Mediejura-ekspert udløser paragraf-amok i ROJ TV-sagen

Retsmøderne 25 og 26 i appelsagen mod ROJ TV, Østre Landsret, 1. og 2. maj 2013. Vidneafhøring af forsvarers vidner lektor Oluf Jørgensen, journalist Pola Rojan og journalist Martin Selsøe Sørensen, der blev forsvarer nægtet at afhøre i Byretten.

Der sidder syv jurister i et retslokale, så begynder den ene at argumentere for sin analyse af sigtelsen mod ROJ TV ”som frembragt af et massivt pres udefra” – og så er fanden løs i Laksegade ….

På èn gang fræser det med lovparagraffer i retslokale 17. Hulter til bulter, fra anklager, til forsvarer og til dommerne. Tilhørernes hoveder drejer i tennisbold-fart, først mod højre og så til venstre, frem og tilbage. Lovtekster klasker mod væggene:

- Thwonk! Thwonk! Thwonk!

Vægudsmykningen af 16 litografier, med potpourri over paragraftegnet, vækkes næsten til live og danner rækværk mod de kloge hoveders hvirvlende argumenter.

Tiden står stille i kampen med holdt åndedræt, indtil anklager bræger ud i et:

- Det har INNNGEN relevaaans for sagen!

Halløj i Retsalen, det kan nok være, vi her er vidner til en gang juristeri og paragraf-ridt.

Og alt dette kun affødt af, at den velrenommerede mediejura-ekspert Oluf Jørgensen endelig sidder som forsvarers godkendte vidne i sandhedsstolen på 26. retsmøde i appelsagen mod ROJ TV.

Lige så forbudt Oluf Jørgensen var i Byretten, da sagen mod ROJ TV første gang rullede, lige så massivt er han til stede med al sin viden, erfaring og analyser her i Østre Landsret.

- Jeg har ingen holdning til sagen, det er en faglig vurdering, svarer Olof Jørgensen på anklagers beskyldning om, at medieeksperten ikke har nogen kilder til at dokumentere pres udefra i sagen om ROJ TV (Tyrkiet, USA, Nato).

Og jo mere Oluf Jørgensen forklarer sin vurdering trin for trin, desto mere ivrigt snapper anklager ja, ja, ja, ja, for til sidst at afbryde og forbyde vidnet at tale.

- Må jeg have lov til at kommentere? Spørger Oluf Jørgensen.

Nej, det må han ikke. For anklager vil ikke høre vidnets forklaringer.

Alligevel lykkes det ind i mellem anklagers forsøg på at nedlægge mundkurv, og med retsformandens indgriben, at vidnet leverer sin faglige vurdering af sigtelsen mod ROJ TV. Den har vi allerede mange gange har kunnet læse i medierne, blandt andet i Politiken, Information og Arbejderen.

Læs ”USA bag dansk sag mod tv-station” hos Politiken, bragt 29.01 2011

Mediejura-ekspert Oluf Jørgensens faglige vurdering er, blandt andet :

- at Radio og tv-nævnet (RTN) alene er den myndighed, der kan vurdere om ROJ TV’s tv-udsendelser opfordrer til vold og had, og de har allerede fire gange frikendt tv-stationen

- at når tiltalen rettes mod de to tv-selskaber (ejere)og ikke mod den ansvarshavende redaktion, så er formålet indlysende politisk

- ikke realistisk at ROJ TV skal leve op til krav om at formidle begge sider af en sag, når ytringsfrihed ikke er til stede

- informationsfrihed er retten til både at modtage og formidle, begge paragraffer for ytringsfrihed

Venedig Kunstbiennale 2011, fra den israelske pavillon, foto: lilsim

”Lad os nu ta’ det helt roligt, anklager!”

Da Oluf Jørgensen har udbredt sit forskningsmateriale over en tid, kaster anklager sig pludselig ind i en juridisk udredning af den tyske Bundesvervaltungsgericht’s præmisser.

For det ved han nemlig noget om. Den har han studeret nøje og ofte citeret fra tidligere i retten, og nu hiver han mapper og bøger frem fra sit bibliotek i reolen bag sin sorte stol, smækker dem op på anklagerpulten og begynder at oplæse sekvenser fra bestemmelserne omkring den tyske dom, om at ROJ TV ikke må arbejde i Tyskland , men gerne modtages.

- Jeg hefter mig ikke ved Bundesvervaltungsgericht, for det er EU-domstolens bestemmelser, der er gældende for Danmark. Det afgørende er, om der er ”direkte opfordringer til vold”, returnerer Jørgensen.

Men inden afhøringen af Oluf Jørgensen gik paragraf amok, fortæller vidnet adspurgt af forsvarer Elmquist & Bech, om hvor ringe muligheder den kritiske journalistik har det i Tyrkiet.

