Annonce

Årsmøde
26. april 2013 - 17:20

Enhedslisten inviterer spanske husbesættere til Danmark

Den danske venstrefløj skal både støtte og inspireres af de græsrødder, som organiserer civil ulydighed mod, at forgældede og arbejdsløse sættes på gaden i Spanien. Det mener Enhedslisten, som søsatte solidaritetskampagne på partiets årsmøde.

Da Enhedslisten i Bededagsferien afviklede deres årsmøde, så var Sarah Vásquez fra den spanske boligbevægelse »Platform for folk, der påvirkes af deres lån«, PAH, inviteret til at holde tale for de delegerede.

Begivenheden er startskuddet på partiets kommende indsamlings- og informationskampagne til og om de græsrodsaktivister, der organiserer den stigende folkelig modstand mod, at tusindvis af forgældede familier, arbejdsløse og fattige smides ud af deres bolig i det kriseramte sydeuropæiske land.

PAH er kendt for at lave »sit down«-aktioner, når myndighederne rykker ud for at smide folk på gaden og har desuden besat tomme bygninger, som hjemløse herefter kan flytte ind i.

Læs artiklen »SPANIEN: FOLKELIG MODSTAND MOD TVANGSUDSÆTTELSER« hos Autonom Infoservice.

Besøg PAH’s hjemmeside (spansk).

Se PAH's tale på Enhedslistens årsmøde.

 

Penge – og inspiration

Formålet med forårskampagnen er først og fremmest at samle penge ind, og på Enhedslistens årsmøde alene er der allerede blevet indsamlet 40.000 kroner.

Men Enhedslisten håber også, at man kan starte en debat i Danmark, om hvordan man engagerer almindelige mennesker mod den ulighedsskabende krisepolitik, som bliver ført i hele Europa.

– Den spanske befolknings betaler lige nu prisen for en gælds- og boligkrise, som bankerne og politikerne har skabt. Situation i Spanien er på mange måder et billede på den generelle krise, der er i Europa lige nu og deres kamp kan være en inspirartion også i Danmark, fortæller Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen til Modkraft.

I slutningen af maj inviterer Enhedslisten til en række offentlige debatmøder med Sarah Vásquez i Odense, Aalborg og Aarhus samt et stormøde og en indsamlingsfest i hovedstaden.

Besøg kampagnens hjemmeside og se tid og sted for debatmøder og festen her.

Læs artiklen »Spain's unemployment rate jumps to 27 percent« hos Al Jazeera.

Læs artiklen »Spain: Parliament Protest As Jobless Rate Rises« hos Sky News.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce