere EU-kritisk end EU-modstander. Derfor vil jeg opfordre Enhedslisten til i fremtiden at støtte progressive løsningsforslag fremsat af European Left, i stedet for at klamre sig til en suverænitet, som reelt er undergravet.

Skal vi gennemføre socialistiske samfundsforandringer, kan det kun ske inden for rammerne af et nyt Europa og ikke i et lille land som Danmark, som på alle måder er en integreret del af Europa.

Jeg kan ikke se hvilket parti eller bevægelse, der repræsenterer mit synspunkt. Derfor stemmer jeg blankt ved det kommende EU parlamentsvalg.

Erik Prinds er medlem af Enhedslisten på Amager.