Initiativet "Væk med lømmelpakken" havde i dag arrangeret demonstration foran Christiansborg under 2. behandlingen af Lømmelpakken.
Nogen få hundrede var mødt op til demonstrationen.
Det er alt for få!
Vi får nok ikke VKO-blokken til at ændre på loven, men det er vigtigt at fastholde oppositionen på modstand mod loven, så den kan blive trukket tilbage når vi får en ny regering.
Derfor skal I sgu møde op når der bliver protesteret!
Men her får I min tale...
Jeg er stilladsarbejder og en af lømlerne.
Jeg er her også på vegne af Oprør
Da Foreningen Oprør blev stiftet for mere end 5 år siden skete det i protest mod terrorlovgivningen.
Vi satte os det mål at vi ville udfordre terrorlovningen!
Vi ville have terrorlisterne fjernet!
Vi ville have lovgivningen ændret!
Vi har udfordret terrorlovgivningen og der har været meget røre om støtten til FARC og PFLP.
Senere har Fighters+Lovers, Horserød-Stutthof-foreningen og den faglige klub i TIB udfordret terrorlovgivningen igen og igen.
6 af folkene fra F+L har måttet betale den hårde pris – de blev dømt i Højesteret for at have overtrådt terrorlovgivningen.
Men det virker!!
Det virker at udfordre en tåbelig lovgivning
– magthaverne udstiller deres afmagt
F+L blev dømt for at have indsamlet 24.000 til en radiostation i Colombia og til et trykkeri i Palæstina.
I Sverige afviste myndighederne at køre sag mod Ung Vanster og Foreningen Demokratiupråbet.
Beløbene var for små og indsamlingen havde et humanitært formål.
I Danmark valgte myndighederne at køre sagen til tops – helt til Højesteret!
De mange ressourcer og den megen energi bliver ikke kun brugt for at straffe 6 tiltalte fra F+L.
De mange ressourcer bliver brugt for at skræmme alle vi andre – alle os der står her!
Vi skal holde op med at udfordre terrorloven
Vi skal holde op med at støtte befrielsesbevægelser rundt i verden
Vi skal være bange og tie stille
Sådan er det også med lømmelpakken!
Vi skal holde op med at demonstrere
Vi skal holde op med at aktionere
Vi må ikke være frække
Vi må ikke gøre modstand
Regeringen vil på 3 uger indføre en lovpakke – en lømmelpakke – som skal skræmme os fra at demonstrere og aktionere.
I sidste uge blev der afholdt en høring herinde bag de tykke mure.
En hemmelig høring, som blev indkaldt med 2 dages varsel.
Retsudvalget havde indkaldt 5 eksperter som skulle analysere på Lømmelpakken.
De 4 af eksperterne advarede kraftigt imod at vedtage denne lovpakke.
Der er sket mange stramninger gennem de sidste 10 år – vi ved ikke hvordan de virker
Lømmelpakken bliver hastet igennem på få uger, uden grundige analyser
Lømmelpakken strider måske mod flere internationale konventioner
Den 5. ekspert var chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi.
Han måtte indrømme at den nuværende lovgivning var tilstrækkelig til at løse de problemer og opgaver politiet havde i forbindelse med blandt andet;
EU’s topmøde i 2002
Rydningen af Ungdomshuset
G13 – demonstrationen
Rydningen af Brorsons-kirken
Shut It Down aktionen på Amager
Alligevel syntes han det ville være godt med Lømmelpakkens redskaber, når nu de skulle have styr på klima topmødet.
Det siger vist mere om Per Larsen og Københavns Politi end det siger om lysten til at skabe et spændende, livligt og fredeligt topmøde.
Vi andre husker fra EU-topmødet i København i 2002 at det sagtens kan gøres i højt humør og stor aktivitet uden en Lømmelpakke!!
Hvis Lømmelpakken bliver vedtaget er Danmark ikke en politistat!
Men politiet og myndighederne får redskaber, som var det i en politistat!
Derfor skal vi fortsætte med at demonstrere og aktionere;
Vi skal demonstrere og aktionere når afviste asylansøgere sendes hjem til urimelige forhold
Vi skal demonstrere og aktionere når illegal, udenlandsk arbejdskraft ødelægger vores løn og arbejdsforhold
Vi skal demonstrere og aktionere når skraldemændene bliver fyret for at kræve ordentlige arbejdsforhold
Vi skal demonstrere og aktionere når der er klimatopmøde
Vi skal demonstrere og aktionere hver gang vi synes magthaverne undergraver vores demokratiske rettigheder!
Sagen mod Oprør
3. december starter sagen mod Foreningen Oprør i Københavns Byret og dommen bliver afsagt d. 8. februar næste år.
Vi er tiltalt for at bryde terrorlovgivningen
Vi er tiltalt for at opfordre andre til at bryde terrorlovgivningen
De næste 2 måneder vil vi være i retten
Men vi vil også være på gaden og lave mere Oprør.
Vi vil demonstrere for et bedre klima sammen med alle I andre
Og vi håber at I vil gøre Oprør mod terrorlovgivningen sammen med os!
Vi har ikke brug for en lømmelpakke!
Vi skal have fjernet terrorlovgivningen!
Duk jer ikke!
Duk op!