Blandt andet illustreret ved at Europarådet senest 26. januar 2013 har givet Tyrkiet en hård kritik i den vedtagne ”Resolution 1920 (2013)” om pressefrihed i Europa (The State of Media Freedom in Europe, Europa Rådets Resolution 1920 (2013))  med fængslede journalister, højeste score i domme ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, ECHR og ikke mindst Tyrkiets brug af lovgivningen til at retsforfølge journalister og andre, der arbejder med politiske sager.

Vidnet nævner, at rådet også fremhæver et eksempel om en tyrkisk historieprofessor, der lever i frygt for sin sikkerhed for at have forsket i det armenske folkemord.

Anklager afbryder gang på gang forsvarernes udspørgen af vidnet med indvendinger som:

- Det er ingen relevans at stille juridiske spørgsmål. Det har intet at gøre med sigtelsen. Det er retten, der skal tage stilling til det juridiske og ikke vidnet!

Medieforskeren fremhæver fire domme mod Tyrkiet om antiterrorlovene som helt centrale og i strid i artikel 10 (FN’s konvention om menneskerettigheder), og da fliner anklager på et tidspunkt så meget, at retsformanden bryder ind med:

- Lad os nu ta’ det helt roligt, anklager!

- Der er ikke forbud mod propaganda; mange medier gør det, det er muligt under ytringsfriheden, forklarer vidnet til forsvarsadvokat Elmquists spørgsmål om, hvordan det forholder sig med nyhedsformidling og propaganda. Og igen peger Jørgensen på de fire Zürich-domme.

- Er kildeangivelser vigtige i de tilfælde ?

- Formidling i radio- og tv er anderledes end i de trykte medier. I aviser er kildeangivelse meget vigtig, på radio- og tv fremgår det af situationen (billedet, der vises/høres).

foto af akvarel af Tana Madani, Venedig Kunstbiennale 2011, foto: lilsim

Det er en kulturting!

- Der er himmel og hav til forskel mellem medier i Mellemøsten og i Danmark, siger TV2-journalisten Pola Rojan, da han kommer i vidnestolen efter frokosten.

Og han må vide det, for han har boet i længere tid i Tyrkiet og arbejdet som journalist, blandt andet som fast korrespondent for Jyllandsposten. Pola Rojan har også været på reportagetur til PKK i bjergene for TV2-programmet Dags Dato, hvor han formidlede interview med lederen Murat Karayilan og tre andre navngivne PKK-medlemmer.

- Tyrkiet har en tradition for ikke at have en fri og uafhængig presse. De er underlagt magthaverne, og er ofte en forlænget arm for politikere og generaler, der ofte udbeder sig diktat, fortsætter journalisten.

Til gengæld er der også nogle meget dygtige tyrkiske journalister, fortæller Pola Rojan, der også kommer med sit bud på, hvorfor mange antyder at ”mikrofonholderi” er udbredt i Tyrkiet:

- Det er flabet og utilstedeligt at afbryde en magthaver med kritiske kontra-spørgsmål; man tier snarere i stedet for at udfordre.

”Det er en kulturting!”, konstaterer han; hos os (TV2) lader vi en magthaver tale max 2 – 3 minutter, så bryder vi ind.

Godt nok er PKK- og gadekampe nærmest daglig dækning på nogle kurdiske tv-medier i Tyrkiet, men de bringer ikke interview med PKK, for så bliver de retsforfulgt – og det sker ofte, fortæller vidnet.

På trods af at man stadig kan risikere at blive retsforfulgt, hvis man taler kurdisk i Tyrkiet, udtalte premierministeren Erdogan det før forbudte ord ”Kurdistan” for en uge siden på tv, siger vidnet, en handling, man for bare et år siden røg i fængsel for.

- Er der børnesoldater i PKK-lejren, vil anklager vide.

- De har en politik om ikke at have personer under 18 år, genfortæller Pola Rojan, at PKK-leder Karayilan svarede på samme spørgsmål.

Landsbyvogtere deltager i militære handlinger

Landsbyvagter er kurdiske klaner, der er regeringsvenlige med juridisk immunitet. De får penge for at beskytte mod PKK i et område, hvor de altid har regeret. Det er et nedarvet dynasti, fortæller Rojan og slår fast, at dette er et faktum, der ikke kan bestrides.

- Landsbyvogtere deltager i militære handlinger, det er det, de får deres penge for, fortsætter han.

Klanerne har deres egen autonomi. I 90’erne fik de en del medieomtale i forbindelse med JITEM (gendarmeriets efterretningstjeneste) og narko. De blev afsløret i narkosmugling, hvor de brugte deres juridiske immunitet til at benytte militærhelikoptere til at transportere heroin.

Lignende historier kan Politikens korrespondent, Martin Selsøe Sørensen berette om landsbyvogterne, manglende pressefrihed, tusinde politiske fængslinger og at det er helt naturligt at lade folk tale uden at afbryde i de tyrkiske medier, da han kommer i vidnestolen og bliver udspurgt af både forsvarer og anklager.

