I Enhedslisten skal vi på en delegeret konference i januar diskutere og fastlægge vores holdning til sexkøb, altså til prostitution.

Det centrale spørgsmål, vi må starte med at stille os selv i denne debat, er, om vi ønsker at begrænse prostitutionen eller ej. Svaret på det spørgsmål er meget afgørende for, hvilken politik vi derefter går ind for, og hvilke midler vi ønsker at tage i brug.

I Danmark er det lykkedes lovgiverne at sætte sig, og dermed os, mellem to stole.

Prostitution er tilladt, uden nogen form for almindelige arbejderrettigheder, og er i øvrigt også defineret som et socialt problem i lovgivningen. Uden at der gives effektive midler til at gribe ind for at formindske prostitutionen.

Prostitution giver skader

Det helt grundlæggende faktum er, at prostitution giver skader. Det er noget vi ved.

Erfaringerne er klare; for mit eget vedkommende både ved snak med socialarbejdere, og ved den meget grundige redegørelse om området, som blev lavet af Københavns kommune i 2007. 

Deltagelse i prostitution giver skader for de fleste. F.eks. fysiske skader i underlivet, knæ m.m. Sundhedsmæssige skader i form af sygdomme, herunder kønssygdomme. Psykiske skader i form af fremmedgørelse overfor sin krop og seksualitet, overfor nærhed med andre mennesker, sociale skader i form af marginalisering.

Det gælder i øvrigt uanset den prostitueredes køn.

Den logiske konklusion er derfor også klar, særlig hvis man kalder sig venstreorienteret.  Vi bør begrænse prostitutionen mest muligt.

Enhedslisten vedtog tilbage i 2007 at partiet støttede et forbud, men først når en række betingelser var opfyldt i form af forskellige sociale tiltag m.m.

Vedtagelsen var et kompromis, men dog ud fra en grundholdning om at prostitution bør begrænses og formindskes.

Forudsætningen om, at en række forhold skulle være opfyldt før et forbud mod sexkøb, er siden blevet brugt i debatter af tilhængerne af lovligt sexkøb, til at blokere for at Enhedslisten overhovet kan arbejde for at begrænse prostitution af denne vej.

Alene af den grund bør vi genoverveje, om beslutningen ikke bør laves om.

Vigtigere er det, at de sociale tiltag, der faktisk er iværksat, ikke har betydet et fald i antallet af mennesker der prostituerer sig. Der er tværtimod indikationer på, at der komme flere på gadeplan.  

Selvom det langtfra er nok – meget langtfra endda, så er der faktisk igangsat flere sociale tiltag siden 2007. Der er forskellige former for exitprogrammer, både i offentlig regi og blandt NGO´ere, og der er flere af dem end før.

I København har man f.eks etableret en VIP-ordning, hvor mennesker, der udøver prostitution, gøres opmærksom på deres ret til anonymrådgivning i kommunen: Man kan henvende sig og med det samme få en aftale med en af de 30 sagsbehandlere, der er uddannet til at kunne have et særligt fokus på prostituerede og de forhold, de har. Ligesom der er et væsentlig større fokus på menneskehandel i dag end før, både juridisk og socialt.

Spørgsmålet er derfor, om ikke det er på tide at forsøge at begrænse efterspørgslen, altså begrænse antallet af mennesker, der ønsker at købe sex.

Hvis man altså ønsker at begrænse prostitution.

Bestemme over sin egen krop

Men bør man ikke kunne bestemme over sin egen krop, er der så flere, der argumenterer i debatten. Ligesom vi naturligvis ikke skal bestemme, hvor mange mennesker, man går i seng med, skal vi vel ikke begrænse retten til at bruge sin krop til at sælge sex?

Man skal huske på, at vi i forvejen begrænser retten til at bestemme over sin egen krop. At bestemme er ikke det samme som at sælge.

Vi har f.eks. regler mod organhandel, ligesom arbejdsmiljølovgivningen er én lang begrænsning af retten til at gøre med sig selv og sin krop, som man vil.

Når vi oplever de mange skader, sundhedsmæssige, fysiske, sociale og psykiske skader, som mennesker i prostitution får, så er det for mig ret indlysende, at der må gribes ind.

Der er for mig ingen modsætning mellem aldrig at ville blande mig i, hvem man går i seng med, og hvad man gør, mens man er der, og så forsøge at begrænse et »erhverv«, der påviseligt giver langt de fleste, der udøver det alvorlige skader.

Men hvis det er skaderne, det handler om, hvorfor så ikke regulere med arbejdsmiljøloven og skabe ordentlige rammer i form af fagforening, A-kasse m.m., kunne man spørge.

Og det lyder også besnærende.

Men virkeligheden er for det første, at prostituerede får skader ved alle former for prostitution, ikke kun ved at trække på gaden, men også ved klinik og escort-prostitution. 

For det andet betyder en total legalisering, som den klassiske hollandske model, i hvert fald ikke et fald i  prostitutionen, snarere det modsatte, og dermed også en stigning i antallet af mennesker, som får skader.

