EU-Kommission slæbes i retten: Afviser debat om transatlantisk frihandelsaftale

Paraplyorganisationen STOP TTIP har indstævnet EU-kommissionen for EU-domstolen for brud på en EU-lov, der omhandler organisationers ret til at få en sag til høring i EU-parlamentet.

Baggrunden for den kommende retssag er, at EU-Kommissionen i september afviste at starte en officiel underskriftsindsamling om den kommende handelsaftale mellem EU og USA  – Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP).

Den såkaldte ’European Citizen’s Initiative’-regel giver ellers mulighed for at få sager taget op i EU, hvis man indsamler minimum 1 million underskrifter i mindst syv EU-lande. Men ifølge Kommissionen omfatter reglen ikke sager, der handler om EU´s udenrigspolitik og handelsaftaler.

Læs artiklen »European Commission taken to court for ‘stifling dissent’ over EU-US trade deal« hos Stop TTIP.

Folkebevægelsen støtter retssag

Stop TTIP repræsenterer næsten 300 europæiske fagforeninger, miljøorganisationer, forbrugergrupper og  menneskerettighedsgrupper og ønsker som navnet antyder, at få standset den kontroversielle transatlantiske frihandelsaftale, som for øjeblikket forhandles mellem USA og EU.

Siden september STOP TTIP på eget initiativ startet en underskriftsindsamling og har på lidt over en måned samlet flere end 870.000 underskrifter.

Læs artiklen »Stor modstand mod handelsaftale mellem EU og USA« hos Modkraft.

Deltag i underskriftindsamlingen her.

Både kampagnen og klagesagen får opbakning fra Folkebevægelsen Mod EU.

– Efter vedtagelsen af Lissabonaftalen var kommissionen frygtelig stolte over, at de nu havde lavet en lov, som gav direkte indflydelse til borgerne i unionen. Man skal huske på, at loven ikke gælder muligheden for at forpligte kommissionen men udelukkende gælder muligheden for at skabe debat i EU´s organer. Men ikke engang dette lille skridt vil de tillade, siger medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari til Modkraft.

Læs mere om ’European Citizen’s Initiative’ på Wikipedia.

Uenighed om konsekvenser

At den måske kommende handelsaftale møder stærk folkelig modstand skyldes formentlig, at den på nuværende tidspunkt tager større hensyn til store virksomheder end befolkningens behov.

Ifølge lækkede dokumenter fra forhandlingerne om aftalen, så er der udsigt til at den overnationale aftale eksempelvis vil overtrumfe nationale love inden for miljø- og fødevaresikkerhed.

Det kan blandt andet ske ved at USA, der har en udbredt brug af genmanipulerede fødevarer, får mulighed for at eksportere til EU.

Desuden er det uklart, hvilke beskæftigelsesmæssige konsekvenser aftalen vil få.

EU´s beregninger viser, at Danmark skulle kunne få 15.000 nye jobs ud af aftalen, men en ny analyse fra FN-organisationen ILO viser omvendt, at vi kan tabe op mod 200.000 jobs, hvis aftalen træder i kraft.

Forskellen i de to beskæftigelsesmæssige beregninger ligger i økonomernes ideologiske udgangspunkt, mener kritikkere af handelsaftalen ifølge Dagbladet Information.

EU´s økonomer hælder til Milton Friedmans superliberale markedsmodel, hvor udgangspunktet er, at markedet vil regulere udbuddet af arbejdskraft automatisk. Hvis udbuddet af arbejdskraft stiger vil lønningerne falde og der vil opstå nye lavtlønsjob, som efterhånden vil opsuge den ledige arbejdskraft.

Her skulle der være et plus på 15.000 arbejdspladser.

Økonomen Jeronim Capaldo forsker ved Tufts University i Massachusetts, USA, og medarbejder ved ILO arbejder ud fra Keynes klassiske ideer om, at stigende arbejdsløshed fører til faldende efterspørgsel og dermed endnu flere arbejdsløse. Hans beregningsmodel viser et tab på 200.000 arbejdspladser i Danmark.

Læs artiklen »Ny analyse: TTIP-aftale vil koste på BNP, eksport og job« hos Information.

Læs artiklen »TTIP – en aftale med konsekvenser der næsten ikke kan overvurderes« hos Information.