Annonce

19. december 2012 - 16:33

Borgmestre på krigstien - Kommunernes Landsforening og overenskomsterne

Når Kommunernes Landsforening og de faglige organisationer skal forny overenskomster for 2013, er der lagt op til meget vidtgående angreb på de kommunale lønmodtageres arbejdsliv.

 

Hidtil har pressen interesseret sig mest for lærerne og specielt deres arbejdstid. Der er heller ikke tvivl om at netop denne faggruppe er på sigtekornet. De landsdækkende aviser skriver en del om hvorvidt børnene nu lærer nok, og om de ikke ville lære mere, hvis de fik mange flere timer på skemaet.

 

I Kommunernes Landsforenings oplæg ”Plads til ledelse og forandring” lader man forstå, at det ikke kun er noget med lærernes arbejdstid, der er på spil. Det, landets største arbejdsgiver har i tankerne, ligner et generelt angreb de kommunalt ansatte. Der ses en stribe elementer, der skal lægge de kommunale lønmodtageres positioner under kagerullen

 

Tonen er både kæphøj og aggressiv.

 

Kommunernes Landsforening stiller op til at indfri forventninger om at ”alt skal være bedre, gå hurtigere og være billigere på én og samme tid” Det er jo unægtelig ambitiøst.

 

Hvordan skal disse modstridende krav indfris? Det står selvfølgelig ikke ligeud, at medarbejderne skal tvistes i bund. Men der ses temmelig konkret, hvilke tiltag der påtænkes, for at medarbejderne kommer under rullen.

 

Tillidsmandsbeskyttelsen vil man tage fat på, den er nemlig ”gået for vidt” fortæller man. Og så kan vi selv gætte, hvad der venter. Om MED-udvalgene hedder det, at de ikke skal kunne ”misbruges til at forhale de nødvendige beslutninger eller tilpasninger”. Stadigvæk er det ikke svært at gætte hvad man er ude på...

 

Der lægges op til giftige angreb på beskyttelsen af arbejdsugens længde, når det hedder at der skal være ” adgang til den enkelte med sin leder kan aftale en højere arbejdstid end 37 timer pr. uge.” Ikke noget med tillidsmanden inden om her. Der står ”den enkelte”. Kommunernes Landsforening ønsker også at ”Personale der selv tilrettelægger opgaveudførelsen bør undtages fra arbejdstidsreglerne”. Det kan blive til en herlig paragraf, altså set fra arbejdsgiverside. Så kan man bare lade medarbejderne fordele de sure tjanser mellem hinanden - og bagefter sige, at det jo var deres eget valg.

 

Det skal løbes hurtigere og længere i kommunerne. Alligevel er det ikke nok. Derfor er det nødvendigt med et såkaldt ”kompetenceløft” Men den slags koster og det kan koste mange timer at have medarbejdere på kursus. Det bliver der også taget højde for. Det hedder nemlig at det skal muliggøres at ”medarbejderne bidrager helt eller delvist med egen (fri)tid ifm. kompetenceudviklingsaktiviteterne.” Den slags kunne måske bremses af forskellige aftaler. Det tages der også højde for: ”Der må ikke være regler i overenskomster og aftaler, der hindrer, at medarbejderne selv bidrager til deres egen kompetenceudvikling”. Så skulle den vist være helgarderet!

 

Perspektivet er at skruen strammes. Pres på arbejdsmiljøet vil man kunne forvente. Man ser for sig stresssygemeldingerne komme. Den slags kan få medarbejdersiden til at stille modkrav om beskyttelse af arbejdsmiljø. Men heller ikke der, lader falkene fra Kommunernes Landsforening en breche stå åben:

Der står at ”Krav inden for arbejdsmiljøområdet afvises”. Sådan!

 

Om alle disse tiltag (og der er mange flere, læs selv http://www.kl.dk/PageFiles/569447/Debatopl%C3%A6g%20til%20O.13%20-%20Plads%20til%20ledelse%20og%20forandring.pdf?epslanguage=da) bliver til noget er selvfølgelig ikke sikkert. Det kommer til at afhænge af hvilke former for modstand, der stadig vil kunne rejses.

 

I spidsen for Kommunernes Landsforenings forhandlere finder man et nyt makkerpar, der åbenbart har forstået at tænke hen over tidligere tiders politiske skel. Der ses nemlig socialdemokraten Steen Christiansen og den konservative Michael Ziegler.

 

Hvilken hensigter der ligger bag kommunernes nye offensive indstilling, er ikke så helt nemt at se. Kommunerne har færre penge at gøre godt med, så nødsages man til at presse citronen, påstår man selv i KL. Men nødsages kommunerne virkelig?

 

Noget kunne tyde på at kommunernes flertal virkelig har taget de økonomiske doktriner til sig som deres egne som regeringen mere og mere tydeligt udbasunerer. Det hedder

 

KL ser det som afgørende at arbejdsudbuddet øges på sigt”

 

Til trods for at der er flertal af partier i KL, der nominelt skulle være til venstre fra midten, er kommunerne er hoppet med på vognen. Den borgerlige økonomiske tænknings vogn. De nødsages ikke.

 

Annonce