En civilklædt politibetjent affyrede fredag tre skarpe skud, da han sammen med to kollegaer blev omringet af vrede mennesker og stenkastende borgere under en hashrazzia Christiania. Se episoden her.
Sten, murbrokker og andet kasteskyts fløj fredag den 29. november omkring middagstid igennem luften fra alle sider med retning mod tre civilklædte betjente, der under en hashrazzia på fristaden Christiania i København, var blevet efterladt af deres kollegaer med en anholdt midt på Pusherstreet.
En amatør videooptagelse af episoden viser, at de tre betjente er blevet omringet af besøgende på fristaden og andre vrede borgere, der råber ukvemsord mod betjentene, og direkte opfordrer dem til at skyde dem.
Og til sidst sker det: Én af betjentene træder frem og skyder tre gange op i luften.
Kort tid efter ankommer en deling kampklædte betjente til stedet og "befrier" deres kollegaer.
Under politiaktionen bliver i alt syv personer anholdt, mistænkt for at have relation til hashhandel. De løslades dog alle sammen senere samme dag.
Læs artiklen "Christiania-politi angrebet med sten, lægter og jernstænger" hos TV2.
Se amatøroptagelser af skudepisoden her.