Strejkebevægelse tvinger regering til at trække sig. Generalstrejke imod frihandelsaftler og nedskæringspolitik mødes med militarisering og arrestation af faglige ledere.
Strejkebevægelse i Colombia er i den sidste uge af august 2013 eskaleret til så højt et niveau, at avisen Colombia Today skriver, at præsidenten har mistet kontrol over landet. Mandag den 2. september trak hele regeringen sig - dog uden at udskrive nyvalg. Det ventes først i foråret 2014.
Bønder, minearbejdere, chauffører, sundhedsarbejdere og universitetsundervisere har i august været ude i en af de største strejker i nyere colombiansk historie. Vejblokader, voldelige sammenstød og arrestationer har været dagens orden i store dele af landet.
Læs artiklen »Colombias entire cabinet resigns for 2nd time year« hos Colombia Today
På gaden er de strejkende blevet mødt af en civilbefolkning, hvor mange ligeledes kræver et opgør med landets neoliberale politik.
I lang tid har den colombianske præsident Juan Manuel Santos nægtet at erkende omfanget af protesterne, der har fået inflationen i landet til at eksplodere. Efter hele Santos’ regering trak sig den 2. september står det dog klart for enhver, at den sociale uro i landet er af et omfang, der ikke er set i adskillige år.
Allerede inden regeringen trak sig, måtte præsident Juan Manuel Santos dog reagere på protesterne.
Specielt i hovedstaden Bogotá har der været hårde gadekampe, når hætteklædte unge er stødt sammen med politiet.
Præsident Santos beordrede den 30. august 50.000 soldater udstationeret på tværs af Colombia. De har sluttet sig til de omkring 20.000 betjente, der allerede havde fået til opgave at lægge låg på protesterne.
Siden protesterne startede er ni personer blevet slået ihjel og omkring 800 hundrede såret.
Mere end 500 personer er blevet arresteret. En af de arresterede er Hubert Ballesteros, der er en af de prominente ledere af den colombianske fagbevægelse.
Læs Modkraft-artiklen »Fagforeningsleder kræves løsladt«
Ballesteros var indtil sin arrestation en del af det forhandlingshold, der skulle skabe dialog mellem de protesterende og regeringen. Han er desuden et ledende medlem af den største colombianske landsorganisation, CUT, samt bøndernes fællesorganisation FENSUAGRO – begge disse organisationer er engageret i protesterne.
Siden den 25. august er Ballesteros blevet tilbageholdt anklage om »oprør« og »finansiering af terror«. Det er en af de colombianske myndigheders gammelkendte teknikker at konstruere sigtelser der forbinder højtprofilerede medlemmer af civilsamfundet med terrorvirksomhed.
I samme boldgade har Santos benyttet urolighederne til at angribe den colombianske organisation Marcha Patriótica, der tidligere i år fik tildelt en fredspris af Enhedslisten, Internationalt Forum og det norske venstrefløjsparti Rødt.
Organisationen beskyldes af Santos for at forhindre en mæglingsløsning mellem de strejkende parter og staten samt for at tvinge folk til at protestere, på trods af at Marcha Patriotica lige netop udgøres af en række af de grupper, der strejker nu.
Læs Modkraftartiklen »Befolkningen har kastet frygten af sig«
Årsagerne til protesterne er mange. Den røde tråd er dog den, at mange colombianere gennem de sidste år har set deres økonomiske grundlag smuldre .
Flere af de grupper, der nu strejker, er ramt af den frihandelsaftale, der blev implementeret i maj 2012. Aftalen har fået den colombianske eksport til USA til at falde, mens importen af eksempelvis billige landbrugsvarer til det colombianske marked er steget.
Mange bønder har ikke været i stand til at konkurrere med den pris, varerne fra de amerikanske industrilandbrug er blevet udbudt til, og de står dermed uden indtjening. Blandt de protesterendes krav, at Colombia igen skal være selvforsynende med fødevarer.
I sundheds- og uddannelsessektoren har man været særdeles hårdt ramt af offentlige nedskæringer. Mange tusinder er blevet fyret uden de kompensationer, de har krav på, og atter andre er ansat i såkaldte »prekære« stillinger på begrænset tid med dertil hørende økonomisk usikkerhed.
I minesektoren har en lang række af de mindre, »uformelle« miner været ramt af regeringens bestræbelser på at centralisere minedriften omkring store selskaber.
De mange små miner, der ofte er ejet af familier eller lokalsamfund, er blevet erklæret ulovlige og har som konsekvens fået deres maskineri destrueret. Minearbejderne har dog nu indgået en aftale med regeringen, der skal sikre dem en eller anden form for formalisering.
Fælles for mange af de strejkende grupper er, at de tidligere har oplevet at regeringen har set igennem fingrene med aftaler af lige netop den type, som minearbejderne nu har indgået. Efter en strejke er de blevet lovet bod og bedring af regeringen, som dog efterfølgende ikke har handlet efter aftalen.
Det er altså en masse akkumuleret vrede, der ligger til grund for protesterne. De strejkende og resten af den colombianske befolkning har tidligere lagt øre til en masse tomme løfter, og de kræver håndfaste aftaler denne gang.
Under præsident Santos er der blevet påbegyndt fredsforhandlinger med guerillagruppen FARC, men vilkårene for colombianerne er ikke blevet bedre under regeringsperioden.
Læs Modkraftkommentaren »Hvad er prisen for fred i Colombia«
Uligheden er fortsat en af de højeste i verden og at holde sig på subsistensgrundlaget er en kamp for en stor del af befolkningen. Samtidig har frihandelsaftaler betydet, at den hjemlige industri og landbrug er kommet under yderligere pres, og at endnu flere er blevet tvunget ud i fattigdom eller dyrkningen af koka, der er en af de eneste stabile indtægtskilder i landet.
For at Santos kan vinde valget næste år, kræves der altså resultater nu. Det går op for stadig flere, at selvom det skulle nå til en eller anden form for fred mellem regeringen og guerillaen, er det ingen garanti for et bedre liv for den jævne colombianer.
Protesterne nu er altså en magtkamp mellem Santos og den colombianske elite på den ene side og de strejkende og resten af den befolkning, der ser skyggesiden af frihandelsaftaler og neoliberale reformer af økonomien på den anden. Udfaldet kan meget vel få betydning for i hvilken retning, Colombia kommer til at bevæge sig de næste mange år.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96