Bolivia: Koka-udvalg vil have Coca Cola til at skifte navn

Et udvalg i Bolivias grundlovgivende forsamling foreslår, at koka-planten påtegnes det nationale våbenskjold – og at Coca Cola ændrer navn.

Af Rune Geertsen/Ibis

[La Paz den 20. marts 2007] Koka-udvalget i Bolivias grundlovgivende forsamling har netop færdiggjort deres arbejde, og står det til dem, skal verdens største brand, Coca Cola, til at se sig om efter et nyt navn i landet.

Det er del af den bolivianske kamp for at rense koka-plantens ry og rygte.

Koka er en »hellig, tusindårig plante«, siger koka-udvalget i en resolution, og ingen transnationale selskaber bør bruge navnet i deres produkter, så længe planten er forbudt på internationalt plan. Det vil udvalgsmedlemmerne have skrevet ind i grundloven.

Baggrunden for ønsket om at stoppe selskaber som Coca Colas brug af navnet, blev uddybet af koka-kommisionens formand Margarita Terán.

– Vi har ikke lov til at industrialisere koka, derfor mener vi, at de (transnationale selskaber, red.) ikke bør bruge navnet, sagde Terán til lokale medier.

Koka-udvalget kom med deres resolution og anbefalinger til den grundlovgivende forsamling efter en tre-dages kongres med 400 repræsentanter for dyrkere, sælgere og brugere af koka-planten.

Koka – lovlig og hellig

I Bolivia er koka-planten lovlig og bliver tygget flittigt af især bønder og indianere, da planten holder sult væk og giver energi.

Tager man en taxi i hovedstaden La Paz, er der også en god chance for at chaufføren har mundhulen fyldt med kokablade.

Planten betragtes af mange i Bolivia som en hellig »tusindårig« plante, og koka er det vigtigste element i indianske ceremonier for Moder Jord.

Men planten står på FNs liste over forbudte stoffer, da planten også er hovedingrediensen i kokain.

Præsident er formand for koka-bønders fagforening

Bolivias regering ledes af Evo Morales. Han er udover præsident også formand for koka-bøndernes fagforening, har derfor igangsat en plan for at industrialisere planten og få verdens øjne op for dens økonomiske, kulturelle og symbolske værdi.

Koka-kongressen og udvalgets anbefalinger er del af denne strategi, ligesom arbejdet med den nye grundlov i høj grad er en kulturkamp for at vinde traditionel indiansk kultur, deriblandt kokaplanten, tilbage.

Den nye grundlov opfattes af marginaliserede indianske og sociale bevægelser som en mulighed for, at deres kultur, levevis og demokrati-idealer omsider kan anerkendes officielt.

Kokablad på våbenskjold

Koka-udvalget har også anbefalet den grundlovgivende forsamling, at koka-planten bliver et officielt symbol for Bolivia, og derfor skal males på landets våbenskjold, hvor det skal skal afløse »de europæiske symbol« oliven- og lauerbærkransen.

Desuden kræves planten fjernes fra FNs liste over giftstoffer - med henvisning til en WHO rapport fra 1995, der fremhæver plantens medicinske kvaliteter.

Coca Cola i USA importerer årligt et ukendt antal ton koka-blade fra Peru. Indtil for fire år siden blev bladene købt i Bolivia. Coca Cola fjerner stoffet alkaloid, der bruges til fremstilling af kokain, hvilket gør det lovligt.

Koka-blad i FN

I slutningen af sidste år tog Evo Morales fusen på FNs generalforsamling, da han på talerstolen hev et et lille grønt kokablad op ad lommen og med det i hånden begyndte at tale for legalisering af koka-planten.

– Dette er et koka-blad, sagde Evo Morales, og fortsatte:

– Det er grønt og ikke hvidt som kokain. Dette koka-blad repræsenterer indiansk kultur, det repræsenterer miljøet og vores folks håb. Det kan ikke være rigtigt, at dette koka-blad er tilladt for Coca Cola, men ulovligt til medicinske formål i vort land og i verden.

USAs politik: »zero coca«

Men Morales’ lobbyarbejde for det lille grønne blad, og hans planer om at hæve det tilladte areal for koka-dyrkning fra 12.000 til 20.000 hektarer, gør ikke det i forvejen anstrengte forhold til USA bedre.

USA har brugt milliarder af dollars gennem de seneste 25 år på en »zero coca« politik, der skulle udrydde planten fuldstændig.

Ifølge amerikanske beregninger går op til 90 procent af koka-produktionen til kokain. Bolivia selv erkender, at kun omkring halvdelen bliver brugt til lovligt salg.

Men USAs politik har ifølge eksperter slået fuldstændig fejl. Bønder i Bolivia kan ikke leve af at dyrke de »alternative afgrøder«, som appelsiner og kaffe, der er tilbudt dem fra USA.

»Zero coca«-politikken har endda været medvirkende til, at Evo Morales – der gennem sin tid som kokabøndernes formand af Bolivianerne blev hyldet for sin kamp mod »yankeerne« – er blevet præsident.

Støtte fra Venezuela

Mens USA klager over Bolivias kokapolitik, står Venezuelas præsident Hugo Chavez klar med pengepungen.

Han har doneret 250.000 dollars til to fabrikker, der blandt andet skal producere koka-te, og Chavez har erklæret sig villig til at købe al den koka-te Bolivia producerer – selv om det ifølge en FN resolution er ulovligt, og på trods af at venezuelanerne aldrig har smagt koka-te.

Det er dog kun få eksperter, der kender til FN og rusmidler, som tror på at Bolivia vil få succes med eksport af koka-planten ud over i broder-lande som Venezuela.

I løbet af de næste par måneder skal Bolivias grundlovgivende forsamling debattere koka-udvalgets anbefalinger, samt hvordan de skal overbevise verdens største brand om at skifte navn.

Coca Cola afviser - næppe overraskende - muligheden.