Flotte piger man ikke kender

Om at være en hvid heteroseksuel mand og hvorfor det nok ikke er smart at have dårlig samvittighed over det.

Nogle gange er det bare meget rart at cykle bag en flot pige man ikke kender. Også selvom det betyder at man skal cykle lidt langsommere end man egentlig havde tænkt sig.

Der var en gang hvor kønskampen var simpel. Det var mændene og kapitalismen der i en alliance undertrykte kvinderne for at bevare deres adgang til sex, magt og penge. Kønsstereotyper var per definition onde og legetime mål var porno, kønsbestemte reklamer og prostitution. Alle repræsentationer af ulighed mellem kønnene skulle bekæmpes.

Roden til alle problemerne var hvide heteroseksuelle mænd der stod på toppen af en pyramide af undertrykkelse. Til møder og politiske fester skulle vi derfor passe meget mere på hvad vi sagde og gjorde for ikke at komme til at undertrykke nogen. Det var en synd at snakke om eller se på piger på en objektificerende måde og straffen kom prompte i form af et udtalt sexist-stempel eller subtilt i form af bagtalerier eller rygtespredning. Vi var syndere og skulle helst have dårlig samvittighed over vores blotte tilstedeværelse i rum med kvinder.

Siden 90’ernes venstreradikale feminisme er der sket meget. De fleste radikale feminister er i dag for en legalisering af prostitution, der findes progressiv porno og queer bølgen forsøger at eksperimentere med kønsopfattelserne på en ret positiv og inkluderende måde som selv de mest garvede og moderigtige hipstere kan være med på.

Overordnet lader det til at der er kommet en forståelse af at virkeligheden er mere kompleks end simple fjendebilleder i form af kapitalisme og mænd. Det er mere progressivt og positivt at udviske grænsen mellem kønnene gennem en kulturrevolution der stiller spørgsmålet om hvad køn egentlig er end det er at angribe repræsentationer af undertrykkelse de fleste danskere ikke forstår alligevel.

Til gengæld findes der stadig meget undertrykkelse forbundet til køn og kønsroller. Desværre må jeg nok også konstatere at det meste af den stadig rammer kvinder og seksuelle minoriteter mere end det rammer heteroseksuelle mænd. Derfor er der nok stadig grund til at se lidt indad på vores adfærd og prøve at danne os et overblik over hvornår vi undertrykker kvinder.

Da jeg i sin tid bloggede på Urban identificerede jeg en meget direkte undertrykkelsesform der umidelbart kun undertrykker en vej mellem kønnene. Det er når drenge udtrykker utilfredshed ved at være nød til at bruge kondomer. Biologiens indbyggede uretfærdighed gør det ret direkte til at tage og føle på. Kvinder kan blive sterile af Klamydia hvorimod mænd kan have det uden symptomer. Aids smitter lettere fra mænd til kvinder end omvendt og graviditet er alt andet lige biologisk set et større problem for kvinden end manden.

På trods af det åbenlyst uretfærdige er der stadig masser af mænd der insisterer på at det er kvindens opgave at beskytte sig selv. I ungdomsprogrammer om sex på TV er det helt legetimt for drenge at sige de helst vil undvære dem uden at nogen siger dem imod. Når sex mellem teenagere desværre er et ret usikkert rum hvor forventninger og normer betyder rigtig meget kan mænds insisteren på at kondomer er ubehagelige dagligt tvinge massevis af piger til at udsætte deres krop for en uretfærdig og unødvendig risiko.

Dermed har jeg fundet et klokkeklart eksempel på hvordan de heteroseksuelle mænd stadig formår at være øverst på undertrykkelsespyramiden. Derfor kan alle antisexister med god samvittighed losse samtlige mænd i skridtet hvis de udtrykker sig negativt om kondomer. Antisexismen er blevet simpel igen!

Men måske det ikke forholder sig så simpelt alligevel. Fordi der må jo være nogle grunde til at mange drenge er så bange for kondomer i første omgang. Svaret skal nok findes i en anden samfundsnorm der kan være næsten lige så seksuelt undertrykkende som kravet om at kvinder skal have store bryster. Nemlig kravet om mandens erektion.

Sex mellem især unge mennesker sker ofte i et ret usikkert rum hvilket gør mandens erektion til en tvivlsom konstant. Det er et et kæmpe tabubelagt problem for rigtig mange mænd selvom det er noget de færreste snakker om. Kondomer er altså endnu en hindring på vejen til at gennemføre det samleje der i medierne, musikken og i populærkulturen bliver præsenteret som noget nær meningen med mandens liv.

Det er altså heller ikke altid nemt at leve op til de idealer og normer produceres og reproduceres hos mænd. Når dumme drenge sidder med en Cult flaske i hånden og grinende siger at kondomer altså ikke ’lige er dem’ er det meget sandsynligt at deres virkelige agenda er at beskytte deres rejsning mod en usikker, skamfuld og tabubelagt seksualarena.

Det betyder ikke at det bliver mere okay hvilket egentlig heller ikke er hensigten med kondomeksemplet. Jeg finder det meget sandsynligt at unge kvinder stadig bliver mere undertrykt af forventningspresset omkring deres seksualitet end mænd. Mit mål er blot at slå fast at antisexismen ikke er blevet mindre kompleks eller simpel selvom der er sket en masse de senere år.

En konstant der dog lader til at gøre sig gældende i alle eksempler jeg kan forestille mig er at intet kan være mere undertrykkende end en seksuelt undertrykt mand.

Derfor håber jeg det kan lade sig gøre at udvikle en antisexisme der ikke giver mænd mere dårlig samvittighed over deres seksualitet. Nogen gange er det nemlig okay, at cykle lidt langsommere end man ellers havde tænkt sig, hvis man cykler bag en flot pige.