Danmark til debat i Mellemøsten

”Aljazeera har deres egen dagsorden med filmen”. ”Journalisten der har lavet filmen har sin egen dagsorden”.” Det er også bare de arabere.” Ja, meget er allerede blevet sagt om den famøse dokumentarfilm om Danmark, som den arabiske tv-station Aljazeera viste i aftes. Dokumentarprogrammet har fået politikerne op af stolen, ambassaderne i de arabiske lande var klar til aktion og det danske udenrigsministerium var i sit bedste beredskab og klar til at reagere. Aviserne skrev om en mulig JP-krise. Hele Danmark var sat på et ben.

Dokumentaren skulle vise Danmark som et racistisk og fremmedfjendsk land. Sådan blev det præsenteret i nyhederne dagen inden – og sådan blev det præsenteret i danske aviser.

Selv har jeg ventet med at kommentere. Jeg ville først se filmen og ikke lade mig rive med af hvad der bliver sagt og skrevet. Og en tolk er ikke nødvendig – for jeg forstår arabisk sprog, kultur, sarkasme/humor og hvad der evt. vil blive sagt mellem linjerne.

Kl. 19.05 dansk tid satte jeg mig varmt i sofaen, lidt anspændt og klar til at se Aljazeeras dokumentar-program. I traileren til filmen blev der vist voldsomme sammenstød og afbrændinger. Men da filmen gik i gang afdæmpede den forventningen om et voldsomt racistisk Danmark. Filmen viste billeder af politiet i aktion, den omtalte bandekonflikterne, regeringens politik og græsrøddernes erfaring med integration.

I filmen får følgende ordet:
Venstre, Karen Ellemann (udtaler sig på vegne af regeringen)
Radikale, Margrethe Vestager (hun bliver præsenteret som oppositionen)
Khalid Alsubeihi (udtaler sig som socialarbejder)
Issam Bashiri (fra gruppen Outlandish)
Zaki Youssef (dansk mor og egyptisk far, rapper med erfaringer fra egen krop)
Og andre, såsom folk på gaden, en asylansøger, politiet og kunstner.
Slørede personer var der også. Det gav dårlig smag i munden. Grundlæggende mener jeg, at man bør vise ansigt når man kommer med så alvorlige anklager.

Filmen viste sig overraskende nok, at være mere nuanceret end ellers præsenteret. Den favnede bredt og flere "forskellige" fik muligheden for at komme til orde. Det er korrekt at billedet af Danmark i filmen, ikke var godt. Desværre er hverdagen for flere etniske minoriteter i Danmark, heller ikke god. De økonomiske og sociale skel bliver i Danmark præsenteret som integrationsproblemer – selvom de er af social karakter. Dette betyder at integrationsproblemerne virker massive og at Danmark er et land som diskriminerer etniske minoriteter.

Som danskere kan vi vælge to ting:
1. Fornægte billedet af Danmark og sige; ”Det er også de arabere der ikke forstår noget!”
2. Tag en dyb indånding og spørge ”Hvorfor var det lige at Danmark blev præsenteret sådan?”

Efter 8 år med VKO må vi erkende omverdenens syn på os. Danmark er desværre blevet trukket i en retning som ikke er den klædelig og det vil have større konsekvenser end vi egentlig tror. Den stramme udlændigepolitik, asylpolitik, integrationspolitik og måden politikerne omtaler etniske minoriteter på er opsigtsvækkende for omverdenen.

For i år 2009 bliver Danmark hørt – og hvad der foregår internt vil betyde noget eksternt. Derfor er en ransagelse nødvendig. Vi er nødt til at se indad hvis vi skal nå at redde lidt af vores omdømme. Vi skal være bevidste om, at vi ikke lever alene i verden. Hvis vi fortsat vil blive mødt med respekt når vi rejser ud i verden, må vi begynde at se indad.
Vi, folket vil ikke vente på, at regeringen får hænderne op af lommen, og ændret Danmarks omdømme. Vi tager skovlen i egen hånd og viser at Danmark har flere sider. Regeringens siden pynter ikke men folket vil noget andet - Her vil man tolerance, respekt, anerkendelse og mangfoldighed. Jeg tager d. 17. oktober til Beirut for at være med i et arabisk tv-program. Jeg vil forsøge at gøre mit for at overdøve DF’s udtalelser gennem årene. Derfor vil jeg tale om mine gode erfaringer med mine danske venner, kammerater og folk jeg møder på gaden.
Som danskere er vi nødt til at bidrage til et andet syn af Danmark end hvad regeringen hidtil har præsenteret. Jeg ved dog, at min optræden ikke er nok. Vi skal erkende at der skal en anden politik til på indvandrerområdet. For handlinger taler meget mere end ord.