Mig og PET (del 1)

Mine værste fjender er ligesom den uhyggelige stereotype super-skurk. I kender dem sikkert godt fra diverse tv-serier, bøger og anden fiktion. Den skurk der altid er super kynisk og beregnende, ved alt om alle, handler i det skjulte, manipulerer folk, spiller dem ud mod hinanden og er fuldstændig urørlig og immun overfor de gode kræfters jagt på retfærdighed. Den sejlivede modstander der er så kynisk og amoralsk at de gladeligt spiller hasard med menneskers skæbner og liv, når det gavner deres egne interesser. Dem der er så svære at få has på, fordi de ikke anerkender de etiske og moralske hensysn, vores helte er nødt til at respektere. Omtrent sådan har jeg det med Politiets EfterretningsTjeneste (PET).

Det handler ikke om mig
Det er ikke kun, fordi de åbenbart finder mig så farlig, at PET agenter personligt udpegede mig, for de småting jeg lavede efter rydningen af Ungdomshuset, og bagefter opdigtede en falsk anklage imod mig for at holde mig i varetægt. Eller fordi en agent privat advarede en gruppe klimabevidste gymnasieelever i Vanløse imod mig, fordi jeg er en 'ekstremist der vil udnytte klimasagen til min egen voldelige agenda'. En anklage jeg ingen mulighed har for at forsvare mig imod.

Jeg har aldrig været særlig paranoid. Paranoia er først og fremmest effektivt til at fremmedgøre os overfor nysgerrige og etablere nogle koder for korrekt aktivist-opførsel, der virker mere ekskluderende end faren ved overvågningen retfærdiggør. Det her bliver derfor ikke et blogindlæg omkring, hvad PET måske eller måske ikke kan gøre af vilde ting. I stedet vil jeg argumentere for, at PETs arbejde i virkeligheden nok skaber langt flere terrorister og er langt mere samfundsskadeligt, end den terror de vil forhindre.

PET understøtter tortur
Eller det er meget sandsynligt, at de som minimum køber oplysninger af efterretningsvæsener, der gør. Er den sandsynlighed stor nok til, at bruge det som argument imod PET? Det vil jeg mene, det er, fordi sandsynligheden for, at de ikke gør det, er umådelig meget lavere. Lad os tage et tænkt eksempel. Hvis PET er interesseret i en person med syrisk oprindelse, spørger de selvfølgelig syriens efterretningsvæsen, hvad de ved om denne person. Da tortur er lovligt i Syrien, er det aldrig til at vide, hvordan de oplysninger er kommer frem. Læg dertil at PET må gøre, hvad de vil for at få oplysninger af fremmede magter, og sandsynligheden bliver ret stor, for at PET handler oplysninger med lande der bruger tortur.

Syriens efterretningstjeneste er næppe motiveret af hensyn til dansk sikkerhed alene. De får nok noget for de oplysninger, de giver de danske efterretningstjenester. Derfor er det overvejende sandsynligt, at PET handler med oplysninger uden at stille spørgsmål til hvordan de er fremskaffet. Vi kan selvfølgelig ikke vide det helt sikkert. Der er ingenting til at forhindre det, andet end hvis en politiker lover at 'det gør PET ikke'.

Tilfældigt torturslinger?
Tror du, at det er tilfældigt at danske magthavere pludselig har et behov for at legitimere brugen af torturoplysninger i kampen mod terror? Kan vi nogensinde finde ud af, hvorfor Villy Søvndal pludselig skiftede holdning til brugen af Tortur? Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om han har fået et diskret opkald fra PET, eller hans spindoktor blot hev ham ind til en samtale og forklarede ham, at tortur var det nye hit i den danske befolkning. Jeg kan egentlig heller ikke beslutte mig for, hvad jeg synes er mest skræmmende.

Den borgerlige regering havde heldigvis ikke den slags problemer. I 2009 sagde daværende Justitsminister Brian Mikkelsen at spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger eventuelt måtte være fremkommet under tortur eller ved hemmelige fængslinger, "ikke kan forventes besvaret" (Kilde: Amnesty International). Jeg går ud fra, han mener, at man ikke kan forvente, at den fremmede efteretningstjeneste vil fortælle det, da tortur sjældent er noget man praler med.

PET shopper på det internationale torturmarked
Det vidner alt sammen om en virkelighed hvor efterretningstjenester handler oplysninger på kryds og tværs. Samtidig har vestlige efterretningstjenester ingen motivation for eller værktøjer til at kontrollere, hvordan disse oplysninger er fremskaffet. Derfor er det umådelig sandsynligt, at PET direkte eller indirekte har understøttet brugen af tortur i andre lande. Simpelthen fordi det er nemt og lovligt for dem.

Hvordan en PET agent kan forestille sig, at han/hun gør Danmark eller verden et sikrere sted ved at understøtte tortur, går over min forstand. For hver fange der bliver tortureret, står der fem venner og familiemedlemmer der er klar til at gøre hvad som helst i deres kamp mod undertrykkelsen. Jeg kan heller ikke forstå, hvordan man som ansat i PET kan sove om natten, velvidende at man lige har givet torturregimer oplysninger eller penge, der motiverer diktaturregimer til at begå mere tortur.

Jeg ville gerne have skrevet et længere blogindlæg der indeholdt to afsnit mere om deres danske terrorbekæmpelse og deres arbejde imod 'venstreekstremisme', men det er svært for mig at skrive disciplineret for tiden så i får hvad i får. Måske kommer del 2+3. Måske skriver jeg om noget andet. Vi får se :)