"Ud af EU" holder ikke

Hvis nogen en dag ville prøve at udvikle sammenhængende idéer om samfundsudviklinger, der på én gang var sociale, demokratiske og bæredygtige, ville man ikke kunne undgå at tage stilling til Danmarks internationale relationer og handel med udlandet.

Det første man ser, når man kigger man ud er Den europæiske Union og samme unions såkaldte indre marked.

Jeg vil gerne vide hvad denne union er, og derfor konsulterer jeg Enhedslistens principprogram. Når jeg netop interesserer mig for det partis program, skyldes det at Enhedslisten er blevet venstrefløjens parti. - Efter både Socialdemokrater og SF har mistet enhver orientering.

Jeg er enig, når Enhedslisten skriver at EU er ”blevet skabt for at tilpasse Europa til den europæiske storkapitals behov og er som sådan en del af borgerskabets globale liberaliseringsprojekt.”

Det er også sandt, når Enhedslisten skriver at

”EU's nyliberalistiske politik har i løbet af en kort årrække medført store sociale forringelser og en stor omfordeling fra løn til profit. Det europæiske borgerskab har styrket sin position over for arbejderklassen og de folkelige kræfter.

Siden Enhedslisten program blev skrevet, er det endda blevet værre med EU, yderligere tiltag har cementeret borgerskabets positioner i Europa.

Det fører til at ”Enhedslisten går ind for dansk udmeldelse af EU ” og partiet ønsker ” at en dansk udmeldelse af EU sætter gang i en sneboldseffekt, der fører til selve EU's opløsning”.

Det er jeg derimod slet ikke enig i. Udmeldelse af EU og opløsning af samme organisation vil være meget store tilbageslag.

Vi har nemlig ingen garanti for at det bliver ”et andet Europa, hvor solidaritet, lighed, demokrati og økologi er de bærende elementer”, der afløser EU, som Enhedslistens program forestiller sig. Tværtimod: I de fleste europæiske lande er højre-nationale kræfter i fremmarch. De tænker i racisme, klassedeling og nationale manifestationer.

Lad os tænke os Danmark forlod EU-organisationen. Samme minut og sekund Danmark forlod EU skulle der foreligge en aftale med EU om adgang til det indre marked. Andet ville være en økonomisk katastrofe. Særlige krav vedrørende miljø og arbejdsmarked fra dansk side vil blive mødt med ”Rend og hop”. En aftale om adgang til det indre marked ville med 100% sikkerhed blive helt på EU's betingelser, ligesom det er sket for Norge og Schweiz. Udgangspunktet for en social og bæredygtig udvikling er heller ikke på nogen måde måde stærkere i Norge og Schweiz end i Eu-landene, fordi det to lande står uden for EU.

EU's regler om fri bevægelighed af varer og arbejdskraft, går forud for alle andre hensyn, er fuldstændig syge. 40 års EU-kritik taler sandt. Men intet land i det geografiske Europa kommer uden om dem bare ved at være udenfor EU.

Enhedslistens program taler om at” arbejde for realistiske alternativer til EU-medlemsskabet.” Det tyder på at Enhedslisten mener at der må være et eller andet ved EU-medlemskabet, der er noget værd. Ellers skulle man jo ikke have brug for et alternativ. EU's funktion er nemlig ikke kun at tilgodese den europæiske storkapitals behov. Ganske almindelige lønmodtagere aftager hver dag storkapitalens produkter i stor stil, de vil gerne have dem billigst muligt og netop storvirksomheder kan levere til lave priser. At EU tilgodeser storkapitalens behov er ikke den fulde sandhed, for samme storkapital tilgodeser visse lønmodtagerbehov.

Enhedslisten ville stille sig betydelig stærkere, hvis man begyndte at tale klart om, hvad det var, der var noget værd ved EU-medlemskabet. Man vil gøre skridt til at udvikle sammenhængende idéer om progressive samfundsudviklinger.

Nu taler Enhedslisten ikke kun om at melde Danmark ud af EU, men også om at starte en sneboldseffekt, der skulle få hele EU til at falde sammen og forsvinde. Det vil stadigvæk ikke betyde nogen positiv udvikling. Hvis hele det kafkaske system af institutioner og traktater, som tilsammen udgør EU, ikke fandtes, ville de centrale europæiske magter med det samme etablere et fælles stormarked. Forskellen ville være, at der ikke var nogen regulerende institutioner over det. For alle de øvrige stater i Europa ville det være en afgørende fordel at blive indkludret i dette marked.