Ringede til PKK’s presseafdeling

Med base i Istanbul og med syv års erfaring som korrespondent i Tyrkiet for blandt andre Information, Danmarks Radio og nu Politiken, fortæller Martin Selsøe Sørensen, at han i 2011 selv tog ud i de kurdiske områder for at undersøge forholdene omkring Hazim Babat, stammeleder for en stor flok landsbyvogtere og anklagers vidne.

Han bekræfter sin kollegas og foregående vidnes udsagn om landsbyvogternes rolle, ”Landsbyvogtere er en del af sikkerhedsættet omkring kampen mod PKK”.

Læs Martin Selsøe Sørensens artikel ”Hårde beskyldninger mod vidne i Roj TV-sag” hos Politiken

og ”Selsøe: Hazim Babat er en brutal stammeleder” hos Jiyan.dk

foto: lilsim

- Hvordan fik du interview med Murat Karayilan (leder af PKK)?, spørger forsvarer vidnet.

- Jeg ringede til deres presseafdeling!

Og så var interviewet ordnet på fem dage, husker journalisten, der dog kun opholdt sig en dag i PKK-lejren i Quandil-bjergene, Nordirak/Sydkurdistan.

Han måtte holde sig klar i byen Erbil/Hewler (arabisk/kurdisk navn), indtil han blev hentet i en bil, der transporterede ham over nogle timer til lejren. Her fik han stillet et hus til rådighed for interviewet med PKK-lederen. Han var alene, tog ingen fotos og han oplevede ikke, at der var nogen begrænsning på, hvad han måtte spørge om.

Han erindrer ikke indholdet i interviewet, dog husker han et udsagn fra Karayilan:

- Der er ikke kød på det skrog (om at ROJ TV skulle være styret af PKK)

Anklager viser på et tidspunkt i afhøringen et foto frem på tv-skærmene i retssal 17, hvor man ser PKK’ere med våben sidde i græsset sammen med journalister fra ROJ TV og beder Martin Selsøe Sørensen kommentere på det.

Anklager vil også vide, om det er normalt i tyrkiske medier, at man lader en person tale i en til to timer, uden afbrydelser. Man ser så meget mærkeligt dernede, replicerer journalisten og tilføjer tørt i forhold til de mange små kurdiske tv-stationer:

- Det kan jo også være, at de ikke har andet at sende …..

Anklager spørger, om Selsøe Sørensen blev tilbudt at komme med på en patrulje-tur sammen med PKK-soldater, da han var i bjergene, hvilket journalisten til sin egen fortrydelse ikke var.

- Som journalist vil man gerne så tæt på som muligt. En patrulje ville være endnu bedre end interview med lederen.

Hør, hvad Martin Selsøe Sørensen fik ud af at besøge PKK-lejren i Quandil-bjergene i 2010 hos DR P1, serien ”Terror eller frihedskamp”

De ”forbudte” TV-klip

På retsmøde 25 viser forsvarerne for første gang i sagen deres udvalg af klip fra ROJ TV’s sendeflade. De er udvalgt som modvægt til anklagers mange timers klip fra udelukkende kurdiske mærkedage, for at vise at ROJ TV også viser en anden side af livet, end PKK og lader kritikere komme til orde.

Retten får lejlighed til at se øjeblikke fra ROJ TV’s EU-kontor om diskursen dér, vi ser klip fra debatter med deltagelse af mange forskellige mennesker og holdninger, en politisk analyse med amerikansk vinkel, diskussioner i EU Parlamentet og flere eksempler på generel udenrigspolitisk om fx Palæstina/Israel.

Men anklager protesterer og forsøger at få forsvarers visning af udvalgte tv-klip stoppet med en begrundelse om, at Østre Landsret kun har givet tilladelse til at vise eksempler på klip med ”tyrkiske myndighedspersoner” og ”klip, hvor ROJ TV forholder sig kritisk til PKK”.

- Tyrkiske myndighedspersoner bliver citeret på ROJ TV, for de vil ikke udtale sig til ROJ TV (Læs: så forstå det nu!).

Men anklager forsætter med at kræve sin ret. Som til sidst får Steen Bech til at afslutte dagen med:

- Jeg har ikke mere at sige, der har været gentagelser nok i dag.

foto af akvarel af Tala Madani, Venedig Kunstbiennale 2011, foto: lilsim

Totalt ynglingscitat:

”Og efter at have fået de oplysninger, der nu kommer fra WikiLeaks, kan man ikke undgå at få den tanke, at anklagemyndigheden ikke har lavet en normal sagsbehandling.”

”Den har følt sig presset til at gøre noget, der kan give indtryk af, at danske myndigheder forsøger at imødekomme ønskerne fra Tyrkiet og USA,” siger Oluf Jørgensen til Politiken og bakkes op af strafferetsjurister fra flere universiteter.

(citat, artikel i Politiken, 30. januar 2011 med rubrik: ”USA bag dansk sag mod tv-station”, af journalist Mads Zacho Teglskov)

Læs eventuelt om Ytringsfrihed på Danmarks Medie og Journalisthøjskoles mediejura-database

Tre links om ROJ TV i mediejura-databasen hos Danmarks Medie og Journalisthøjskole