Annonce
Så længe hullet er der, må regeringen gerne ….
…. udtale sig om den verserende retssag mod den kurdiske tv-station ROJ TV.
Dette forhold kom frem under dagens åbne samråd, hvor både stats- og justitsministeren var indkaldt af Enhedslistens Pernille Skipper og Nikolaj Villumsen, via Folketingets Retsudvalg.
De ville undersøge, om statsminister Helle Thorning-Schmidt’s og justitsminister Morten Bødskovs offentlige udtalelser om ROJ TV-sagen er politisk indblanding i domstolenes arbejde. Og om regeringens netop fremsatte lovændringer til radio-tv-loven i høring, som skal ”sikre at lukke hullet i loven” så terrororganisationer ikke har sendetilladelse, nu også sikrer ytringsfriheden eller måske forbryder sig imod den.
Det er altså noget med et hul, hvor noget slipper ud og andre, regeringen må man formode, godt må sige og gøre noget i hullet, som andre, fx den kurdiske Tv-station ROJ TV ikke må ret meget ….. faktisk, slet ikke …. noget ….
Enhedslisten er bange for, at mediernes ytringsfrihed er i fare ved regeringens høringsforslag til ændring af radio- fjernsynsloven og havde derfor kaldt statsminister Helle Thorning-Schmidt og justitsminister Morten Bødskov i åbent samråd 24. september 2012. Ytringsfrihed var også temaet på den danske pavillon i Venedig Biennalen 2011, hvorfra dette værk af kunstneren Tala Madani stammer, foto: LILSIM
Foranlediget af både statsministerens og justitsministerens udtalelser til pressen om ROJ TV–sagen, dels i et telegram, bragt i Information 14. juni 2012, hvor Helle Thorning-Schmidt blandt andet er citeret for at sige i forbindelse med sit besøg i Tyrkiet, ”at regeringen også synes, det er mærkeligt, hvis en terrororganisation skal have sendetilladelse i Danmark”, og Morten Bødskov, der i den efterhånden berømte pressemeddelelse, som han og kulturministeren udsendte 11. januar 2012, lige efter byretsdommen blev afsagt i ROJ TV-sagen, udtalte, at ”hvis der er et hul i lovgivningen, skal det naturligvis lukkes”, ville Pernille Skipper og Nikolaj Villumsen vide, om ministrene har udtalt sig i en verserende retssag, i strid med grundloven om adskillelse mellem den udøvende magt og domstolen.
Helle Thorning-Schmidt forklarede, at regeringen bare vil lukke hullet i loven. Hun mente ikke, at hun blandede sig i domstolens arbejde eller i Radio– og tv-nævnets ved at italesætte sin bekymring. Og i øvrigt ville statsministeren ikke blande sig, hun ville blot stoppe terror og passe sit arbejde som lovgivningens vogter.
Så forsøgte Nikolaj Villumsen at få vristet ud af ministeren, hvordan det kan gå til, at Thorning-Schmidt "spiser roj-kebab" med premierminister Erdogan i Ankara ved at udtale til de tyrkiske medier, ”at hun da heller ikke forstår, hvorfor ROJ TV ikke er lukket, uden at hun samtidig kommenterer, at ytringsfriheden bliver krænket i Tyrkiet med fængslede journalister.
Men lige meget hjalp det, statsministeren henviste blot til referatet fra mødet, arkiveret i Udenrigspolitisk Nævn.
Og selvom Villumsen flere gange opremsede det problematiske i, at statsministeren overfor en tyrkisk offentlighed kun omtaler én tv-station kritisk og ikke nævner den tyrkiske regerings gentagne krænkelse af menneskerettigheder ved politiske fængslinger. Og at konsekvensen af at regeringen nu har indskrevet ”terror” ved siden af ”had” og ”racisme” i medieloven, giver journalister mundkurv på, så prellede hans spørgsmål af som vand på fjer.
På både stats- som justitsminister.
Men så leverede Pernille Skipper pludselig dagens hattrick.
Hun meddelte justitsministeren, at hun faktisk sad med en støtteerklæring til ROJ TV’s bevarelse fra 2006, underskrevet af Bødskov himself, i hånden. Og nu ville hun gerne vide, hvilken en af de helt modsatrettede holdninger Bødskov egentlig havde, ville han bevare ROJ TV eller ville han lukke tv-stationen?
Morten Bødskov spærrede øjnene op og lo overrasket. Hans øjne lyste af forbløffelse og måske også med et skær af kollegial anerkendelse for støttekaninen, men skyndte sig så at sige:
- Lige meget hvordan Pernille Skipper spørger, kan jeg ikke udtale mig om en verserende retssag.
Konklusionen på samrådet, der i øvrigt var lagt sammen med spørgsmål til Henrik Sass Larsens medieomblæste sikkerhedsgodkendelse, var, at der selvfølgelig er vandtætte skodder mellem Folketinget og danske domstole, men nogle politikere må selv bestemme, hvornår det passer sig at udtale sig om verserende retssager, så længe der bare er et hul.
Annonce
