Annonce

12. april 2011 - 12:51

Åbent brev til pressen - uro på staden

Det her er en mail som jeg skrev den til en journalist der har dækket uroen på staden i nat. Håber den kan danne en model for et forsøg på at få en anden historie fortalt end politiets.


Kære journalist

Jeg kan godt forstå det kan være svært at få kilder fra ’den anden side’ af konflikten på Christiania, men der nogle relativt vigtige ting som ikke rigtig kommer frem når politiet er den eneste kilde til historien. Jeg ved ikke om det kan flettes ind i dækningen af urolighederne, men tænker at det ikke skader noget at fortælle jer det alligevel.

Politiet har den seneste sendt civilklædte uro-betjente ind for at foretage anholdelser af hash-handlende. Udover at uro’erne er generelt meget mere voldelige end almindeligt politi (måske fordi de ikke har beskyttelse på) har de siden vinteren startede været ekstremt hurtige til at trække pistolerne og ved flere lejligheder skudt varselsskud. Nogle af gangene har politiet nægtet at pistolerne har været fremme og andre gange har de snakket om at betjentene er under angreb.

Det er ikke noget nyt at politiet og især uro-betjentene hellere vil trække pistolerne end få tæv, men det er noget nyt at det sker så tit. Derudover signalerer det at de er villige til at slå ihjel for at udføre deres opgave som i dette tilfælde er at anholde hash-pushere. Det er der ikke mange der finder okaj. Hverken af hash-pusherne, christianitterne eller folk på christianshavn i det hele taget. Det er simpelthen ude af proportion at politiet prioriterer anholdelser vigtigere end folks liv. Det skaber en vrede og fornyer sammenhold mod politiet og hvor flere end bare de ’sædvanlige bøller’ deltager i urolighederne.

Når politiet i dag siger at stemningen var ond nævner de sjovt nok ikke noget om den eskalering de selv har været en del af gennem længere tid.

Jeg skriver ikke det her for at forsvare hashpusherne. Staden ville efter min mening være et rarere sted uden mange af dem. Problemet er bare at politiet fortæller en ensidig historie hvor de underspiller deres egen rolle i eskaleringen. Det er derfor mit håb at jeg kan gøre nogle journalister bevidste om at der altså skal to sider til at få tingene til at eksplodere som de gjorde i går. Der er mere til historien end at politiet prøvede med dialog.

Annonce