Ansøgninger om familiesammenføring risikerer at ligge i Udlændingestyrelsen i månedsvis, før ansøgeren får at vide, at der er fejl og mangler i dem.

Det er dog først, når alle fejl er rettet og alle oplysninger er til stede, at Udlændingestyrelsen begynder at måle, hvor længe det tager at behandle en sag, påpeger advokaten Marianne Vølund, som kalder styrelsens såkaldte tal for servicemål misvisende. 

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) godkender dog Udlændingestyrelsens screeningsprocedure, der skal sikre, at alle relevante dokumenter og oplysninger er vedlagt ansøgningen.

Som Modkraft kunne fortælle i september, er flere syriske ansøgere først gjort opmærksom på basale mangler i deres ansøgningsskemaer - som manglende underskrifter eller datoer ved underskrifterne - flere måneder efter, de har afleveret den.

Det fik juridisk rådgiver for en gruppe syrere, den jurastuderende Asrin Mesbah, til at klage til Ombudsmanden. Klagen gik blandt andet på, at Udlændingestyrelsens medarbejdere skuskede med at anvende tjeklister i ansøgningsskemaet, der ifølge Ombudsmandsrapport skal sikre »korrekt vejledning af brugerne«.

Læs Modkraft-artiklen »Udlændingestyrelsen overser tjeklister og basale fejl i sager om familiesammenføring«

Tager måneder at få svar

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen spurgte efterfølgende udlændingeminister Inger Støjberg, om forsinkelser i sagsbehandlingen kunne undgås ved at bruge tjeklisterne. 

Udlændingestyrelsen har gennemgået en række sager om familiesammenføring og svaret Inger Støjberg, at tjeklisterne ikke bliver taget i brug, når der er tale om ansøgninger, der sendes med posten. Desuden er »den manglende udfyldelse konkret begrundet i den enkelte sag og har ikke haft indflydelse på sagsbehandlingen,« står der i svaret. 

Styrelsen svarer yderligere, at der ikke finder nogen sagsbehandling - og dermed ikke en screening af ansøgningen - sted, hvis en medarbejder gennemgår tjeklisten, når ansøgningen afleveres. Inger Støjberg godkender på den baggrund Udlændingestyrelsens sagsbehandling.

Læs Modkraft-artiklen »Modkraft-artikel udløser spørgsmpl til minister«

Men uanset, om det er små sjuskefejl eller for eksempel en manglende vielsesattest, er det først, når selve screeningsprocessen går i gang, at mangler i en ansøgning bliver opdaget.

Og denne proces kan få sager til at trække ud i månedsvis, selvom det ikke ses i Udlændingestyrelsens egne opgørelser, forklarer advokat Marianne Vølund, der også har set på en række syriske mænds sager om familiesammenføring.

I de sager, Modkraft har gennemgået, er der flere eksempler på, at der er gået mellem tre og en halv og fire måneder, inden ansøgerene blev gjort opmærksom på småfejl.

For eksempel gik der tre og en halv måned, inden en ansøger fik at vide, at der manglede dato ved siden af en underskrift på to sider. I en anden sag gik der fire måneder, før ansøgeren blev oplyst om, at der manglede en underskrift på den ene af de ansøgninger, han havde udfyldt på vegne af sine tre børn.

I en tredje sag gik der over tre og en halv måned, inden ansøgeren blev informeret om, at der manglede en underskrift i den ansøgning, han havde udfyldt på vegne af sin kone. I en fjerde sag gik der tre og en halv måned, inden ansøgeren blev gjort opmærksom på, at der manglede dato ved underskrifter i to af de fire skemaer, han havde udfyldt.

Læs Modkraft-artiklen »Advokat: Ansøgeren har stort ansvar i familiesammenføringssager«

Advokat: Misvisende tal

Screeningstiden, der altså kan tage måneder, tæller ikke med, når det gøres op, om det såkaldte servicemål for sagsbehandlingstiden er overholdt, forklarede Marianne Vølund i november til Information.

Servicemålene dækker over, at sagerne skal behandles inden for tre måneder – eller fem måneder, hvis der er tale om komplicerede sager. Ifølge tal Udlændingestyrelsen har givet til Inger Støjberg, så levede styrelsen op til målsætningen i 97 procent af sagerne i første kvartal af 2015 og 88 procent i andet kvartal i sager, hvor herboende syrere med opholdstilladelse har søgt om familiesammenføring.

Men servicemålene giver et misvisende billede af den tid, det reelt tager fra en ansøgning bliver afleveret, til ansøgeren modtager en afgørelse, mener Marianne Vølund.