Et stort ureguleret marked er netop Dansk Folkepartis mål. David Cameron finder det også besnærende. i hvert fald et marked med meget mindre regulering, end der allerede er. Mange kræfter i Europa taler mod EU's byrokrati, Bruxelles-eliten og EU-centralisme. Det er er borgerlig EU-modstand. Den taler meget gerne kritisk om EU, men udtaler aldrig et negativt ord om EU's kapitalisme. De kræfter har ingen fælles mål med venstrefløjen. De så allerhelst hæmningsløs international udbytning kombineret med national trøstekultur af lige dele hjemstavnsfilosofi og fremmedhad. Det fremgår af Enhedslistens program at man er opmærksom på dem. Men jeg ser ikke noget om, hvad man vil gøre ved dem.

Der er næppe nogen, der forestiller sig at Danmark bliver meldt ud eller EU bliver nedlagt inden for de kommende måneder. Er der så nogen grund til at diskutere det? Mit svar er ja. Det er helt aktuelt at vide, om man skal ud eller blive, hvis man vil udvikle en sammenhængende politik. Enhedslistens program fortæller hvorfor. Her tales der først for ”reformpolitik og -kamp, der kan bruges til at forsvare eller forbedre levevilkårene for den bred befolkning på national såvel som europæisk plan.” Det kan der komme meget godt ud af. Men så læser man. ”Det er selvsagt en forringelse, hvis et forslag styrker EU's magt eftersom vores mål er et grundlæggende opgør.”

Her lukker Enhedslisten sig selv ned som venstrefløjskraft. Den indstilling må betyde at man mener at det nationale spørgsmål, altså modsætningen Danmark-EU har går forud for at forsvare og forbedre levevilkår. Det nationale spørgsmål har åbenbart forrang for klassekamp! Resultatet er selv-lammelse.

Enhedslisten kan end ikke overveje at man indførte euro-obligationer som nogen mener vil kunne ændre på gældsproblemer. Når det handler om Tysklands brutale behandling af sit debitor-land, Grækenland, kan Enhedslisten ikke andet end at sige at det, (ja netop) er brutalt. Men hvad

vil Enhedslisten gøre ved Sydeuropas gæld og arbejdsløshed? Ingen aner det. Idéer om fælles (høj!) selskabsskat, har man heller ingen mening om. Et forslag, der - hvis det blev gennemført- kunne gøre en kraftig positiv forskel, handler om at kræve en afgift på import til EU-markedet af varer, der ikke opfyldte sociale eller miljømæssige standarder. Netværket for Demokrati og Velfærd taler om det. Det samme gjorde Hollandes rådgivere. Enhedslisten lader tilsyneladende som om, de aldrig har hørt om dette. Det kræver mere magt til EU, hvis man skulle gennemføre noget sådant og det vil man ikke have.

Derfor kan eller vil Enhedslisten åbenbart ikke forestille sig nogen fælles europæiske alliancer for demokratisering af EU's institutioner. Fik de bare en smule mere demokrati, ville de også få mere legitimitet og deres magt blev styrket. At Centralbanken styres 100 % uden den mindste demokratiske berøring vil Enhedslisten ikke gøre noget ved. Andet end at nedlægge nævnte institutioner.. Det er heller ikke værd for Enhedslisten bare at overveje om der er gevinster ved at styrke parlamentet overfor andre totalt lukkede Eu-magtinstanser.

Når principprogrammet taler om ”EU's nyliberalistiske politik har i løbet af en kort årrække medført store sociale forringelser og en stor omfordeling fra løn til profit. Det europæiske borgerskab har styrket sin position over for arbejderklassen og de folkelige kræfter. ” er der også en eftersætning:

”EU er derfor en hindring for demokrati, social retfærdighed og socialisme”.

Hertil må jeg indskyde at der laves en glidning i argumenterne. Fra at tale om ”EU's nyliberalistiske politik” glider man til at tale om EU som sådan. EU's liberalistiske politik afspejler magtforholdene i Europa, det er ikke nogen naturlov at europæisk samarbejde skal være i borgerligt favør. Eu's institutioner er de eneste instanser, der bare ville have den mindste chance for at regulere det europæiske marked. Derfor er det ikke rigtigt at sige at EU er en hindring for demokrati, social retfærdighed og socialisme. EU er et vilkår, når man vil socialisme, demokrati og mere social retfæridghed.

Selvfølgelig bliver det ikke spor nemt at udvikle en progressiv EU-politik eller reformere EU's institutioner til at kunne virke for nogen progressiv udvikling. Det kan se fortvivlende svært ud. Men alternativet findes ikke.

Hvis Enhedslisten skal kunne udnytte sin nuværende enestående stærke position, kræver det at partiet udvikler en sammenhængende politik. En afgørende forudsætning for dette er at den dogmatiske position over for EU opgives.

Jeg er helt klar over at Enhedslisten snarest vil vedtage et nyt program. Men hvis jeg vil diskutere om krav om EU udmeldelse og nedlæggelse er relevante, må jeg have en tekst af en vis vægt for at kunne have noget at argumentere mod. Jeg er også opmærksom på at samme program har formuleringer, der peger på en langt mere offensv og international forståelse end det jeg har citeret.