Annonce

Venstrefløj
30. januar 2015 - 20:22

Enhedslisten overvejer at mindske mindretalsbeskyttelse

Arbejdsgruppe i Enhedslistens hovedbestyrelse lægger op til svækkelse af mindretals mulighed for valg til partiets ledelse. Kritiker frygter, det kan udvikle fastlåste fraktionskampe i Enhedslisten.

Når Enhedslisten i starten af juni holder årsmøde i København bliver en af hoveddiskussionerne partiets organisatoriske udvikling. En arbejdsgruppe nedsat af Enhedslistens hovedbestyrelse lægger op til, at der skal ske markante forandringer i partiets interne valgregler.

Arbejdsgruppen har i et arbejdspapir til Enhedslistens hovedbestyrelse stillet forslag om, at procedurerne for valg af hovedbestyrelse og folketingskandidater laves om. Resultatet vil være, at det bliver sværere for mindretal at opnå valg til hovedbestyrelsen.

Siden Enhedslistens stiftelse er valg til hovedbestyrelsen sket på den måde, at alle delegerede på partiets årsmøder har kunnet stemme på 13 kandidater – én stemme mere end halvdelen af den 25 personer store hovedbestyrelse.

Men i arbejdspapiret er der lagt op til, at partiet skal forandre sine valgmetoder - under forudsætning af at partiets vedtægter ændres. Gruppen sætter to valgmodeller i spil.

Det mest radikale forslag vil give de delegerede mulighed for at stemme på samme antal kandidater som hovedbestyrelsen, dvs. 25. Det vil betyde, at et flertal på et årsmøde vil kunne sætte sig på alle poster i hovedbestyrelsen, hvis der stemmes koordineret.

Et mindre vidtgående forslag er, at antallet af stemmer udvides til 2/3 af hovedbestyrelsespladserne. Det vil betyde, at mindretalskandidater vil få sværere ved at blive valgt til hovedbestyrelsen.

Arbejdsgruppen lægger desuden op til at hovedbestyrelsen og spidskandidaterne til Folketinget, der også udpeges på årsmøderne, fremover skal vælges for to år – mod nu ét.

Hovedbestyrelsesmedlem: Brud med tradition

Forslagene til ændrede valgregler kritiseres stærkt af Mikael Hertoft, der er medlem af hovedbestyrelsen i Enhedslisten.

– Det vil svække mindretalsbeskyttelsen, som ellers altid – også internt – har været hjerteblod i Enhedslisten. Hvis delegerede i fremtiden vil kunne stemme på lige så mange kandidater, som der er hovedbestyrelsespladser, kan mindretal holdes helt ude. Det er helt uacceptabelt, siger han til Modkraft.

Også forslaget om at udvide antallet til totredjedele af pladserne er han imod:

– Det er samme tendens, men ikke helt så katastrofalt. De ændrede valgregler vil også her hindre hovedbestyrelsen i at afspejle hele organisationens bredde, politisk, socialt og geografisk. De største og mest dominerende tendenser i Enhedslisten vil dermed kunne sætte sig endnu tungere på hovedbestyrelsen, end tilfældet er i dag, siger han.

Toårige valgperioder?

Han stiller sig også afvisende over for forslaget om toårige valgperioder – et forslag som i øvrigt ikke kun retter sig mod hovedbestyrelsen, men også partiets folketingskandidater.

– Det vil hindre hovedbestyrelsen og spidskandidaterne til Folketinget i at være en direkte afspejling af årsmødeflertallet, siger han.

Den kritik afvises af Line Barfod, der har deltaget i arbejdsgruppen.

– Vi skifter forhåbentlig ikke politik på hvert årsmøde, siger hun til Modkraft.

– Toårige valg vil give mere plads til politiske diskussioner på årsmøderne, fordi søndagen så fritages fra organisatorisk debat og valg. Og her skal man huske, at alle emner først er ude til diskussion i alle partiafdelinger. Det vil derfor styrke partidemokratiet, siger hun.

Rød tråd: udvikling af partidemokratiet

Line Barfod afviser, at arbejdsgruppens forslag vil svække Enhedslistens demokrati.  Hun mener tværtimod, at arbejdspapirets røde tråd er en videreudvikling af partidemokratiet. 

– Arbejdsgruppen papir handler ikke kun om valgregler, men også om hvordan organisationen kan udvikles, så flere medlemmer, miljøer og erfaringer kan blive inddraget. Det er den bærende tanke i papiret, siger hun til Modkraft.

