Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Boykot-kampagne møder modstand: Palæstina-banner endte i skraldespanden

Video
15. december 2014 - 16:35

Boykot-kampagne møder modstand: Palæstina-banner endte i skraldespanden

Sikkerhedsvagter mister i stigende grad tålmodigheden med aktivister fra gruppen »Palæstina Aktion«, der hver søndag i advent dukker op i indkøbscentre og opfordrer julehandlende til boykot af det israelske firma Seacrets. (Video).

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Rune Eltard-Sørensen

Det udviklede sig til et mindre håndgemæng, da aktivister fra kampagnen »Palæstina Aktion« søndag mødte op foran den israelsk ejede butikskæde Seacrets butik i indkøbscenteret Fields i København med en opfordring til boykot.

Sikkerhedsvagter greb fat i aktivisterne og skubbede dem fysisk ud af butikscenteret kort tid efter, at den første løbeseddel var delt ud, mens aktivisternes banner endte i skraldespanden.

Helt forgæves var aktionen dog ikke.

– Ved hjælp af en afledningsmanøvre overfor centervagterne nåede budskabet alligevel ud til de handlende, afslører Hanna Nielsen fra aktivistgruppen til Modkraft.

Se video af vagternes reaktion i Fields her.

Truet med Mossad

Palæstina Aktion er en del af den internationale boykot-kampagne imod Israel og i anledning af julen laver gruppen happenings mod Seacret hver adventssøndag i december.

Og det er langt fra første gang, at aktivisterne møder modstand imod deres kampagne.

– Den første søndag i advent, stillede vi os op foran Seacrets butik på Fisketorvet med bannere mod den israelske besættelse og delte flyers ud. En ansat i Seacret tog billeder af os, og truede med at sende dem til Mossad (israelsk efterretningstjeneste, red.), siger Hanna Nielsen.

– Den anden søndag i advent var målet Seacret i Fields, men her var vi allerede ventet og en hær af centervagter stod klar til at fjerne os. I går søndag var vagterne også meget fysiske, og smed altså vores banner i skraldespanden, fortæller hun.

Søndag den 21. december er »den store finale«, hvor der er indkaldt til en egentlig demonstration foran butikscenteret Fields.

Læs mere om begivenheden »Demonstration: Ingen besættelsesvarer under juletræet!« på facebook her.

Besøg »Palæstina Aktions« facebook-side her.

Læs artiklen »Aktion mod salg af israelske varer i København« hos Modkraft.

Redaktion: 
Nyheder
Emneord: 
Israel
Palæstina
Demonstration
boykot israel
boykot

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96