Annonce

23. april 2013 - 9:58

Kompromis om EU-opstilling

Kære parti kammerater.

Her på Modkraft og i diverse Ø-grupper på Facebook har flere tilhængere af selvstændig opstilling til EU-parlamentet fortsat kampagnen for et ja, nærmest som om, at urafstemningen ikke har fundet sted. Jeg tror, at det kan give den værst tænkelige splittelse i partiet, hvis et ja trumfes igennem af de delegerede selvom et snævert flertal stemte nej.

Jeg vil derfor gerne tale for et kompromis, som, jeg tror, kan samle partiet mest muligt.

Respekt for urafstemningen.

Allerførst om selve afstemningen, så var det især jasiden i HB, som ønskede denne og håbet var, at den gav et klart mandat til opstilling fra deres side. Dette skete ikke! Og selvom den er vejledende og utrolig tæt, så synes jeg, at det bør give stof til eftertanke, at der var under 8 procent af medlemmerne, som aktivt støttede en opstilling, og det er spørgsmålet om det overhovedet er et ordentligt grundlag at stille op på?

Samtidig er der et klart flertal af afdelinger (53,8 % nej og 40,9 % ja resten uafgjort), som stemte nej, hvilket også bør indgå i overvejelserne. For mig at se, så er det klart, at der ikke er det solide mandat for opstilling, som jasiden ønskede, og så bør man respektere, at medlemmerne har talt og stemt nej.

Brug for kompromis.

Jeg er dog også ydmyg overfor det store mindretal, som stemte ja, og jeg tror, at der er brug for eftertanke.  Også på nejsiden. Sagen er, at hvis årsmødet vedtager nejforslaget, så ligger der i dette, at Enhedslisten fortsat skal tage selvstændige initiativer under valgkampen med antikapitalistiske argumenter, hvor vi peger på Folkebevægelsen i stedet for selv at stille op.

Et kompromis, som forhåbentligt kan samle, ville være at udvide dette til en egentlig kampagne, så alle dem, som stemte ja til opstilling får en klar chance for at markere Enhedslisten i valgkampen. Det vil jeg i hvert fald arbejde benhårdt for i HB, hvis jeg genvælges og jeg er sikker på, at det med urafstemningen in mente vil kunne samle bred opbakning.

På denne måde kan de, som helst vil føre valgkamp for Enhedslisten kunne dette og dem, som er bekymret for, at Folkebevægelsen ikke er antikapitalistisk (nok) får en mulighed for at uddele materiale, som afspejler dette. Men materialerne kommer så til at anbefale Folkebevægelsen. Det skal dog siges, at jeg er ret ærgerlig over det billede, som nogen har tegnet af Folkebevægelsen, som nærmest apolitisk og uden internationalisme og social kritik. Dette er ikke rigtigt, da EL og FB stemmer stort set det samme i Folketingets Europaudvalg såvel som i EU-parlamentet. Men deler nogle af jer den bekymring, så vil jeg anbefale jer, at kigge på FB’s nyeste uddelingsavis, som har en meget klar social og international vinkling. Måske det kan berolige nogle af jer at se den?

I kan læse den på dette link: http://www.folkebevaegelsen.dk/IMG/pdf/uddelingsavis-april13_web.pdf

En anden del af kompromisset handler om, at flere ønsker en opgradering af Enhedslistens internationale samarbejde og ser opstilling som en genvej hertil. Til dette skal siges, at Enhedslisten allerede er associeret medlem af venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet, GUE/NGL (som Folkebevægelsen sidder i i dag). Og det kan vi sagtens udnytte endnu mere, selvom vi også er med i et hav af andre samarbejder – fx European Left..

Helt konkret vil jeg derfor foreslå, at Enhedslisten ikke stiller op, men laver et sekretariat i Bruxelles, som dels kan samarbejde med Folkebevægelsen i det daglige, men som også kan varetage en række internationale opgaver og kontakten til de andre venstrefløjspartier i parlamentet.

Dette kan fint gøres under de nuværende regler (hvilket jeg har undersøgt), og på den måde, så kan Folketingsgruppen fx få informationer om EU-lovforslag inden de kommer på dagsordenen i Folketinget (hvilket i dag sker allerede i samarbejde med Folkebevægelsen).

Flere opstillingstilhængere har de sidste dage givet udtryk for, at vi med et mandat bedre kan have kontakt til de sociale bevægelser i Sydeuropa og bekæmpe EU’s nyliberalisme. Her er min påstand at vi kan få meget af det samme ud af sådan et sekretariat og ikke behøver et mandat til dette.

Man glemmer nok lidt, hvad EU-parlamentet er for en størrelse. Sagen er jo, at der er begrænset taletid, som fordeles via grupperne. I gennemsnit 1,5-2 minutter per medlem per samling hver fjerde uge.