– Arbejdsgruppen har ikke lagt sig endelig fast på en bestemt model for valg. Modellerne kan sagtens ændre sig i løbet af diskussionerne i den næste måned, siger hun.

Men når der foreslås ændringer i valgregler, må det vel være ud fra utilfredshed med de nuværende regler?

– Ja, vi har brug for en hovedbestyrelse, der har større kontinuitet, og som bedre kan planlægge vores aktiviteter. Det kan toårige valgperioder understøtte, siger hun.

– Vi har også en udfordring med at favne den mangfoldighed, som partiet nu rummer, ikke kun politisk, men også med hensyn til geografi, social baggrund og erfaringer. Her kan vi ikke indføre 17 forskellige parametre, der ligestilles med den kønskvotering, vi allerede har indført.

– Vi foreslår i stedet, at der nedsættes et udvalg, der målrettet arbejder på at finde frem til medlemmer, der repræsenterer erfaringer og interesser, som vi gerne vil fremme og have repræsenteret i hovedbestyrelse og blandt folketingskandidaterne, siger Line Barfod

– Endelig har vi også brug for, at hovedbestyrelsesmedlemmerne er indstillet på at udvikle hele partiet, ikke blot at repræsentere mindretal, som der nogle gange har været en tendens til. Det udelukker ikke uenighed og heller ikke repræsentation af mangfoldighed. Men det kræver en ny kultur, hvor man ikke kun repræsenterer særinteresser, siger hun.

Men det er vel en begrænsning af demokratiet og mindretalsbeskyttelsen, hvis det bliver sværere for mindretal at blive valgt?

– Det er jeg ikke enig i, og det er ikke det, der er formålet. Det er mere mangfoldighed, kontinuitet og demokrati, siger Line Barfod.

Organisation skal geares til klassekamp

Mikael Hertoft erkender, at Enhedslisten har behov for organisatoriske ændringer.

– Enhedslisten er i alt for høj grad en afspejling af, at vi startede som et parlamentarisk samarbejde. Organisationen er gearet til valgkampe, ikke til at løfte og inspirere i hverdagens klassekampe, siger han.

– Hvordan det kan ske, synes jeg er en langt vigtigere diskussion end de småjusteringer, som arbejdspapiret lægger op til – ud over at indskrænke demokratiet. Papiret er ganske vist meget langt – faktisk længere end principprogrammet. Men det er mest en beskrivelse af, hvordan vi allerede fungerer og så en frygtlig masse luftige ord om effektivitet, langsigtet planlægning mm, uden at det er klart, hvad det betyder.

– Papiret forholder sig eksempelvis ikke til partiets mediesituation. Der er lige nu kun et medlemsblad, der udkommer en gang om måneden. Ellers er man henvist til løbesedler og mediernes prioriteringer og vinklinger.

Mikael Hertoft frygter, at forslagene om ændrede valgregler helt vil overskygge en regulær organisatorisk debat.

– Fokus vil blive lagt på diskussion af valgregler, ikke en konstruktiv diskussion om, hvordan vi faktisk udvikler organisationen. Papiret lægger op til splittelse og uenighed. Der er i stedet brug for ideudvikling, der samler os som organisation, siger han.

– Men når man lægger op til demokratiske forringelser, må man jo tage den diskussion. Jeg synes, det er meget vigtigt, at beskyttelsen af mindretal foregår på den løse og lidt diffuse måde, som er tilfældet i dag, siger han.

Frygt for fastlåste fraktionskampe

Men er der ikke brug for en mere effektiv ledelse, når Enhedslistens udfordringerne er blevet større?

– Der er først og fremmest brug for, at ledelsen har dækning for sine holdninger i organisationen. Det er effektivt. Kun hvis der er overensstemmelse mellem hovedbestyrelse og medlemmer, kan hele organisationen gå ud og slås for sine holdninger. 

– Jeg frygter, at forringelsen af mindretalsrepræsentation vil betyde, at nogle vil skille sig ud i »blokke« for på den måde at blive valgt. Det kan udvikle meget mere fastlåste politiske fronter i Enhedslisten, måske endda egentlige fraktioner, der bekriger hinanden, siger han.

Enhedslistens hovedbestyrelse behandler arbejdsgruppens papir på møder den 31. januar og 7. marts. Det er her, det besluttes hvilke dele af gruppens arbejde, der vil blive fremsat som forslag på Enhedslistens årsmøde i juni 2015 – herunder også forslag til vedtægtsændringer i partiet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce