Annonce

5. oktober 2011 - 0:55

Regeringsgrundlaget på godt og ondt

Jeg tyggede mig forleden igennem det 76 sider lange grundlag, og under læsningen blev jeg både glædeligt overrasket og dybt, dybt frustreret. Her er et forsøg på en umiddelbar opgørelse over nogle af de værste og de bedste elementer i SFR-regeringens grundlag. Håber andre vil bidrage til listen.

Lad os starte med det positive:

Nedlæggelse af integrationsministeriet

Det er helt klart min all-time favorite. At dette centrum for udspekuleret umenneskelighed, skrivebordskynisme og en syg sagsbehandlingskultur nu skal lukkes er ganske enkelt en fantastisk nyhed. Det er et gammelt Enhedsliste-krav, som jeg slet ikke havde turdet håbe på blev realiseret.

Slut med pointsystemer

Afskaffelse af de absurde pointsystemer ikke bare på familiesammenføring, men også på permanent ophold er også til at blive helt glad over. Pointsystemerne var diskriminerende på den mest ubehagelige måde, fordi de ramte de aller svageste, og forfordelte de veluddannede og ressourcestærke

Mange lempelser

Udover disse to ændringer indeholder programmet en række lempelser af udlændingepolitikken. Lettere adgang for familiesammenføring mellem børn og deres forældre, lempelser af tilknytningskravet, ny sammensætning af flygtningenævnet, nemmere adgang til statsborgerskab er blot nogle eksempler.
Selvom store dele af VKO udlændingepolitik består, er der alligevel tale om et klart og glædeligt brud.

Afskaffelse af fattigdomsydelser

Afskaffelsen af fattigdomsydelserne er også en af de ændringer der giver grund til glæde. Det vil helt konkret lette livet for tusindvis af fattige familier i Danmark. På samme måde vil fjernelsen af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge hjælpe nogle af de aller mest udsatte mennesker i Danmark til en værdi tilværelse.

Ambitiøse klimamål

Regeringen forpligter sig til at CO2-udledingen skal reduceres med 40% frem til 2020. Det er et ambitiøst mål, som Enhedslisten stod alene med for få år siden.

Forbud mod kemi i vores omgivelser

Regeringen åbner op for at Danmark gør foran EU og gennemfører forbud mod en række hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer i vores nærmiljø – igen et synspunkt som Enhedslisten for få ås siden stod alene med.

Af andre vigtige positive elementer kan nævnes: Praktikpladsgaranti og krav om elevpladser ved offentlige udbud, stærkere indsats mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft, afskaffelse af skattefradrag til private sundhedsforsikringer, mindre brug af lang varetægtsfængsling, mere forebyggelse og rehabilitering, bedre uddannelsesmuligheder for arbejdsløse, homovielser, trans-rettigheder, renere drikkevand etc. Etc.

Negativ: Økonomisk politik

Der er altså grund til nogen optimisme, særligt når det gælder udlændingepolitikken og klima- og miljøpolitikken. Optimismen er til gengæld meget svær at finde, når det kommer til den overordnede økonomiske politik.
Her kommer vi næsten entydigt til den negative del af saldoen:

Tilbagetrækningsreformen fastholdes

Det er jo efterhånden old news, og ikke særligt overraskende at den nye regering accepterer, at der er et flertal der vil fastholde afskaffelsen af efterlønnen og hævningen af folkepensionsalderen. Men det gør det ikke mindre katastrofalt og mindre usolidarisk. Og risikoen for en eksploderende ungdomsarbejdsløshed, når reformen sætter ind r overhængende.

Uklarhed om dagpengeperioden

Det var selvfølgelig positivt, at det lykkedes at få skrevet en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden ind i regeringsgrundlaget. Men det er jo kun en udskydelse af problemet. Diskussionen af hvordan dagpengesystemet skal se ud permanent skal afgøres i trepartsforhandlinger. Det er ikke godt. For det første giver det arbejdsgiverne vetoret. For det andet er det helt urimeligt at lønmodtagerne skal give indrømmelser på andre områder, for at få rullet VKOs forringelser tilbage.

Øget arbejdstid og løntilbageholdenhed.

