Flere blinde betjente i ghettoerne

Om regeringens ghetto-plan og om hvordan vi indsamler kriminalstatistikker i landets ghettoer

Regeringens ghetto plan er som det meste af regeringens øvrige integrationspolitik dybt skadelig for den praktiske integration i samfundet. Dette er det første i en serie indlæg jeg vil skrive om regeringens ghettoplan og integrationspolitik. De bliver skrevet som en slags indlæg jeg skriver ved siden af et større projekt om ghettoer jeg laver på uni.

Manchester – Integrationens hellige gral?

Regeringspartierne elsker at snakke om Manchester hvor man har haft stor succes med ghetto og bandeindsatsen. Englænderne må jo have fat i den lange ende hvis kriminaliteten er dalende og de unge ikke har vildt meget lyst til at kaste sten efter politiet mere.

Jeg har forgæves ledt efter en oversigt af hvad manchester modellen rent faktisk går ud på, men kan ikke finde nogen samlet pakke af informationer. Politikerne mener det betyder at rive boligblokke ned. Politiet mener det indebærer flere betjente og visitationer. Min forelæser mener det betyder dialog og pædagogik. Kun det kriminalpræventive råd har en kort gennemgang, men den overser vigtige elementer som jeg kommer ind på om lidt.

En af de erfaringer fra manchester man ikke nævner er den ransagelse der er er sket i Manchesters politi de senere år. I 2003 blev en journalist fanget i at være gået undercover i manchesters politiskole. Journalisten havde dog samlet nok materiale til at udgive dokumentaren The Secret Policeman der offentliggjorde dybt racistiske sprogbrug og en grov racistisk opførsel hos en gruppe politi-rekrutter. Blandt andet sagde en poltimand ”I’m stopping him cause he’s a paki and I’m fucking English.” Altså at han stopper folk på grund af deres hudfarve.

Dokumentaren og et suspekt dødsfald i politiets varetægt sendte chockbølger gennem samfundet og resulterede i at hele manchesters politikorps kom på ekstraskoling i respektfuld adfærd samtidig med at der blev oprettet uvildige borgerråd der undersøgte anklager om racistisk opførsel og politivold. Derudover har Storbritannien i forvejen et bedre system til at håndtere politiklager end Danmark. Dette bliver der ikke nævnt noget om hos det Kriminalpræventive Råd, men jeg er overbevist om at den slags tiltag får kriminalstatistikkerne til at se væsentlig bedre ud.

Racister i politiet?

Det er egentlig interessant hvorfor der i Danmark tilsyneladende ikke findes journalister der er modige nok til at gå undercover som politibetjent. Baseret på egne erfaringer med politiet tror jeg det ville være vildt spændende at få et andet blik på politiets arbejde de ikke selv havde indflydelse på.

Dog kan vi gisne lidt om hvilken racistiske tendenser der muligvis findes i dele af det danske politi selvom vi endnu ikke har haft skandaler af samfundsforandrende omfang. Efter de landsdækkende uroligheder og ildspåsættelser i 2008 klagede rødderne fra Nørrebro over at blive kropsvisiteret og krænket af politiet på daglig basis. I 2006 afslørede en betjent sit groft racistisk og fordomsfuldt sprogbrug da hans kollega ved et uheld ikke havde lagt røret ordentligt på efter en telefonsvarerbesked. Og hvem kan ikke huske perle-sagen fra 2009? Ingen af sagerne fik nævneværdige konsekvenser for politifolkene hvorimod de britiske politiskoleelever fra dokumentaren i 2003 med det samme blev afskediget.

Det lader til at det britiske politi lader til at gøre en aktiv indsats for at modarbejde den had- og foragtproduktion der foregår hos marginaliserede minoritetsunge. Det danske politi derimod lader til at være enten ligeglade eller for stolte til at gøre noget ved det.

Kriminalstatistikkers uvildighed

Det er et velkendt fakta at politi kan have et selektivt blik for hvor meget kriminalitet de opdager. Det er ikke muligt at opklare al kriminalitet så der bliver prioriteret. Som aktivister kan vi ærgre os over at politiet lader til at prioritere vores husbesættelser og udlydighedsaktioner særdeles højt samtidig med at privatbilisterne får lov at køre på den ellers bilfri Nørrebrogade.

Kriminalstatistikkerne er dermed en funktion afhængig af politiets strategiske prioritering og de enkelte betjentes evne til at opdage kriminelle handlinger.

Farveblinde betjente?

Vi kan ikke vide om det danske politi visiterer etniske minoriteter mere hyppigt end etniske danskere. Jeg er personligt ikke i tvivl om at betjenten fra skandalen i 2006 ville have en tendens til at gøre det og han er så vidt vides stadig ansat i politiet. Men faktisk behøver en betjent ikke at være racist for at lave en etnisk skæv statistik. Faktisk skal han bare være god til sit job.

Bandekonflikten har medført en stigning i politiets visitationer. Der skal konfiskeres våben hos rockerne og indvandrebanderne. Hvor rockerne identificerer sig selv kulturelt gennem en speciel tøj, hår og valg af køretøjer er banderne kendetegnet ved tit at være mænd med minoritetsbaggrund. En af de ting som det Kriminalpræventive Råd tager med sig fra Manchester er jo netop at politiet skal visitere mere. Da målgruppen for bandeindsatsen er mænd med etnisk minoritetsbaggrund giver det nok hurtigt komplikationer. For det første fordi at visitationer af folk der ligner bandemedlemmer betyder visitationer af alle unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. For det andet var nedværdigende visitationer netop hvad der ifølge drengene fra Nørrebro fik dem til at sætte landet i flammer.

Hvad gør vi så?

Der er ganske givet problemer med vold og kriminalitet i ghettoerne. Jeg har ikke det endelige svar på hvad vi gør ved lokale sociale problemer. Jeg kender ikke engang problemets egentlige omfang før vi får uvildige undersøgelser eller farveblinde betjente til at nedfælde kriminalstatistikkerne. Noget vi kan være helt sikre på er at det næppe kommer til at hjælpe hvis politiets målrettede indsats i ghettoerne er det samme som giver lokale unge lyst til at kaste sten efter politiet. For er der nemlig et sted politiet altid er grundige i kriminalstatistikken. Når den går udover dem selv.