Christiania vil skabe plads til 200 nye beboere

Christiania har nedsat en arbejdsgruppe, som skal lave et udkast til en ny lokalplan for området, der gør det muligt, at op mod 200 nye beboere kan flytte ind i den københavnske fristad.

Det blev besluttet på en netop overstået Lukkeuge, hvor et flertal af christianitterne deltog i en række visionsmøder om fristadens fremtid.

Ifølge køreplanen vil man etablere storkollektiver til nuværende beboere med »særlige behov« – herunder en voksende gruppe af ældre – for at skabe plads til de mange nye folk.

For at tiltrække nye tilflyttere vil der desuden blive oprettet en »boligbank«, som udover at finansiere renovering af gamle bygninger, skal gøre det muligt for nytilkommende at bygge helt nye huse.

– Der er stor interesse og opbakning blandt beboerne på Christiania for at finde en løsning, hvor de gamle kan trives samtidig med, at vi frigør plads til at unge mennesker og børnefamilier får mulighed for at flytte ind, siger pressetalsmand for Christiania, Allan Lausten, til Modkraft. 

Ejer området via fond

Der bor i dag omkring 700 voksne og 150 børn på det gamle militærområde, som blev omdannet til en kulturel og social fristad i 1971, da en broget flok af hippier, venstrefløjsaktivister og hjemløse unge besatte området.

Den 22. juni 2011 indgik Christiania og staten efter mange års forhandlinger, og en tur igennem retssystemet, en aftale, som betød, at området blev overdraget til Fonden Fristaden Christiania for 76,2 millioner kroner.

Pengene har Christiania blandt andet skaffet ved at sælge folkeaktier, ligesom man har optaget et kreditforeningslån hos Realkredit Danmark på 55 millioner kroner med statsgaranti, samt yderligere 80 millioner kroner til oprettelsen af den omtalte »boligbank«.

I forlængelsen af overdragelsesaftalen ophævede et flertal i Folketinget sidste år en særlov, som i årtier har reguleret området.

Det betyder, at der nu formelt set, gælder de samme love og regler på Christiania, som der gør i resten af Danmark.

Helt almindelig er Christiania dog langt fra – heller ikke når det gælder boligformidling.

Basisdemokrati tager tid

Fristaden er inddelt i 14 områder og opstår der en ledig plads, så inviteres potentielle indflyttere til samtale, hvorefter beboerne i området på basisdemokratisk vis på fællesmøder afgør, hvem man ønsker skal flytte ind.

Efterfølgende skal beslutningen have opbakning på et fællesmøde, hvor repræsentanter for alle områder er tilstede.

Så selvom de nye boliger og byggegrunde, ligesom i dag, vil blive slået op i Christiania-avisen Ugespejlet, så forudsætter det en »tilknytning« til Christiania at komme i betragtning, fortæller Allan Lausten.

– Det er lidt ligesom at blive optaget i et kollektiv. Vi ønsker folk, som kan berige stedet med ny energi. Men det er områdets beboere, som skal styre udviklingen. Og det betyder, at man ikke bare kan skrive sig op på en liste og komme ind automatisk på den måde, siger talsmanden.

Den basisdemokratiske struktur betyder også, at før det første spadestik til fremtidens Christiania overhovedet kan tages, så skal den nye lokalplan løbende diskuteres og godkendes af alle beboere, samt endeligt konfimeres på et stormøde.

Først herefter kan Københavns Kommune og Slots- og Ejendomsstyrelsen tage stillingen til byggeprojekterne, som eventuelt vil komme til at involvere nogle fredede og meget omdiskuterede voldanlæg.

Besøg Christianias hjemmeside her.