Der lægges også op til, at spørgsmål som løntilbageholdenhed og øget arbejdstid skal indgå i trepartsforhandlingerne. Til gengæld for indrømmelser på disse områder, stilles lønmodtagerne i udsigt at få bl.a. bedre efteruddannelse for arbejdsløse og bedre indsats mod udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Denne byttehandel er komplet absurd. Først har lønmodtagerne betalt gennem forringelser af efterløn og folkepension. Og nu lægger en socialdemokratisk ledet regering så op til at lønmodtagerne skal betale én gang til med øget arbejdstid og løntilbageholdenhed, for at få indfriet de løfter som S og SF havde givet før valget.

Intet løft af velfærden

Før valget lovede S og SF at kommunerne skulle have forbedret deres økonomi, for at sikre bedre velfærd. Men der er intet i regeringsprogrammet, der indikerer at kommunerne vil få bedre økonomiske rammer på driftbudgetterne. Om den nye regering ligefrem vil fortsætte nulvæksten, får vi formentlig først svar på, når den udarbejder sin nye 2020-plan.

Genopretningspakkens forringelser fastholdes?

Det er også bemærkelsesværdigt, at forringelserne fra sidste års genopretningsaftale øjensynligt består. Det drejer sig blandt andet om nedskæringerne af børnechecken, vokseuddannelsen, efterskolerne og en række andre nedskæringer. Løftet om at annullere disse er væk, og der øjensynligt i stedet blive taget stilling til dem ét for ét.

Skattelettelserne til de rigeste fastholdes

Det står klart, at de rigeste danskere ikke kommer til at aflevere en eneste krone tilbage af de store skattelettelser som de har fået under VKO. Ikke engang millionærerne. Tvært imod vil de rigeste danskere fra 2014 få nye skattelettelser, fordi regeringen ikke annullererde allerede vedtagne lettelser af topskatten. Til gengæld er de planlagte ekstraskatter på bankerne aflyst.

Nyliberalistisk hokus-pokus

Det er også deprimerende, at regeringsgrundlagets afsnit om økonomi, er gennemsyret af den nyliberalistiske udbuds-økonomiske forståelse. Igen og igen gentages dogmerne om at et øget arbejdsudbud automatisk vil forbedre den offentlige økonomi. Den absurde idé om at flere arbejdsløse umiddelbart skaber flere arbejdspladser er selve grundlaget for regeringens forslag til økonomisk holdbarhed.

Radikal havkat i hyttefadet

Summa summarum er, der er tale om en økonomisk politik, der ligger stort set alle byrderne for krisen på lønmodtagerne, som ikke tager livtag med uligheden, og som ikke retter op på det sidste årtis underminering af det solidariske velfærdssamfund. Det er både trist og frustrerende.

Årsagen ligger først og fremmest i den parlamentariske sammensætning. De radikale har, som det borgerlige parti de er, benhårdt blokeret for at annullere VKOs forringelser og skattelettelser, og har samtidig afvist alle de nye skatter, som skulle have betalt for det omend beskedne løft af velfærden, som S og SF lagde op til i Fair forandring.

Skuffelse skal skabe engagement

Der er næppe tvivl om at regeringsprogrammet vil udløse skuffelse hos mange af dem, som har stemt på den røde blok, med forventning om, at den økonomiske politik ville blive afgørende forandret.

Heldigvis slutter historien om den nye regering ikke her. Regeringen er en mindretalsregering, og den må søge sit flertal uden for sin egen kreds. Forude venter finanslovsforhandlingerne, og her er det Enhedslistens opgave, at tilkæmpe sig indrømmelser som kan trække i en mere solidarisk retning.

Men det er en ligeså central opgave for Enhedslisten og ikke mindst for fagbevægelsen, at sikre, at skuffelsen over den nye regerings økonomiske politik ikke fører til desillusion og politisk apati, men i stedet konverteres til fortsat engagement. Det er afgørende, at der skabes et pres på den ny regering udefra. For en regering med S og SF vil sandsynligvis være langt mere sårbar og åben overfor højlydte krav og protester fra lønmodtagere, arbejdsløse, forældrebestyrelser osv., end den borgerlige regering var.

For at runde af, mener jeg, at der er grund til at glædes over de reelle fremskridt som det lykkes at få med det nye flertal. Samtidig må venstrefløjen og fagbevægelsen erkende, at der venter benhårdt arbejde forude for at forsvare velfærden og lønmodtagernes interesser.

Annonce