Dagens historie fra virkeligheden
Kampagne og trussel om konflikt sikrer overenskomster på det grønne område
Dag 4 starter med en sang og bliver fulgt af debat og flere ændringsforslag.
Ind i mellem bliver tid til at uddele endnu en pris
Den alternative miljøpris er blevet uddelt 16 gange. Første gang i 1987.
Olieprisens Fællesrepræsentation blev dengang tvunget til at betale 50.000 kroner til arbejdsmediciner og overlæge Per Gregersen for urigtige oplysninger om blandt andet maleres intelligensniveau.
Per Gregersen donerede pengene til SiD, der siden hen har uddelt prisen.
I år går prisen til Henrik Guldberg, arbejdsmiljørepræsentant i Fårup Sommerland,
Debat med politisk indhold
Som tidligere nævnt, så kan der være meget politik i debat og forslag.
Da det er ”sorte onsdag”, så vil jeg prøve at fokusere på om 3F’erne er parat til gøre en ekstra indsats for de svageste i vores samfund. Undervejs i de 3 dages debat har jeg noteret at mindst 16 3F afdelinger i deres indlæg kræver en øget indsats på det socialpolitiske område. Det var lige fra billig fagforeningskontingent til kontanthjælpsmodtagere og store spørgsmål som mistet dagpengeret, kontanthjælpsloft, 225 timers regel, fyringer i det offentlige og mange andre gode signaler.
Angrebet på velfærdssamfundet
En enig kongres vedtog en styrket socialpolitisk indsats, som forpligter 3F til at opprioritere dette arbejde. Det hedder blandt andet;
”Når reformamok fjerner social tryghed og erstatter den med den danske variant af Arm trotz Arbeit (Working Poor), så er 3F's indsats nødvendig! Næsten 140.000 borgere er udsat for jobtræning, praktik eller andre former for ekstraordinære ansættelser. – Det er i stor udstrækning 3F job som besættes på den måde og det er absolut ikke altid ordninger som hjælper den enkelte borger. Det er ”pisk” og ”øget arbejdsudbud”!”
Vision for 3F
Som noget nyt blev der fremlagt en vision for 3F;
Her lyder det blandt andet;
”Vi leverer løsninger med udgangspunkt i medlemmernes hverdag, veldokumenteret viden og en grundlæggende tro på social retfærdighed som bærende element i det danske samfund”
Masser af fine ord – og gode intentioner – i de 3 dages debat.
Jeg håber alle går hjem og arbejder for de svageste og hårdest ramte – der er brug for det!
Valg til forbundsledelsen.
Dagen sluttede med valg og der var var genvalg til alle undtagen på 2 poster.
Næstformand Jane Korczak valgte at stoppe efter mange års kamp for ligestilling på arbejdspladserne og i fagbevægelsen.
Som ny næstformand valgtes Tina Christensen
Der skulle også vælges ny forbundssekretær.
Der var 4 opstillede, 3 formænd fra Sjælland og 1 fra Esbjerg.
Henning Overgaard, formand for 3F Esbjerg Transport blev valgt med 2/3 af stemmerne, mens de 3 andre måtte deles om den sidste 1/3 af stemmerne.
Henning er kendt som en aktiv formand og er medlem af byrådet i Esbjerg for Enhedslisten