Annonce

Udland
20. september 2013 - 14:30

Er aktivistgruppen Femen kontrolleret af en mand?

Ny dokumentarfilm udpeger Victor Svyatski som bagmand for feministiske protestgruppe Femen, der har gjort nøgenbryst-aktioner til speciale. Gruppen afviser dog at være styret af andre end dem selv.

En ny dokumentarfilm vist ved Venice Film Festival 2013 i den første uge af september, afslører at den ukrainske protestgruppe, Femen, tilsyneladende er grundlagt og kontrolleret af en mand ved navn Victor Svyatski.

Det skriver den britiske avis The Independent.

Dokumentaren, ‘Ukraine is not a brothel’ er produceret af den 28-årige australske filmskaber, Kitty Green, som har fulgt Femen på missioner og lavet interviews med aktivister igennem længere tid.

Det har tidligere været fremme, at Svyatski har været en slags konsulent for bevægelsen. Men i den nye film bliver Svyatski beskrevet som Femens grundlægger og beslutningstager.

– Det er hans [Svyatski, red.] politiske bevægelse, og han udvalgte pigerne. Han valgte de smukkeste piger, fordi de smukkeste piger sælger flere nyhedsaviser. De smukkeste piger kommer på forsiden...dette blev deres ’image’, det blev sådan de solgte varen, siger Green til The Independent.

Læs artiklen »The man who made Femen: New film outs Victor Svyatski as mastermind behind the protest group ant iet breastbaring stunts« hos The Independent

Se omtalen af filmen »Ukraine is not a brothel« hos variety.com

Kendt for bare bryster

Femen er kendt for halvnøgne stunts og sloganet: »Vores mission er protest, vores våben er bare bryster.«

Læs artiklen »Naked female warrior: Femen topless protesters« hos The  Guardian

Femen har blandt andet demonstreret mod fængslingen af den russiske feministgruppe Pussy Riot og den tunesiske kvinde Amina Sboui, som blev fængslet i maj efter at have protesteret mod ekstremistiske salafistiske islamister.

Gruppen er tidligere blevet stærkt kritiseret for sin demonstrationsstrategi.

Amina Sboui udtalte i august til Huffington Post, at hun havde forladt Femen, da hun ikke vil have sit navn associeret med en islamofobisk organisation.

Læs artiklen "Topløs tunesisk aktivist bryder med FEMEN" hos Modkraft.

Se Amina Sbouis kritik af Femen hos Huffintonpost.com

Femen-aktivist: Vi er psykologisk afhængige

I dokumentaren fortæller en Femen-aktivist om forholdet mellem de kvindelige medlemmer af Femen og Svyatski.

Hun kalder det et eksempel på »Stockholm-syndromet«, hvor gidsler har sympati og ofte stærkere følelser for deres vogter.

– Vi er psykologisk afhængige af ham, og selvom vi ved og forstår, at vi kan gøre dette [opretholde Femens aktiviteter] uden hans hjælp, er det en psykologisk afhængighed, siger hun.

Selvom Green udtaler sig positivt i filmen om Svyatski’s karisma og organisationsevner, stiller hun spørgsmål ved hans indflydelse over Femen.

– Han kan være virkelig modbydeligt, men han er meget intelligent... Han var ret modbydelig mod pigerne. Han råbte af dem og kaldte dem kællinger, siger hun.

I dokumentarfilm begrunder Svyatski selv om sin rolle i den feministiske organisation.

– Disse  piger er svage. De har ikke styrken. De har ikke engang viljen til at være stærke. I stedet viser de underdanighed, karakterløshed, manglende punktlighed, og mange andre faktorer, som forhindrer dem i at blive politiske aktivister. Det er kvaliteter, som det er vigtigt at lære dem.

Svyatski siger desuden, at han måske ubevidst startede den politiske gruppe, så han kunne score flere piger.

Femen afviser at være styret

Inna Shevchenko, officiel formand for Femen, skriver i en kronik i den britiske avis The Guardian, at Femen var grundlagt af ukrainske studerende.

Men at gruppen senere blev overtaget af Svyatski, som tog kontrol over organisationen.

Shevchenko hævder, at den franske afdeling af Femen, som hun startede sidste år, har brudt med Svyatskis kontrol, og at den originale politiske ideologi forbliver deres egen.

Læs artiklen »Femen let Victor Svyatski take over because we didn't know how to fight it« hos The Guardian.

I et interview med magasinet Vice afviser Femens talsperson desuden, at organisationen stadig er under den kontroversielle mands kontrol.

Læs artiklen "Femen: 'We're Not Run by Men'" hos Vice.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce