At fjerne arveskatten er antiliberalt og asocialt

Som politisk-økonomisk begreb er arv illiberalt og skal helst afskaffes for alt andet end familie-effekter og et mindre beløb, dog højst en million, idet den ægte og oprindelige liberalisme gik ind for at give alle lige muligheder. 

Arv selvfølgelig også asocialt, og derfor bør sociale liberale og demokratiske socialister forenes i kampen for at genoptage den gamle alliance mod nedarvede privilegier, penge og positioner, og som det første kæmpe for en højere arveskat, ikke en mindre.

I den franske revolution kæmpede "borgerne". Det blev de kaldt for at understrege deres lighed og ret samt pligt til at gøre sig fortjent til at ytre sig og deltage i beslutningerne samt tjene deres sporer og penge.

Konkret var borgerskabet og arbejderne og de velvilligt neutrale bønder imod adelen og dens nedarvede kæmpegodser og sågar hertugdømmer med dertil hørende materiel overflod og magt.

Adam Smith skrev helt generelt om retten til "frugterne af ens eget arbejde" ( "the produce of one's own labour"), som i variationer er nævnt ad infinitum i Smiths politisk-økonomiske hovedværk "Wealth of Nations".

Smith mente, at en ejendomsskat ville være den socialt set mest retfærdige, og om skatter generelt skrev han:

"Udgifterne ved regeringsførelse for en stærk nation er for de enkelte borgere stort set som fællesudgiften for enhver større fast ejendom for de enkelte beboere, som alle har pligt til at bidrage proportionalt med den interesse, som de hver har i den faste ejendom." 1)

Thomas Jefferson og andre liberale amerikanske revolutionære som Tom Paine (der sammen med en vis John Millar var særdeles bekendt med netop Adam Smiths forelæsninger og tanker) kæmpede mod, at folk kan arve sig til absurde formuer og absurd magt, eller med Jeffersons ord:

"At man skulle kunne råde over ejendom i al evighed er åbenlyst absurd. Jorden og alle dens frugter tilhører hver enkelt generation, og tidligere generationer har ingen ret til lægge bindinger på sådanne frugter for tiden efter deres død. En sådan forlængelse af ejendomsretten er fuldstændig unaturlig." 2)

Den yderst liberale republikanske præsident Theodore Roosevelt indførte både arve- og ejendomsskat kort efter år 1900 – og han førte pisken i den første og hidtil eneste virkelige amerikanske anti-monopol-lovgivning i 1911, ganske som monopoldannelse var en risiko, som Adam Smith allerede havde advaret mod "Wealth of Nations".

Men som skrevet i begyndelsen skal man selvfølgelig kunne arve familie-effekter og mindre beløb, og til familie-effekter regner jeg ikke blot et nogenlunde almindeligt familiehus, men i visse tilfælde også vedligeholdelsesværdige godser, og der skal naturligvis sikres fornuftige ejerskifter af visse mindre familievirksomheder, herunder gårde - hvis de da stadig findes i et landbrug med 25 millioner svin om året ...

Claus Piculell er cand.mag. i statskundskab og engelsk.