Annonce

Historieforfalskning?
26. oktober 2012 - 18:34

To fængslet for nazi-tyveri på Rigsarkivet

To mænd med tilknytning til det nazistiske miljø fængslet for at have stjålet politirapporter, retsakter og personlige ejendele fra Rigsarkivet. Forsøg på historieforfalskning, lyder politiets teori.

Over to hyldemeter med politirapporter, retsakter, dessertørsager og personlige ejendele fra perioden omkring Anden Verdenskrig er blevet stjålet fra Rigsarkivet i København.

Det kom frem i et grundlovsforhør onsdag, hvor to mænd blev varetægtsfængslet i 13 dage for at have stået bag tyveriet, der ifølge politiet er foregået systematisk gennem 10 år.  

Begge mænd nægter sig skyldige.

Læs artiklen »To anholdt for kæmpetyveri fra Rigsarkivet«  hos Politiken.

Historieforfalskning?

Ifølge anklageren kan motivet til tyveriet have været ren interessemæssig eller blot have videresalg som sigte, men der kan også være tale om et forsøg på historieforfalskning.

Den sidste teori bygger på det faktum, at der er forsvundet en mængde personlige papirer, der dokumenterer, at den afdøde danske nazist Kaj Buchardt flygtede fra fronten, da han gjorde tjeneste under Anden Verdenskrig, og først vendte tilbage mod krigens slutning.

Læs artiklen »Sigtet nazi-tyv spiller SS-soldat« hos Ekstra Bladet.

Begge de anholdte kendte Kaj Buchardt personligt, ligesom den ene af mændene har haft tilknytning til de racistiske ’Grønjakkerne’ og desuden haft en stor historisk interesse for den nazistiske bevægelse.

Læs artiklen »Hængte nazi-klenodier op på væggen« hos Ekstra Bladet.

Frygter at materialet destrueres

Tyveriet på Rigsarkivet blev opdaget af en embedsmand, der den 3. oktober gjorde politiet opmærksom på sagen. 

Politiet har ransaget fire lejligheder, men forbereder sig på et større opklaringsarbejde, da det kun er det materiale, der er forsvundet gennem de sidste to år, som er registreret digitalt.

Det fremgår af sigtelsen at materialet, der betegnes som uvurderlig danmarkshistorie, er forsvundet lidt ad gangen, og det var først, da dokumenter, der var forsvundet fra arkiverne, begyndte at dukke op på et internetforum, at man fattede mistanke.

Rigsarkivet frygter, at de, der sidder inde materialet, vil skaffe det af vejen, da de to anholdte muligvis har forsøgt at sælge det på siden slette-af-rullen.dk.

Det er et ikke-politisk forum, der interesserer sig for de danskere, der deltog på den tyske side af krigen.

Her opfordrer redaktøren dog til, at man ikke destruerer noget, men derimod kontakter politiet.

Læs artiklen »Krigsforum advarer mod at ødelægge stjålne arkiver « hos Politiken.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce