Annonce

faglig sejr
12. februar 2013 - 13:20

Blokaden virkede: Overenskomst på Energitårnet

Udenlandske firmaer, der arbejder på det kommunale milliardprojekt Energitårnet i Roskilde, har tegnet overenskomst. Money talks, konstaterer næstformand i 3F Roskilde, der har deltaget i seks dages blokade mod byggepladsen. 

Tirsdag den 12. februar har den tyske hovedleverandør Martin GmbH på kraftvarmeanlægget Energitårnet i Roskilde på vegne af det polske firma Energomontaz indgået overenskomst med Byggefagenes Samvirke.

Det sker seks dage efter, at fagbevægelsen begyndte en blokade af byggepladsen med netop det formål, og aftalen mellem parterne betyder, at blokaden nu ophæves.

At konflikten er endt med, at de udenlandske ansatte på pladsen nu kan se frem til at få arbejds- og lønvilkår efter dansk standard, bliver af 3F betragtet som en sejr for den danske model. 

– Blokaden har været medvirkende til, at vores krav er blevet hørt. Hvis firmaerne ønsker at være aktive i Danmark fremover, så er de nødt til at rette ind. Money talks, siger en glad næstformand i 3F Roskilde Egnen, Poul Christensen, til Modkraft.

Læs pressemeddelelsen »Blokaden mod byggepladsen til Energitårnet er ophævet« hos Kara/Noveren.

 

Som tidligere omtalt på Modkraft, så er byggeherre på Energitårnet i Roskilde, som kommer til at koste 1,3 milliarder kroner, det kommunale Kara/Noveren, og den faglige konflikt har derfor fået ekstra stor opmærksomhed.

Læs artiklen »Sikkerheden sejler på konfliktramt kraftvarmeanlæg« hos Modkraft.

Læs artiklen »Blokade mod kommunalt kraftvarmeanlæg« hos Modkraft.

Se Modkrafts video fra afslutning af blokaden.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce