Lortefængsel

For en måned siden blev jeg løsladt efter lidt over tre måneder i varetægtsfængsel. Jeg kan desværre ikke skrive hvorfor jeg var fængslet før retssagen er overstået hvilket nok sker en gang i Januar, så i må væbne jer med tålmodighed eller kommunikere med mig på en anden måde hvis i er for nysgerrige.

Den sidste måned i frihed har jeg brugt på at finde mig selv og min hverdag igen. Det har lykkedes ret godt indtil jeg faldt over en artikel på hjemmesiden for Københavns Fængsler.

I moderniseringens tjeneste

Der læste jeg at man ville afskaffe de gammeldags tremmer for vinduerne i Vestre Fængsel. De nye vinduer skal indføres på de fleste af cellerne og sikre ’maksimal sikkerhed og komfort for indsatte og ansatte’. Det ser umiddelbart meget sympatisk ud men det er kun fordi der er masser af historier som Københavns fængsler ikke fortæller. Blandt andet om hvad fanger kan bruge vinduer med tremmer til. For at komme ind på den historie bliver vi lige nød til at forklare lidt om fangers muligheder for håndtere deres latrinære behov i Vestre Fængsel.

Latrinære forhold i Vestre Fængsel

Hver celle i Vestre har en håndvask der bruges til drikkevand, opvask og håndhygiejne. Derudover bruger stort set alle (mandlige) fanger også håndvasken til at urinere i. Det er desværre ikke rigtig praktisk at gøre andet.

Fra kl 20 hver aften lukker vagterne alle fanger inde på deres celler. Derefter kommer de kun forbi på deres runder hver anden eller tredie time. Den eneste måde at blive lukket på toilettet i den periode er at trykke på en knap der tænder en lampe på døren udenfor din celle. Den kan vagterne så se og åbne når de kommer forbi på deres runder.

Det ubehag det giver at skulle vente så lang tid er simpelthen mindre ubehageligt end det er at tisse i den håndvask man skal vaske op i. Det kan godt lyde som om at fanger bare er ulækre fordi vi ikke gider at vente på at tisse, men det er faktisk værre at skulle holde sig end man tror. Du kan jo selv lave et eksperiment der kan undersøge det. Når klokken bliver otte om aften skal du så snart du får lyst til at tisse slå med en terning. Du ganger antallet af øjne med 30 minutter og må først tisse når tiden er gået.

Hvis det så skal være HELT rigtigt skal du faktisk bede en ven om udføre terningslaget og så fortælle dig når tiden er gået. Man kan nemlig aldrig vide hvornår vagterne kommer forbi da deres runder skifter fra dag til dag.

Psykisk kontrol med kroppen

Men det eksperiment kan stadig ikke helt beskrive det ubehagelige ved at skulle tilpasse sig fængslets vilkår. Når man trykker på en knap og skal vente på at kunne komme på toilettet bliver man mindet om at det faktisk ikke blot er fanget på sin celle. Man er fanget i sin krop og dens naturlige funktioner er underlagt vagternes tidsplaner. Det er dem der bestemmer hvornår du kan få opfyldt basale fysiske behov og hvis du stiller krav eller brokker dig over deres ’service’ bliver de mindre motiveret til at hjælpe dig næste gang du skal bruge noget.

At tisse i sin håndvask er at tage en lille smule af kontrollen med sin egen krop tilbage. Det er en lille frigørelse fra et system hvor man sidder i dyb afhængighed af folk der egentlig ikke er særlig godt motiveret for at hjælpe dig.

Personlige standarter

Jeg var selv hygienisk disciplineret nok til kun at bruge håndvasken når jeg var blevet låst inde for aftenen. I dagtimerne ventede jeg eller tissede når de alligevel lukkede mig ud til mad eller lignende. Derudover vaskede jeg vasken grundigt efter mig hver gang og ekstra grundigt før jeg gik i seng. På den måde følte jeg at jeg både var lidt i kontrol og fjernede det værste ubehag. Så kunne jeg leve med mig selv i min celle.

Jeg gætter på at en del af de andre fanger ikke havde helt samme standarder i Vestre Fængsel. Narkomaner og andre på randen af samfundet er naturligvis mindre motiverede til at bekymre sig om den slags. De er jo vant til at skulle udmyge sig væsentlig mere. Derudover er der også problemstillingen omkring det latrinære behov nummer to. Heldigvis er det væsentlig lettere at holde på en nummer to end det at holde sig når man skal tisse. Det er dog stadig ikke sjovt at vente op til tre timer på at kunne komme på toilettet om aftenen. Derfor kommer man let ind i en rutine hvor man ordner forskellige ting på de tidspunkter der passer fængselssystemet. Inklusive toiletbesøg.

Små brune poser

Men nogen fanger får selvfølgelig som alle andre dårlig mave en gang imellem. Derudover er der andre fanger der simpelthen kommunikerer så dårligt med vagterne at det er uoverkommeligt at skulle bede dem om at få lov at gå på toilettet om aften.

Derfor var de ikke unormalt at finde små brune plastikposer langs cellevinduerne når man gik rundt på gårdtur. Folk ordnede simpelthen deres behov i skraldespandene på cellerne. Bandt knude på skraldeposerne og skubbede dem ud mellem tremmerne. Der kunne de så ligge indtil de indsatte der havde arbejde i gården samlede dem op og smed dem i containeren.

Udskældte tremmer?

Det bringer os tilbage til historien fra Københavns Fængsler hvor de stolt er ved at afskaffe tremmerne. Det de ikke fortæller er hvad alternativet betyder for mange fanger. Tremmerne skiftes nemlig ikke ud med åbne vinduer som artiklen kunne antyde. De skiftes ud med en hullet metalplade der ikke kan åbnes og som ikke lukker meget luft ud eller ind. Lidt ligesom de huller man prikker i toppen af en papkasse når man skal køre en lang tur med sit marsvin.

De fortæller ikke at den virkelige årsag til ’moderniseringen’ nok snarere er, at det kan lade sig gøre at hejse hash, breve og penge ind mellem tremmerne fra gårdarealet. Københavns fængsler nævner intet om hvordan fanger bliver nød til at håndtere deres fysiske behov i fængslet og hvordan dette nu endnu en gang bliver endnu mere udmygende på grund af sikkerhedshensyn.

Undertrykte fortællinger

Grunden til at de kan slippe af sted med at fremstille den slags historier positivt er nok at varetægtsfanger i danske fængsler er en gruppe i samfundet der ikke særlig tit får lov til at fortælle deres historier. Fra fængslet er det simpelthen ikke muligt at fortælle andre om dine oplevelser. Derudover kan fængslet være så ubehageligt at man ikke har lyst til at tænke på det når man endelig bliver løsladt.

Det håber jeg på at kunne lave lidt om på med mine kommende blogindlæg. Jeg håber og tror på at historier fra danske fængsler skal fortælles hvis tingene skal ændre sig.

En klog men ukendt person sagde engang at man kan måle hvor civiliseret et samfund er, ved at kigge ind i dets fængsler. Hvis han har ret kan vi se hvor civiliseret Danmark er i mine følgende blogindlæg. Velkommen til min rejse gennem det danske fængselssystem.