- Problemet er, at de servicemål, Udlændingestyrelsen hele tiden påpeger, at den overholder, først starter på det tidspunkt, sagen er fuldt oplyst. I de fleste af de sager, jeg har gennemgået, er der gået tre til fire måneder fra det tidspunkt, ansøgningen er afleveret, til Udlændingestyrelsen kigger på den første gang og skriver ud til folk, at der mangler oplysninger, siger hun til Modkraft.

Samme problematik påpegede Asrin Mesbah overfor Modkraft i september, da en gruppe på 50 syriske flygtninge tilbragte dagevis i telt foran Udlændingestyrelsen i håbet om at få svar på deres familiesammenføringssager.

Læs Modkraft-artiklen »Syriske flygtninge planlægger sit-in protest og sultestrejke foran Udlændingestyrelsen«

»For nemt at dække sig under servicemål«

Når ansøgerne finder ud af, at der mangler oplysninger eller er fejl i ansøgningen, sørger de fleste for at sende det ind i løbet af et par dage, forklarer Marianne Vølund.

- Men så går der igen tre til fire måneder, inden Udlændingestyrelsen kigger på sagen igen. I nogle sager kan styrelsen så konstatere, at sagen er fuldt oplyst, og at man kan forvente en afgørelse. Det er først på det tidspunkt, servicemålet træder i kraft. Og der går så tre til fem måneder, før afgørelsen endelig kommer, siger hun.

Men den kommer til gengæld inden for servicemålets rammer, selvom der sagtens kan have været gået mellem et halvt og et helt år fra det tidspunkt, ansøgningen første gang blev afleveret eller sendt til Udlændingestyrelsen.

- Det er vanvittigt, at ens sagsbehandlingstid bliver forlænget med seks måneder, fordi man har glemt at skrive under, konstaterer Marianne Vølund. Det er for nemt at dække sig under servicemålene, mener hun.  

- Det burde ikke tage mere en 14 dage at kigge på sagen første gang og hurtigst muligt gøre ansøgeren opmærksom på, hvilke oplysninger der mangler. Men problemet er, at styrelsen har for mange sager. Så kan man måske acceptere, at der går en måned eller to, før de kigger på sagen første gang. Men når folk så sender de manglende oplysninger ind, skal de ikke igen lægge fire-fem måneder oveni sagsbehandlingstiden. Nogle gange endnu længere. Jeg har sager, hvor folk i maj og juni har sendt manglende oplysninger ind, som stadig ikke har fået svar på, om deres sag er fuldt oplyst, forklarer Marianne Vølund og tilføjer:

- Det forfærdelige ved de her sager er, at mange af familierne sidder i Syrien.

Ny vejledning til syrere

Sammen med repræsentater for de syrere, der overnattede foran Udlændingestyrelsen, deltog Marianne Vølund i oktober i et møde med styrelsen.

I den forbindelse foreslog hun, at staten burde betale for advokatbistand til dem, der søger om familiesammenføring. Det ville spare både tid og penge, mener hun, fordi det er kompliceret at udfylde en ansøgning korrekt i første hug, og det stigende antal sager samtidig hober sig op i Udlændingestyrelsen. Sagsbehandlere i kommunerne, der ofte hjælper til med ansøgningerne, har heller ikke de nødvendige kompetencer til det, mener Vølund. 

Læs Modkraft-artiklen »Møde sætter aktion på stand-by«

Som konsekvens af syrernes sit-in aktion og mødet med Udlændingestyrelsen er der udformet en vejledning, der er specifikt rettet mod syriske ansøgere. Her fremgår det blandt andet, at ansøgeren skal være opmærksom på, at dato, sted og underskrift skal udfyldes i de to skemaer, der udgør ansøgningen.

Vejledningen findes på dansk og på engelsk. 

Forventer ikke kortere screeningstid

Modkraft kontaktede 2. december Udlændingestyrelsen for at få svar på Marianne Vølunds kritik fra ledelsen. Det har tilsyneladende endnu ikke været muligt.

I en mail til Modkraft forklarer Udlændingestyrelsens presseafdeling, at man på kort sigt ikke kan forvente en kortere screeningstid. De fleste ansøgninger indeholder alle de nødvendige oplysninger, men styrelsen oplever et stigende sagspres, der betyder, at antallet af sager, hvor der mangler oplysninger, også er steget. Der er aldrig truffet så mange afgørelser som før, fremgår det af mailen. Og Udlændingestyrelsen har nedbragt antallet af verserende sager på trods af de tusindvis af ansøgninger, der presser tidsfristerne, står der.