ATTAC-bevægelse i dvale

Anti-globaliseringbevægelsen ATTAC er på få år skrumpet ind fra at være en af de mest succesrige internationale nevægelser til næsten glemsel.

I weekenden holdt ATTAC landsmøde, men det var der ikke mange, der lagde mærkje til, skriver Ugebrevet A4.

Kritikere mener, at ATTAC blev en for snævert venstreorienteret nej-bevægelse, men både kritikere og nuværende medlemmer mener stadig, at der er behov for en organisation som ATTAC.

Medlemsflugt
Da ATTAC-bevægelsen var på sit højeste i 2001 havde den 85.000 medlemmer i hele Europa. Den store mærkesag var Tobin-skatten – en international afgift på valutatransaktioner – og en kritik af de globaliserede markedskræfter.

En søgning på artikelbasen Infomedia, som Ugebrevet A4 har foretaget, viser, at bevægelsen i 2001 blev nævnt 1.171, et gennemsnit på tre hver dag året rundt.

Men året efter var tallet dalet til 248, og i 2006 blev ATTAC kun omtalt 53 gange.

I ATTACs velmagtsdage tiltrak bevægelsen hundredetusinder på verdensplan. I dag er der mere stille om ATTAC.

Venstrefløjsfolk dominerede bevægelsen
Da ATTC brød igennem herhjemme støttede overvældende mange kendte politiske organisationer og enkeltpersoner bevægelsen, deriblandt tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, LO, JuniBevægelsen og Mellemfolkeligt Samvirke (MS).

Fra MS var bl.a. den daværende formand Christian Friis Bach aktiv. Men Friis Bach endte med at trække sig, bl.a. fordi venstrefløjsfolk satte sig tungt på bevægelsen.

– Vi havde en unik chance for at skabe en bred samlende bevægelse i Danmark, som kunne tiltrække mange unge til en fælles indsats. Men i stedet blev det meget mere snævert politisk, siger han til Ugebrevet A4.

Det var især den protesterne mod internationale organisationer som verdenshandelsorganisationen WTO og Verdensbanken, der ifølge Christian Friis Bach fyldte for meget.

Fra starten var ATTAC ellers tænkt meget bredt politisk, og det var ifølge Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, en af grundene til den umiddelbare succes.

– Der var ingen sociale bevægelser i Danmark, der havde taget det emne op. Hele det politiske klima, hvor det handlede om at være aktivist, visnede i løbet af 90’erne, siger han til A4.

ATTAC giver ikke op
Kenneth Haar, der er talsmand for ATTAC og medlem af Enhedslisten, er enig i, at de mange forskellige politiske holdninger gjorde det svært at finde fælles fodslag.

Men han peger også på ændrede politiske siuation efter terrorangrebet mod World Trade Center den 11. september 2001, som udslagsgivende for en internationale dagsorden.

Selvom medlemstallet er faldet til omkring 200 på landsplan, synes Kenneth Haar ikke, at organisationen har spildt tiden:

– Vi har holdt debatten om EU’s servicedirektiv levende sammen med andre organisationer og formuleret et fælles alternativ til EU-forfatningen sammen med de andre organisationer i ATTAC Europa, siger han til A4.

Og selvom ATTAC ikke blev så stort med tiden, som initiativtagerne drømte om, giver de ikke op foreløbigt:

– Vi håber, at der på et tidspunkt er en dagsorden, som ændres internationalt, som vil give vores dagsorden et større spillerum.

Læs mere i Ugebrevet A4

Besøg ATTACs hjemmeside