Igen skal man stille sig selv spørgsmålet, om vi ønsker at begrænse prostitutionen eller ej.

Hvordan begrænser vi prostitution mest muligt

Som sagt oplever langt de fleste, der prostituerer sig selv, skader. Undervejs eller efter.

Derfor er der også mange tidligere prostituerede, der i dag taler for, at samfundet skal gøre meget mere for at fjerne eller formindske prostitution. Fordi skaderne også kan vise sig, efter at man er stoppet.

Der findes et mindretal, der selv fortæller, at de har det godt med at være i prostitution. Det er selvfølgelig helt fint, og jeg betvivler ikke deres oplevelse.

Men at et mindretal har det på den måde, bør ikke forhindrer os i at arbejde for at mindske prostitution mest muligt.

Ligesom det faktum, at der findes arbejdere, der gerne vil kravle rundt på stilladser uden beskyttelse, eller håndværkere, der ikke får mén af asbest, skal ikke forhindrer os i at bekæmpe farlige arbejdssituationer eller farlige stoffer.

Hvis vi vil formindske prostitution mest muligt, må vi se på, hvordan det kan lade sig gøre. Det er min overbevisning, at et forbud mod sex-køb, er et nødvendigt skridt. Ikke kriminalisering af den enkelte prostituerede, men af kunden.

Fordi lovgivning kan være med til at ændre holdninger, ændre vores bevidsthed.

Vi har set det med f.eks. revselsesretten, der blev afskaffet i slutningen af 1990´erne. I dag er det en grundfæstet holdning hos et meget stort flertal, at det er forkert at slå børn.

Vi har set det meget markant med de stramme rygeregler, der kom i 2007. På meget kort tid blev holdningen til rygning indenfor ændret totalt hos et meget stort flertal af befolkningen.

På samme måde vil et forbud mod sexkøb kunne medvirke til at ændre holdninger, ændre bevidstheden hos de mange, der ser det at købe sex som noget naturligt.

De norske erfaringer

Et forbud mod sexkøb er ikke nogen mirakelkur, og jeg forventer ikke, at hverken prostitutionen i sig selv, eller alle de problemer som prostitution skaber, forsvinder med et trylleslag.

Men vi kan se på erfaringerne fra f.eks. Norge, som har haft et forbud mod sexkøb i fem år..

Med en voldsom anstrengelse, som bevæger sig tæt på genren »intellektuel uhæderlighed« referer Filip Soos har i et indlæg på Modkraft den 27.oktober de norske erfaringer, som om at forbud mod sexkøb giver ringere livsvilkår for prostituerede og ikke mindsker prostitutionen.

Interessant nok linker han ikke til evalueringsrapporten, så man selv kan læse erfaringerne. Det forstår jeg godt. For konklusionen i rapporten er noget nær det modsatte af Filip Soos’ påstande.

Evalueringen konkluderer: »Formålet med loven langt hen af vejen er indfriet«.

Rapporten konkluderer

• at loven mod sexkøb har en normgivende effekt, idet særlig unge ændrer holdning til tanken om købesex.
• Loven har dæmpet efterspørgslen (særlig når det gælder gadeprostitution er der i dag markant færre, der prostituerer sig på gaden)
• Loven har dermed bidraget til mindre prostitution
• Der er ikke nogen indikationer på, at der skulle være øget vold mod kvinder i prostitution, som der ellers har været historier om.

Det betyder ikke, at alt er idel lykke i Norge. Der er stadig prostitution (selvom der er mindre af den).

Og ganske rigtigt er prisen ganske for prostitutionsydelser faldet i Norge, med de konsekvenser det kan have for nogle, der er i prostitution.

Men prisen er bare også faldet i Danmark!

Priserne presses på de københavnske gader i disse år, hvis man lytter på nogen af de socialarbejdere, der arbejder der. Og i Danmark har vi ikke noget forbud mod sexkøb …

Men jeg synes, man skal læse evalueringsrapporten selv

Det centrale spørgsmål

Det centrale spørgsmål er stadig, om vi ønsker at mindske prostitutionen eller ej. Et spørgsmål Filip Soos i øvrigt ikke rigtig besvarer, så vidt jeg kan læse.

Jeg synes stadig, at vi grundlæggende skal arbejde for at begrænse prostitution i Danmark. For at mindske antallet af mennesker med fysiske, sociale, psykiske og sundhedsmæssige skader.

Et forbud mod sexkøb er et middel til at komme et stykke af vejen. Det kan ikke stå alene, men det er en vigtig del.  

Derfor støtter jeg – stadigvæk – et forbud mod sexkøb og jeg vil arbejde for at dét også bliver beslutningen på Enhedslistens delegeretkonference til januar.

Mikkel Warming er tidligere socialborgmester i Københavns Kommune for Enhedslisten.

Se også linksamlingen  »Prostitution, sexkøb og venstrefløjen« på Modkraft Biblioteket.