Annonce

2. marts 2007 - 15:11

Farceagtige retsmøder

Tilhørere til grundlovsforhør over anholdte i forbindelse med urolighederne i København betegner dem som farceagtige. De anholdte blev stillet for en dommer fredag aften og i sagerne behandlet i grupper med seks personer i hver ad gangen. Grundlovsforhørene blev gennemført fredag aften mellem kl. 19 og 22.30.

Kendelserne om fængslingerne er foretaget på et meget svage indicier, og de anklagede er blevet hindret i fremlægge eget bevismateriale, siger en kilde til Modkraft.dk.

Flere af de anholdte sagde under forhørene, at de havde taget fotos og video, som ville kunne frifinde dem for anklager om at kaste med brosten. Politiet havde imidlertid konfiskeret mobiltelefoner og kameraet – og de havde ikke kunne finde dette materiale frem til retsmødet.

Politiets bevismateriale var ifølge vidnerne også meget svagt. Der blev fremlagt billeder fra TV2 News og en erklæring fra en betjent om at han havde set alle i cirkel på billedet kaste med sten. Det var dog tydeligt på billedet, at ikke alle kastede sten.

Det svage bevisgrundlag afholdt dog ikke dommeren fra at fastholde fængslingerne af de anholdte.

– Det så ud som om dommeren havde bestemt sig på forhånd, siger en af tilhørerne.

Forsvarsadvokaterne kaldte retsmøderne farceagtige og sagde at de anholdtes menneskerettigheder blev krænket.

Der var ifølge en af tilhørerne ingen presse til stede ved retsmødet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce