Regeringspartierne, Venstre, Dansk Folkeparti præsenterede i går en overgangsaftale med Konservative på skoleområdet. Aftalen betyder, at centrale elementer af folkeskolereformen alligevel kan implementeres i 2014.
I sidste uge blev regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti enige om en reform af folkeskolen uden Det Konservative Folkepartis deltagelse. Konservative forlod forhandlingerne på grund af de øvrige forligspartiers ønske, om at indføre obligatorisk lektiehjælp.
Som forligspartner havde Konservative vetoret i forhold til ændringer på området indenfor den nuværende valgperiode. Reformen kunne derfor først træde i kraft efter næste valg, der senest skal afholdes 15. september 2015.
Men de er nu kommet til enighed om en overgangsordning, der skal sikre at centrale tiltag i folkeskolereformen kan iværksættes allerede næste år.
Den obligatoriske lektiehjælp, der alligevel ikke kunne gennemføres før næste valg, er simpelthen taget ud af aftalen indtil næste valgperiode. Det betyder at Konservative får sat et midlertidigt præg på aftalen, og resten reformen kan gennemføres allerede ved skoleårets start i 2014. Forligspartierne vil efterfølgende, forsøge at gennemføre de resterende elementer af den oprindelige aftale.
Læs artiklen »Skoleaftale er underskrevet: Konservative er med ombord« hos DR.
Læs artiklen »Heldagsskolen er en realitet – efter næste valg« hos Modkraft.
Aftalen kort
Hovedelementer i aftalen er ifølge pressemeddelelsen fra Undervisningsministeriet:
Efter næste folketingsvalg vil den nuværende regering, Venstre og Dansk Folkeparti vedtage de resterende elementer af reformen, det vil sige obligatorisk lektiehjælp og længere skoledage.
Læs pressemeddelelsen fra Undervisningsministeriet.