Dertil kommer, at det enkelte parlamentsmedlem ikke kan stille forslag (det er kun Kommissionen), samt at der er en udpræget konsensuskultur mellem Kristendemokraterne, de Liberale og Socialdemokraterne, som gør, at indflydelsen ikke er stor – ja faktisk minimal.

Derfor er det mere tilstedeværelsen og ikke mandatet i sig selv, som det kommer an på, og jeg ved, at Søren Søndergaard og Nikolaj Villumsen har været langt fremme i overvejelserne om dette forslag, så det skal nok blive til noget.

Man skal også huske, at modstanden mod nyliberalismen i Sydeuropa ikke retter sig mod parlamentet, men derimod trojkaen, hvor ECB, Rådet og Kommissionen er de store EU-spillere med parlamentet sat stort set uden for indflydelse – i hvert fald venstrefløjsgruppen. Enhedslisten kan derfor primært gøre en forskel herhjemme vendt mod regeringen og via et sådant sekretariat til at koordinere samarbejdet.

Jeg håber virkeligt, at de delegerede som stemte ja i urafstemningen vil respektere resultatet og at det nu er tid til at samles – ikke splittes yderligere. Og jeg håber meget, at ovenstående kan være et brugbart kompromis, som I vil overveje.

Da debatten startede, lød argumenterne fra jasiden især på, at Folkebevægelsen ikke kunne opnå et mandat selv og en opstilling skulle hjælpe dem. Dette høres stort set ikke længere og er modbevist i en måling. Siden har argumenterne flyttet sig til at være politiske om at kunne gøre en forskel politisk dels dernede og dels med vores synspunkter i valgkampen.

Det er disse argumenter, som jeg nu tager til mig, og som danner baggrund for ovenstående kompromis. Her kan vi få det bedste ud af situationen samtidig med, at vi fortsat støtter Folkebevægelsen.

For mig er de vigtigste argumenter imod opstilling fortsat, at det vil svække EU-modstanden enormt, hvis EL snupper Folkebevægelsens mandat. Og de undersøgelser, som vi hidtil har set bestyrker bare denne frygt. Folkebevægelsen stod til flotte 11,4 % i den måling, som Ø lavede, men som også viste, at hele 62 % af FB-vælgerne vil overveje Enhedslisten. Som jeg læser tallene, og andre undersøgelser, så er det mest sandsynlige kun et mandat og at det tilfalder Enhedslisten.

Dermed vil Folkebevægelsen ikke have penge eller platform til at føre de mange kampagner, som for mig at se er de vigtigste i hele denne debat, nemlig de tusindvis af materialer, som på et klart socialt og internationalistisk grundlag argumenterer imod EU, der havner i folks postkasser og på gaden hvert år. Husk på, at Folkebevægelsen sidste år uddelte 400.000 styks materiale, mens EL kun uddelte 25.000 styks (og for første gang i 3 år i øvrigt, at vi havde anti-EU-materiale).

Dette har selvfølgeligt været fremme i debatten allerede, men for mig er det vigtigt at bevare dette fokus, da vi i Enhedslisten også skal rumme alle de andre dagsordener og derfor aldrig ville kunne erstatte Folkebevægelsens indsats med EU-kampagner flere gange om året. Det handler jo netop om at flytte holdninger og ikke bare stille op for opstillingens skyld.

Stiller vi op og tager mandatet, så vil det smadre den udenomsparlamentariske EU-modstand herhjemme med det store arbejde Folkebevægelsen gør MELLEM valgene, og det vil svække nejsiden enormt i fremtidige folkeafstemninger.

Sidste år vedtog Enhedslisten et strategipapir, som handlede om at flytte styrkeforhold i samfundet til glæde for fremtidige progressive kampe. Her fyldte bevægelserne en del, og det samme bør gøre sig gældende med Folkebevægelsen. Det vil være en alvorlig svækkelse af styrkeforholdene, hvis Folkebevægelsen svækkes eller ryger ud. Også derfor skal vi værne om og fortsat pege på Folkebevægelsen.

Men vi skal sørme OGSÅ opgradere Enhedslistens EU-indsats, som har været noget nedtonet de sidste år. Jeg håber meget, at ovenstående kompromis med at opgradere Enhedslistens selvstændige kampagne i EU-valget og starte et egentligt Enhedslistearbejde i Bruxelles, samtidigt med at vi respekterer urafstemningen og undlader at stille op, men peger på Folkebevægelsen, ja, at dette kompromis kan samle partiet og sikre, at Enhedslisten bliver hørt uden at det går ud over den flotte tradition, som vi har med at være et bevægelsesparti Og uden at den brede modstand svækkes ved at Folkebevægelsen mister sit mandat, som der er en overhængende risiko for ved selvstændig opstilling...

Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at dette kompromis bliver til virkelighed, hvis årsmødet følger urafstemningen. Jeg håber, at I er med på den og vil respektere nejet og tage imod den fremstrakte hånd, som dette kompromis er udtryk for.

Sammen står vi stærkest!

Annonce