Annonce

25. oktober 2011 - 3:07

Anklager går i direktørens bukselomme

Anklager river regnskaber op af bukselommen på direktøren for ROJ TV og påstår sammenfald med formodet PKK-regnskab. Men revisionsfirmaet KPMG, der er hyret ind for at dokumentere påstanden, har hverken undersøgt lødighed eller krydsrevideret regnskaberne.

JPEG - 301.1 kb

På 22. retsmøde i sagen mod ROJ TV dykker anklager bogstaveligt ned i bukselommen på direktør Imdat Yilmaz.

Her finder anklager et regnskab på et usb-stik, som han påstår er et ”skyggeregnskab” for hvidvask af PKK-penge.

For et honorar på 1,1 millioner har anklagemyndigheden hyret revisionsfirmaet KPMG til at bevise denne påstand.

Og mens to revisorer sidder i vidneskranken hele dagen tikker deres revisor-taksameter fortsat på timebasis.

1,1 million i honorar for at finde tre ens

Det er sandelig revisorernes dag, denne mandag 24. oktober 2011.

Begge højtlønnede revisorer fra KPMG (herefter nævnt som Dupond og Dupont (fra Tintin-serien)) og de to statsansatte på anklagebænken, er trukket i deres fine mussegrå jakkesæt.

Måske er det i dagens anledning af RR-dag: dagen er forbeholdt regnskaber og revisorer.

Måske er det fordi, de vil vise etikette overfor Leyla Zana, ikonisk kurdisk parlamentsmedlem fra det tyrkiske parlament, der i dag ærer med sin tilstedeværelse i retslokale 27 i Københavns Byret, forrest på tilhørerrækkerne.

Måske ikke.

Men i al fald bruger Dupond og Dupont fra KPMG stort set hele dagen til det bestilte stykke arbejde anklagemyndigheden indtil videre har betalt 1,1 mio for, nemlig for at sige, at der er ”overvejende sammenfald mellem 96 % af beløbene” fra direktørens bukselomme, fra regnskabet fundet i rum 6 i en lejlighed i Kohlstraat i Antwerpen og med beløb i bogføringen bag årsregnskaber i de to tiltalte selskaber.

Beløbene hedder bare noget helt andet og forskelligt.

JPEG - 262.2 kb

Og ingen har vedkendt sig de tre forskellige regnskaber, der er henholdsvis stjålet af Z fra en computer i produktionsfirmaet ROJ NV og konfiskeret ved ransagninger i Antwerpen og i København.

Regnskaberne ændrer sig ved direktørskift

Det bevis anklagemyndighed har betalt for, findes”overvejende”.
Sådan fortæller og bekræfter både anklager og tvillinge-revisorerne.

JPEG - 160 kb

Nårh, nej, så er der lige det, at siden Imdat Yilmaz satte sig i direktørstolen for de to tv-selskaber, ændrer regnskabet sig.

Og nårh, nej, der mangler også lige nogle bilag for sammenfaldene. Og der mangler vist også bankudskrifter i de andre regnskaber for at kunne bevise påstandene og totalt sammenfald.

Så det er kun halvdelen af beløbene, som kunne være de samme.

Og så er der også nogle undtagelser i beløb.

Bestilt arbejde er opgaven

Da forsvarsadvokat Bjørn Elmquist udspørger Dupond og Dupont, om de har rekvireret de officielle belgiske regnskaber for pågældende virksomhed, tilstår revisorerne med den høje timeløn for at vidne, blankt, at ”det ikke hører med til den stillede opgave” (som anklagemyndigheden har bedt dem løse).

De er ikke blevet bedt om at krydsrevidere.

De er blot bestilt til at sammenligne tal i de tre regnskaber udleveret af anklagemyndigheden for at finde sammenfald i tal – ikke i poster.

- Hvad så med de manglende bagvedliggende bilag? Spørger Bjørn Elmquist.

- Det er ikke vores opgave, replicerer DD-duoen.

JPEG - 287.2 kb

BE spørger endnu engang, om de ikke har overvejet at fremskaffe regnskabet fra de belgiske myndigheder? Og om de ikke har undret sig over de manglende bankudskrifter?

- Har I undersøgt, hvor fra pengene kommer? Spørger forsvareren.

Dupond svarer: - Vi har alene stillet det her op på grundlag af bogføringen. Og det har jeg loyalt redegjort for.

JPEG - 377.4 kb

Annonce