Annonce

25. maj 2011 - 3:37

Formanden er kommet til byen

I Tyrkiet er der mange grunde til at arbejde med menneskerettigheder, siger formanden for den tyrkiske Menneskerettigheds Organisationen IHD.

Formanden for den største humanitære organisation i Tyrkiet, Menneskerettigheds Organisationen IHD, Öztürk Türkdogan, er kommet til København.

Han landede i byen hen ad den våde og blæsende tirsdag eftermiddag 24. maj 2011.

JPEG - 113.3 kb
Öztürk Türkdogan, 41 år, advokat og formand for IHD. foto:lilsim

Han sidder på restaurant Sultan lige overfor Planetariet og spiser kufta, kød på spid og lammekoteletter med salat sammen med en flok danske kurdere og et par etniske danskere.

Han fortæller om tilstandene i Tyrkiet. Om det stigende antal fængslinger af mennesker op til det snarlige valg 12. juni, og hvor vigtigt det er, at vi alle tager et ansvar for de ting, der sker globalt.

JPEG - 68.5 kb
foto:lilsim

Det er nu, vi har chancen for at få løst det kurdiske problem på en fredelig måde, siger han og understreger, at vi alle skal hjælpe til for at få det til at ske.

Læs “Menneskerettighederne i Øst- og Sydøsttyrkiet overtrådt 11.426 gange i 2011”

Møder med danskere om krænkelser af mennesker i Tyrkiet

Öztürk Türkdogan er en veloplagt, imødekommende, smilende og ikke mindst veltalende mand, som i de kommende tre dage, skal møde politikere, journalister, CBS-studerende og kapaciteter indenfor rehabilitering af torturofre og humanitære organisationer. Det er ikke for svage sjæle dette her møde, skal jeg hilse at sige.

JPEG - 67.2 kb
foto:lilsim

Denne her nydelige, og egentlig lattemilde mand med de meget talende hænder, kan fortælle mange, mange grumme historier om, hvad der sker af forbrydelser og krænkelser af menneskers ret til at leve et værdigt liv i Tyrkiet.

Motivationen i egne oplevelser

Jeg spurgte ham, hvad der har fået ham til at ville arbejde med menneskerettigheder:

- I Tyrkiet er der mange grunde, starter Öxtürk Türkdogan med at slå fast.

JPEG - 60.8 kb
foto:lilsim

- For mig er der forskellige grunde, blandt andet de ting jeg har oplevet i mit eget liv, svarer han og forklarer videre:

- Da jeg for eksempel startede i folkeskolen i Tyrkiet, kunne jeg kun tale en smule tyrkisk. Mit modersmål er kurdisk, det har jeg efterhånden glemt, men jeg kan godt forstå det.

- Og så er der min religiøse baggrund, jeg er alawit (trosretning indenfor shia-islam). Da jeg var lille, kunne jeg jo ikke sige, at jeg var alawit. Det er den virkelighed, som jeg voksede op i.

Du har to valg for kamp

- I min familie og omgangskreds så jeg venstreorienterede folk, og man var nødt til at gøre noget mod de ting den tyrkiske regering udførte mod dem.

- Du havde to veje, enten bliver du i systemet og kæmper imod systemet indenfor, eller også går du under jorden og kæmper mod systemet. Så enkelt er det. Jeg har så valgt at blive indenfor systemet og kæmpe imod systemet uden voldelige metoder.

JPEG - 83.1 kb
foto:lilsim

- For jeg mener, at man ikke kan komme frem til en løsning med voldelige metoder. Det var det, der drev mig. Først var jeg fagforeningsmand, og nu er jeg så menneskerettighedsaktivist.

Min kone siger, at jeg er blevet følelseskold

- Hvor længe har du arbejdet med menneskerettigheder?

- Jeg har været formand i to omgange á 2 år

-  Hvordan kan du bære at være vidne til alle disse forbrydelser?

-  Jeg har også brug for rehabilitering. Nogen gange siger min kone til mig: Du har ikke nogen følelser tilbage, du er blevet meget følelseskold.

JPEG - 94.2 kb
foto:lilsim

Kjeld Aagård, tidligere formand for FN-forbundet indskyder:

-  Risikerer Öztürk Türkdogan ikke det samme som med Birdal? (Akan Birdal var tidligere formand for IHD, som blev forsøgt myrdet i 1998).

-  Hvis vi tænker på det, så ville vi jo ikke lave det her. Den risiko er der altid. Selv nu er der masser af mine venner, der ryger ind og ud af fængslerne, men jeg kan også fornemme her på det seneste, at man ikke tør røre formanden for foreningen.

JPEG - 103.5 kb
foto:lilsim

Dialog med mange lande

-  Vi har en masse diplomati kørende med regeringen og udenlandske institutioner. Vi er i dialog med alle de lande, der har menneskerettigheder som fokusområde.

-  Vi har dialoger og løbende kontakt med deres administrationer i Ankara. Også den danske ambassade. Sverige, Norge, USA, Frankrig, Tyskland, England, Europa Parlamentet og Kommisionen. Og mødes med mange af de delegationer, der kommer til Tyrkiet. Som organisation er vi medlemmer af den internationale menneskerettighedsorganisation. Og af Euronet.

JPEG - 134.9 kb
Menneskerettigheds Organisationen IHD blev stiftet i 1986. I øjeblikket er tre af organisationens medlemmer fængslet. foto:lilsim

Læs videre de næste dage her på min blog om Öztürk Türkdogan besøg rundt i København.

Annonce