Breaking: Egypten har en præsident!

Normalt er tempoet i Egypten langsommeligt og adstadigt, men pludselig stiger tempoet kort.

Lige nu er der rigtig mange rygter og nervøse konspirationsteorier. Hændelsesforløbet op til søndagens overraskende og endnu udramatiske farvel til Militærrådets (SCAF) øverste chef Tantawi og dets kontrol med landet – ligner da også drejebogen til et modkup og/eller en opbygning af et nyt regime.

Revolutionen tvang militæret til at fængsle Mubarak og love nye valg til parlamentet og præsidentposten.

Det halve år, hvor militæret havde magten indtil valget, foregik i egyptisk tid og varede en hel del længere end lovet. Mange frygtede, at Militærrådet slet ikke ville give magten fra sig. Valget kom, og den store vinder var Det Muslimske Broderskab.

Før valget lovede broderskabet, at det ville være moderat og tilgodese alle Egyptens forskellige minoriteter. Det lovede også, at det ikke ville stille op med en kandidat til præsidentvalget, da det ville give broderskabet selv en for stor koncentration af magt.

På grundlag af resultatet ved parlamentsvalget blev en forfatningskomité nedsat. Ligesom parlamentet var den domineret af islamister, og de sekulære kræfter endte med at boykotte den. En ny komité er dannet, men med samme fordeling af medlemmer. Den er endnu ikke færdig med sit arbejde. Når den er færdig med arbejdet, skal den nye forfatning godkendes ved en folkeafstemning.

Tilføjelser til forfatningen

Midt i juni, få dage før præsidentvalgets anden runde, da det var tydeligt, at Mohamed Morsi, Det Muslimske Broderskabs kandidat, ville vinde over Shafik, det gamle regimes mand, fik Militærrådet gennemført nogle tilføjelser til forfatningen (den gamle, der i overgangsperioden kaldes den midlertidige).

De indskrænkede den nye præsidents magt dramatisk og gav Militærrådet selvbestemmelse over militærets minister, ansættelser, budgetter og indsigelse ved eventuelle krigserklæringer. Militærrådet fik også indsigelse overfor den nye forfatning og ret til om nødvendigt at udpege en ny komité til at skrive forfatning.

Militærrådet havde allerede, pga. overgangsperioden uden parlament og præsident, både udøvende og lovgivende myndighed.

Samtidig erklærede Egyptens højesteret, at parlamentet var opløst, da en tredjedel af medlemmernes valg var ugyldigt (de uafhængige kandidater, der ikke var på partilister). Det blev set som det, det var, et militærkup, der skulle forhindre broderskabet i at få den afgørende indflydelse, vælgerne havde givet dem i parlamentet og ville give dem i præsidentembedet.

Nogle var skræmte for det gamle regime, andre begejstrede ved tanken om, at broderskabets indflydelse blev stækket af militæret.

Morsi vandt valget og erklærede, at parlamentet skulle mødes, trods højesterets beslutning. Militæret forholdt sig roligt, og der blev spekuleret i, hvilken aftale de mon havde slået af med broderskabet. I det hele taget bliver der spekuleret meget i, hvilke hemmelige aftaler og hvilken korruption, der ligger bag alt, hvad der sker i Egypten.

Parlamentet mødtes én gang - formanden erklærede, at mødet ikke var lovligt, før højesteret havde forholdt sig til dets lovlighed.

Højesteret genovervejede parlamentets opløsning og erklærede, at det stadig var opløst. Morsi accepterede dommen og erklærede, at lovene skal overholdes.

August 2012

To måneder er gået, siden Egypten fik sin første rigtige folkevalgte præsident.

Egypterne har, på trods af ugennemsigtige og langtrukne valgprocedurer, fået en præsident – som blev valgt efter det gamle regimes forfatningsregler. Egypten har stadig hverken et parlament eller en forfatning.

Ud af 36 nye ministre er de 5 medlemmer af broderskabet, men Morsi har ikke involveret de andre partier i beslutninger om regeringens sammensætning.

De unge revolutionære, de sekulære, de liberale og de venstreorienterede er for en stor del desillusionerede og skuffede. Mange af dem kæmpede ikke for, at broderskabet skulle få magten og slet ikke for, at det gamle regime stadig skulle sidde der: Militærrådet, dommerne, embedsmændene, politi og militærledelsen.

Mange mener, at broderskabet har stjålet æren for revolutionen. Der er også megen utilfredshed med, at præsidentvalget blev holdt, før en ny forfatning var vedtaget.

De mest optimiske mener, at revolutionen har sat en bevægelse igang blandt ungdommen, en bevægelse og en politisk opvågnen, der ikke kan stoppes.

Morsi har udskiftet i hundredvis af gamle politigeneraler med nyligt forfremmede politiofficerer. Mange fra politiledelsen blev forflyttet eller trak sig tilbage.

Dræbte soldater

I starten af måneden blev seksten egyptiske soldater dræbt ved et angreb på en grænsepost til Israel.

Det var en skandale, da det kom frem, at Israel to dage før havde evakueret de nærmeste landbyer på deres side og advaret Egyptens sikkerhedsstyrker om, at et angreb var på vej fra militserne i Sinai.

En del af kritikken omkring Sinai angrebet har gået på, at militæret har haft for travlt med at føre politik i stedet for at gøre deres arbejde.

I anledning af kritikken blev lederen af sikkerhedsstyrkerne udskiftet, det samme blev lederen af præsidentgarden. Det betød, at Morsi nu har en loyal ledelse i garden, der skal beskytte ham og hans regering, og en loyal ledelse af de styrker, der eventuelt skulle slå større optøjer ned.

Ved begravelsen af de seksten soldater var Morsi fraværende, da der muligvis var en sikkerhedtrussel.

