Heldagsskolen er en realitet – efter næste valg

Folkeskolen står foran store forandringer som følge af nyt forlig om en skolereform.

Som konsekvens af reformen skal de mindste elever i skole 30 timer om ugen, de mellemste 33 og de ældste 35 timer om ugen. 

Forliget blev uden Konservative Folkeparti, der som forligspartner har vetoret mod ændringer i denne valgperiode. Den ændrede undervisningstid træder derfor først i kraft efter næste valg, med mindre Konservative ændrer holdning og/eller standpunkt inden.

De omstridte aktivitetstimer er, ifølge altinget.dk, afløst af »understøttende undervisning«, der kan indeholde fysisk aktivitet. Fremover skal folkeskoleeleverne have en times idræt om dagen.

Læs artiklen » Sådan bliver fremtidens folkeskole« på altinget.dk

Dele af reformen kan begynde allerede nu

Engelsk fra 1. klasse og andet fremmedsprog fra 5. kan blive realitet allerede nu, skriver politiken.dk.

Sitet citerer undervisningsminister Christine Antorini for, at kommunerne kan tyvstarte de ændrede undervisningstider, og dermed omgå Konservatives blokade mod lovændringen.

Læs artiklen »Skoler kan tyvstarte folkeskolereform« på politiken.dk

Enhedslisten kritiske, SF begejstrede

 Enhedslisten ser en række positive træk ved reformen, bl.a. »valgfag, bevægelse og lektiecafeer«, men er kritisk ved andre:

- Når man er seks år gammel, så er en 30 timers skoleuge rigtig lang. Det vil især være en lang og svær uge for de børn, som ikke lige passer ind i skolens firkantede rammer. Mange børn har brug for sceneskift for at få succesoplevelser i deres hverdag, og der er fritidspædagogikken og SFO’erne afgørende i børnenes liv. Men det bliver der mindre af, nu hvor børnene skal være mere i skolen, siger Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, i en pressemeddelelse.

Pernille Vigsø Bagge, der folkeskoleordfører for SF, er tilfreds med aftalen:

- Vi får en ny folkeskole, som ligner den, vi længe har ønsket os i SF. For SF har det været vigtigt, at flere skal lære mere, at der skal være et større fokus på trivsel og at den sociale mobilitet øges, så alle elever kommer med og uanset baggrund kan tage en ungdomsuddannelse. Det er vi kommet i mål med, siger hun til sf.dk