I Tyrkiet eksisterer ytringsfriheden ikke.
57 journalister er fængslet og 4000 sager kører mod journalister.
Men hvad med Danmark, er vi på vej mod tyrkiske tilstande?
Læs om den fraværende ytringsfrihed i Tyrkiet, om en tvetunget ministerpræsident og om to fornemme prisuddelinger for ytringsfriheden - i Danmark og i Tyrkiet.
Journalister i Tyrkiet arbejder for ytringsfriheden i sin yderste konsekvens.
Med fare for eget liv dokumenterer, rapporterer og formidler journalister gang på gang de begivenheder, de er vidner til i hverdagen.
Og gang på gang fængsler og chikanerer den tyrkiske stat journalister, der skriver ”forbudte ord” eller omtaler og undersøger ”forbudte hændelser”.
Ytringsfriheden eksisterer ikke i Tyrkiet.
Når journalister eller forfattere skriver om et emne, kan de aldrig vide, om staten pludselig anser dem for at være en del af det, de skriver om. De bliver fængslet af staten under anklage for at være delagtige.
Hvis du som skribent i Tyrkiet undersøger et aktuelt og vigtigt emne, der ikke falder i magthavernes smag, bliver du mistænkeliggjort for at være til fare for samfundet og bliver derfor anholdt, mens din skyld bliver undersøgt. Ofte i årevis, uden at du kommer for en dommer.
Med andre ord – en journalist og forfatter, der formidler viden til os andre, bliver straffet for at gøre sit arbejde.
- I Tyrkiet er der i øjeblikket 57 journalister i fængsel og 4000 sager kørende mod journalister.
Sådan sagde journalist og forfatter Can Dündar som del af en erklæring på vegne af en gruppe demonstrerende journalister, foran domhuset Kadiköy i Istanbul 14. april 2011.
Anledningen for at Can Dündar og hans journalistkolleger havde taget opstilling i halvanden time foran domhuset, var at sagen mod deres 40-dages fængslede kolleger Ahmet Sik og Nedim Sener, skulle for en høring.
Med slogans som: ”Befri Ahmet Sik og Nedim Sener” ville journalisterne gøre opmærksom på en stigende tendens i Tyrkiet: Fravær af ytringsfrihed.
Tyrkiet er et land, som påberåber sig demokrati på et højt plan, hed det fortsat i den erklæring Dünder læste op til støtte for sine fængslede kolleger, hvis anklage var, at de ”har krænket fortroligheden af en undersøgelse” ved at have skrevet artikler og en bog om den igangværende store Ergenekon-sag.
Samme dag i Strasbourg stillede ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan sig op på talerstolen i Europarådet (PACE) og udtalte, at ingen af journalisterne (Sik og Sener) er fængslede for deres journalistiske aktiviteter.
- Disse journalister er fængslede for, at vi kan undersøge deres forhold til forskellige terrororganisationer og kupforsøg, udtalte han.
Med nøjagtig samme begrundelse bliver journalister gang på gang anholdt, anklaget og fængslet – ikke på grund af at de gør deres arbejde, men fordi de skriver om de emner, de gør, bliver de anklaget for at være medskyldige.
Vil det så sige, at alle journalister er potentielle straffefanger?
- Pressefriheden er truet. Tyrkiet er ikke et land med højt udviklet ytringsfrihed, som regeringen påstår, udtalte internationale pressesammenslutninger i en fælles udtalelse i marts måned.
European Turkish Journalist Organisation (ATBG) ,Deutcher Journalisten- Verband (DJV) , Den Europæiske Føderation af Journalister (EFJ) støtter den tyrkiske platform Frihed for Journalister (GÖP), som kræver alle journalister løsladt og lovændringer til pressefrihed.
Se også omtale på Association of European Journalists
Se også støtte fra Reporters Without Borders
Og som det modsætningsfyldte land Tyrkiet er, modtog filmen PRESS juryens specialpris på Istanbul Film Festival 16. april 2011, netop i disse dage, hvor fraværet af ytringsfriheden synes mere og mere.
PRESS er en dramatisering af de virkelige hændelser i de tidlige 90’ere, hvor mere end 50 mennesker blev dræbt for ytringsfriheden ved at udgive avisen Gündem.
Filmen er lavet af den tyrkiske filminstruktør Sedat Yilmaz, der ved prisoverrækkelsen sagde:
- Jeg er ikke kurder, men jeg ønsker at fortælle denne historie i solidaritet med det kurdiske folk og Gündem Nyhedsmediet.
Se filmtrailer til den prisvindende film PRESS (advarsel: stærke sager!)
I Danmark valgte venstrefløjen i sidste uge at melde ud, at de 1. maj 2011 vil give ytringsfrihedsprisen til ROJ TV, den kurdiske tv-station med dansk sendetilladelse, der sender nyheder og kultur til 28 millioner kurdere globalt.
Tom Behnke, retsordfører for Konservative, var straks ude med riven.
Læs på Modkraft.dk
Han mente, at det er problematisk at SF og Enhedslisten giver en pris til en tv-station, som statsanklagemyndigheden er i gang med at undersøge for anklager om terrorstøtte.
Netop derfor er det ekstra vigtigt at give ytringsfrihedsprisen til ROJ TV.
Med statens anklage mod ROJ TV er Danmark på vej mod fraværet af ytringsfriheden.
Bare fordi anklagen mod ROJ TV er fremkommet efter pres fra Tyrkiet, behøver vi vel ikke få samme tilstande som i Tyrkiet.