Den minister, der deltog i begravelsen, blev da også mødt med vrede tilråb (fra begravelsesselskabet, der talte mere end tusind mennesker) om, at det var deres (broderskabets) venner, der stod bag angrebet. De råbte: Det var jer, der myrdede dem.

Tantawi fyret

I søndags blev lederen af Militærrådet, forsvarsminister Tantawi fyret. Tantawi har ledet militæret i årtier og har rimeligvis været landets mægtigste mand, siden Mubarak trådte tilbage – måske også før.

Nummer to, general Anan, røg også. Begge har fået titlen rådgivere for præsidenten og en lækker medalje som tak for indsatsen for Egypten.

Det 19 mand store Militærråd er blevet omrokeret, og afløserne for Tantawi og Anan er begge lavere rangerende generaler. Militærrådets tilføjelser til forfatningen fra midt juni er annulleret. Situationen er nu, at præsident Morsi har indsat loyale generaler i politi og militær, i sikkerhedsstyrker og efterretningstjeneste.

Han har fået den udøvende magt tilbage fra Militærrådet og overtaget deres lovgivende magt i overgangsperioden.

Han har også magten til at udpege en ny komité til at skrive forfatning og til at gøre indsigelse overfor den nye forfatning under dens udfærdigelse. Og han har retten til at erklære krig.

Mandag, dagen efter, erklærede Morsi, at der stadig skal være nyvalg til parlamentet, og at der ingen planer er om, at lade det gamle parlament træde sammen igen. På Facebook og Twitter blev nyheden spredt under den ironiske overskrift: ”Breaking news: Egypten har en præsident.”

Der er rigtig mange nervøse spekulationer i omløb disse dage. Den første spontane frygt var: Er det på forhånd aftalt med Militærrådet? – vil Militærrådet acceptere det, eller bliver der borgerkrig.

Den næste var – hvis Militærrådet accepterer det – er det så begyndelsen på et nyt regime, eller vil Morsi give magten tilbage til parlamentet.

Noget af det, der fodrer frygten for et nyt et-parti regime, er broderskabets brudte løfte om ikke at stille med en præsidentkandidat og den grundige udskiftning i institutionerne, der er foregået de seneste to måneder.

Det er nemlig ikke bare politi og militærledelse, der har fået nye ledere. Udskiftningerne og omrokeringerne berører hele systemet, også uddannelse og medier.

Indvendingen er selvfølgelig, at det er nødvendigt at udskifte det gamle regimes folk, særligt i overgangsperioden, hvor Militærrådet har haft magten, og der vedholdende har været frygt for en ny militær magtovertagelse.

Forude venter et valg

Flere af Egyptens partier, bl.a. socialdemokraterne og nogle af de revolutionære, har udtrykt deres glæde over, at Militærrådets ledelse nu tvunget har trukket sig tilbage, men de efterlyser, at præsidenten i overgangsperioden uden forfatning indvolverer samfundets andre partier og grupper i både regeringen, i udskiftningen i institutionerne og i forfatningskomitéen.

Samtidig beklager de også, at Militærrådets ledere nu får en sikker tilbagetræden og medaljer – i stedet for at blive stillet for retten for deres forbrydelser.

De frygter også, at et nyt regime er ved at tage form.

Der er jo også de, der i deres stille sind har set militærets kontrol som en beskyttelse mod det islamistiske regime, de frygter så meget. Men selv om de nye forfremmede generaler og forsvarsministeren nok er loyale overfor præsidenten, er det bestemt ikke det samme som, at militæret nu er regeringens instrument i stedet for Militærrådets.

Det er det simpelthen for enorm en institution til. Magten er altså stadig delt, men nu ser det ud til, at den folkevalgte præsident holder tømmerne i stedet for Militærrådet.  

Om Morsi og Militærrådet har haft en aftale om sikker tilbagetræden, uden retsforfølgelse af generalerne, er der delte meldinger om i medierne og blandt folk – en af de nyligt forfremmede generaler har udtalt, at militæret accepterer ændringerne i Militærrådet.

Situationen er jo nok, at de lavere rangerende generaler og officerer har set, at vinden blæser nye veje og har måtte omrokere deres loyalitet for at sikre deres karriere.

Med de nye chefer i politi, præsidentgarde og sikkerhedsstyrker har Militærråds-lederne rimeligvis også været udmanøvreret og samtidig stærkt forhadte af det store flertal.

Forude venter parlamentsvalget. I lørdags var det langt fra sikkert, at broderskabet ville få så godt et valg, som de gjorde sidst. Idag har de vundet en del popularitet på at tage magten tilbage fra Militærrådet, men samtidig også vundet en del bekymrede miner over deres nye magt.

Før parlamentsvalget skal den nye forfatning skrives og godkendes. Komitéen, der skriver den, er sammensat ud fra resultatet fra sidste parlamentsvalg, den er derfor domineret af islamister, og Morsi har nu afgørende indflydelse på den.

Selvom Morsi har rare øjne og i sin første tale sagde ”we come in peace”, er det svært ikke at være en anelse bekymret for, om al den magt, der nu er samlet i hans embede og i broderskabets hænder vil blive misbrugt.

Udfærdigelsen af den nye forfatning vil lægge klart, hvad broderskabets intentioner er. Folkeafstemningen om forfatningen og det efterfølgende parlamentsvalg vil vise, om den stemmende del af befolkningen støtter dem.

I Egypten er holdningen, at "vi må bare vente og se, hvad der sker i morgen", meget udbredt. Alt i den egyptiske revolution har vist sig at være uforudsigeligt og overraskende - også når det - som nu - forventes, at der er kommet ro på.

J.W. Grendel er pseudonym for en dansker bosat i Egypten, men redaktionen kender forfatterens identitet.