Føderal hjælp til bankerne

Uenigheden i EU om finansieringen af fremtidens bankkriser slog igennem ved topmødet i december.

Da EU-kommissionen fremlagde forslaget til bankunion d. 12 september påpegede man, at efter Lehman Brothers sammenbrud i USA i 2008, brugte EU (landene) 4.500 milliarder euro eller 33 billioner kroner eller 37% af EU’s nationalprodukt (GDP) på gaver, lån og garantier til bankerne.

Det betød, at en række lande som Spanien og Irland var ved at gå fallit, fordi de delvis på påbud fra EU gav så store bidrag til bankerne.

Samtidig efterfulgte ECB – eurozonens centralbank – ved årsskiftet 2011-12 denne støtte med yderligere en billion euro til tusind banker. Man frygter, at dette beløb kan udløse en ny krise, hvis det skal tilbagebetales om to år. Foreløbig har man givet lån på over syv billioner kroner til en rente på en procent.

”Båndet” mellem stater og banker, der truede en række stater med økonomisk sammenbrud, fordi de skal skaffe så mange penge til bankernes tomme kasser, skal nu efter de nyeste visioner brydes med oprettelsen af bankunionen. Hvor ECB i en ny stor skyskraber i Frankfurt skal skaffe penge til bankerne, hvis krisen fortsætter.

Men hvordan skal de penge skaffes? Efter ECOFIN-mødet, hvor man d. 13 december fastlagde statutterne for bankunionen, mener man, at det bedst kan ske ved banksektorens egen finansiering og om nødvendigt med offentlige midler.

I juni 2012 besluttede topmødet, at en etableret fond til støtte for euroen – ESM – på fem hundrede milliarder euro kan bruges til direkte støtte til bankerne, såkaldt ”rekapitalisering”, uden om staterne. Men man kender ikke behovet for støtte til bankerne i fremtiden. Eller dens finansiering?

Tyskland er imod salg af EU-obligationer, og egentlige EU-skatter til et nyt EU-finansministerium, som præsidenterne i EU: Jose Barroso (fra Kommissionen), Herman Van Rompuy (fra Det Europæiske Råd) og Mario Draghi (fra ECB) ønsker at oprette.

Men hvem tror på, at banksektoren vil aflevere milliarder eller billioner af euro fra sunde banker til hjælp for de svækkede eller fallerede? Og hvordan skal bankerne skaffe så store midler til deres konkurrenter, hvis krisen fortsætter? Hvem skal betale? Og hvem skal have pengene?

De føderale i EU fik vedtaget en køreplan for ØMUen i december på topmødet efter en rapport fra Herman van Rompuy, præsidenten for Det Europæiske Råd, som kritiserer de nationale parlamenter og ønsker deres økonomiske magt overført til Europa-parlamentet. 

Man ønsker, at bankunionen skal være klar til at finansiere bankerne, hvis krisen fortsætter. Danmark har sparet 338 milliarder kr. ved at stå udenfor euroen, kunne Jyllands-Posten d.13 juli 2012 vurdere. Mon ikke det er klogt, at Danmark bliver udenfor eurozonen og bankunionen? Og lader de øvrige EU-lande i eurozonen finansiere deres egen rådne banksektor eller oprette deres egen fælles euro-gæld eller fælles skatter? 

Den igangværende debat om bankunionen handler ikke om sagen: Hvordan EU vil skaffe penge til bankerne fremover? Og bryde det farlige bånd mellem banker og stater?

Bjørn Bennike er højskolelærer og forfatter