I en pressemeddelelse fra Borgergruppen for Ungdomshuset fortæller Anne Eltard at politiet gik særdeles hårdhændet til værks da de forsøgte at rydde Nørrebros runddel 50 meter fra Ungdomshuset. To unge anholdte aktivister blev flere gange slået med knipler og derefter anholdt og da deres mødre, som er aktive i Borgergruppen, forsøgte at lægge sig imellem blev også de taget med af politiet. Vidner bekræfter at politiet var unødigt voldsomme i deres fremfærd og at der er adskillige mindreårige anholdte.
Borgergruppen »fordømmer på det kraftigste politiets brutalitet. Vi er alvorligt bekymrede for flere unge mennesker kommer til skade, og vi appellerer til politikerne om at gribe ind og genoptage dialogen med de unge«.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96