Den søde piercede garderobepige på The Rock har cirka den modsatte hudfarve af alle Afrikas stolte sønner, der i aften er dukket op for at høre Anthony B fra Jamaica. Dukket op - helt bogstaveligt - gennem en sødlig røgsky, der begynder på hjørnet af Gammel Torv og driver hen langs Skindergade til rockklubbens indgang.
Der står i Biblen af Gud har befalet sit folk at lære urterne at kende, og tænk hvis der en dag var nogen, der ku forklare hvad dét betyder til pastor Krarup og hans fætter Langballe.
Det ku være Anthony B ku påtage sig det job, for han er en omrejsende prædikant i reggae-kulturens evangelium. Men ikke i aften, for nu står han på scenen i kælderen i The Rock, der er varm og lugter af sved og øl. To sorte korpiger vugger i takt ved siden af ham, og de sveder som piskede.
Og vi maser os frem mod scenen indtil vi kommer til et lille no mans-land bag ved en flok fyre, der er brede som carporte over skuldrene. J og J er sikre på at fyrene er fra Hellerup, fordi de er rene og pæne i tøjet, men jeg ka se at de er bøsser. “Hellerup”, insisterer J, der er enig med J, og mener at én af dem har et stykke tøj på fra Fred Perry.
Som om dét. Nej, de er bøsseatleter, fresh out of Outgames. Bare dén der måde, som de fletter en guldstol til en pige på, fire mand sammen, som løfter hende op over hovederne på os alle sammen, hvor hun vugger som en lille fin skumfidus på bølgetoppe af knogler og muskler. Hendes røv stritter og strutter og under hele manøvren har fyrene ikke én eneste gang klasket hende på ballerne. Typisk gay.
For folkeoplysningens skyld har en af sportsmændene et klistermærke på trøjen, hvor der står noget i stil med: “Hvis du lader være med at gå ud fra at jeg er HETERO, skal jeg nok lade være med at gå ud fra at du er et PIKHOVED”. Okay så. Men vi kom fra musikken, og den er god og høj.
Til gengæld er lyden ad helvedes til og bassen lyder som stod man klokken kvart i kvalme i Kastrup med hovedet inde i en startende flymotor. Det er sikkert fint til koncerter med Rammstein Jam og Napalm Death og hvem der ellers spiller for tiden i The Rock, men lidt ærgerligt når det nu er reggae.
Reggae! En musik fuld af varme budskaber og Anthony B remser pædagogisk en masse navne op på varme mennesker, som Mandela, Marley, Martin Luther King, og Michael Jackson. Og selvfølgelig vores allesammens MAMA!
“I’ll fight for Mama, I’ll lie for Mama, I’ll cry for Mama, I’ll die for Mama…” Det er smukt, og man skal ha et hjerte af sten for ikke lige at stikke armene i vejret i det her øjeblik og synge med.
Det er en bælgravende lækker aften, og øllene smager bedre og bedre, og særligt de sidste halvliters dåser fra 7 Eleven på Gammel Torv. J underholder med de seneste opdateringer på den hadeside, hvor han blir hetzet af en enmands-nazibande, der har vredet personlige oplysninger ud af google, som var det en våd svamp.
Tænk hvis man bare ku inficere sit eget navn med pest på google, så alle der slår det op blir smittet. Det er måske fremtiden. Men dét her er nutiden, og der er intet som slår København, når det bare er varmt nok til at sidde på en bænk om natten uden at få frost i røven.
(Anthony B spillede på The Rock den 29. juli. Tak til J, J og A)