Farvel og tak til Enhedslisten!

For 145 dage siden udlovede jeg en flaske rom fra solskinsøen Cuba til den læser, der kom med det bedste svar på et spørgsmål om Enhedslisten. Spørgsmålet lød: Har Enhedslisten en eksistensberettigelse? Nu kårer jeg vinderen i konkurrencen.

Det er fire måneder senere end hvad jeg havde tænkt mig ( - og lovet her på bloggen). Der kom chokerende mange svar i konkurrencen. Og jeg er blevet opsøgt og plaget ude i byen og på mail og Facebook af håbefulde konkurrencedeltagere, der var sure over at der ikke kom nogen afgørelse. Og hvorfor har det egentlig taget så lang tid?

Nogen siger, at kloge folk aldrig spørger om noget, de ikke selv kender svaret på. Andre siger, at én tosse kan spørge om mere, end hvad ti vise kan svare på. I dét her tilfælde blev jeg – ærligt talt – lige så overvældet over de mange interessante svar, som af hvor svært jeg selv havde ved at svare på mit eget spørgsmål.

Er der en fremtid for Enhedslisten? spurgte jeg i en blog-konkurrence i sensommeren. Nu kommer svarene... (Foto fra Enhedslistens Vesterbros seneste tv-landskamps-aften)

I det næste stykke tid fremover er der andre ting på dagsordenen for mig, end debatten om hvad der er galt og godt ved Enhedslisten. Det skyldes blandt andet at jeg fremover vil være en del af Modkrafts redaktion, hvilket betyder at der bliver skruet ned for denne blog. Tak til alle der har fulgt med, debatteret og kritiseret!

Men hov! Hvem vandt?

Det kommer – om et øjeblik. Men først ganske kort en genopfriskning af hvad folk har svaret på konkurrencens spørgsmål: har Enhedslisten en eksistensberettigelse?

Vagthund, kværulanter og iPhone-partiet

Jo, Kasper Falk Torp lovpriser Enhedslistens rolle som en ærlig og hæderlig vagthund. Den tidligere SF-vælger Thomas Olsen vil stemme Ø i protest mod at SF er blevet populistisk, og i håbet om at SF igen finder sin rette kurs. Den altid farverige Modkraft-debattør ”malte” har et uimodsigeligt og ubarmhjertigt argument: Enhedslisten har eksistensberettigelse så længe de bliver valgt til Folketinget.

Den tidligere Christiansborg-ansatte for Ø, Margit Kjeldgaard, kritiserer partiets nuværende kurs med ”gode gamle socialdemokratiske krav”, og efterlyser en aktiv politikudviklende og engagerende stil. Et andet kritisk og tænksomt indlæg kommer fra Jakob Jørgensen, der mener at Ø også fremover vil overleve som et marginalt fænomen båret af nogle få procenter af vælgerne, men aldrig få gennemslagskraft på grund af sine ”tabuer”, ”kværulanter” og ”akademikere med mange ord”.

En anden tidligere Christiansborg-ansat, kommunikationsmanden Mikkel Skov, afviste først at deltage i konkurrencen, fordi præmien er for ussel (indrømmet, det er den). Senere ændrede han mening og skrev selv et fyldigt blogindlæg, hvor han bringer den originale idé om et iPhone-parti på banen.

Hattedame, gryderet eller politisk værksted?

Dennis Laursen holder ukueligt fanen højt i et indlæg, der understreger Enhedslistens nødvendighed på tærsklen til en sort fremtid for Danmark, efter at ”socialfascisterne” er sprunget ud af skabet. Ibrahim Roja tror til gengæld ikke på at der er en fremtid for et parti, der spilder tiden på at ”stå og gø med rene poter, mens verden går under…”

Jakob Lindblom hylder Ø som en simrende gryderet, og kommer veloplagt med forslag til nye ingredienser. Claus Pedersen, der selv er gået fra Ø til SF, opfordrer til at stoppe konkurrencen med de Radikale om at være Danmarks største hattedamer, og skriver at ”SF har brug for en stærk Enhedslisten, for at kunne modstå presset fra de borgerlige”.

Lasse O. citerer både Marx og Mariategui i et håbefuldt indlæg, der peger på Ø’s centrale rolle som ”et politisk værksted for udvikling af radikale socialistiske (…) idéer og visioner”. Og den 38-årige ”afholdsmand” minder om at fortidens politiske sejre er vundet ved at andre partier har overtaget venstrefløjens politik, ikke ved at partier som Enhedslisten har vundet flertal.

Mærkeligt nicheparti eller ægte religiøs?

Daniel Petersen er træt af Ø’s nuværende rolle som ”mærkeligt nicheparti”, og efterlyser ”politisk vilje, stram styring, disciplin og en systematisk fremgangsmåde”. Nina vender hele grundlaget for konkurrencen på hovedet ved at skrive, at det store spørgsmål ikke handler om eksistensberettigelse, men om hvorfor Ø ingen gennemslagskraft har, på trods af kompetente og talentfulde forslag i byråd og folketing.

Tias mener at Enhedslisten ”utrætteligt” deltager i sociale konflikter og forudser, at partiet snart vil være med til ”at presse stat og kapital på en ny front”, hvilket nok skal forstås som udenfor Christiansborg. Spasmageren Claes begræder at Kristendemokraterne er lagt i graven, men er trods alt glad for at der stadig er et ægte ”religiøst parti som Enhedslisten, hvor man lever efter bogen og ikke går på kompromis med sandheden”.

Morten Lystrup filosoferer over om ikke det i virkeligheden er fløjene i dansk politik, der holder hinanden i live, og at Enhedslistens eksistensberettigelse hedder Dansk Folkeparti. For Jesper Lund er der ingen chancer for at udvikle et revolutionært perspektiv, som kan inspirere, indenfor rammerne af Enhedslisten, fordi partiet simpelthen er for bredt og trækker i for mange forskellige retninger.

Demokrati-forkæmper eller klynker?

Martin Mørch bor på landet og har oplevet, hvad det vil sige, når den lokale brugs lukker – og derfor vil han gerne holde Enhedslisten åben, fordi det er den bedste butik på venstrefløjen i dag. Bidragsyderen ”meget grimt dyr” ser Ø’s vigtigste rolle i at sætte en anden dagsorden end den nyliberale og stædigt insistere på en drastisk udvidelse af demokratiet.

Don T er trofast Ø-vælger, men efterlyser mere humor, fandenivoldskhed og kompromisløshed – og flere fuckfingre i fjæset på statsministeren. Elizabeth Japsen fra Ø’s Hovedbestyrelse skriver, at partiet samler ”erfaringer op fra de kampe, der foregår” og sætte ministre på stegepinden i Folketinget.

Ø-medlemmet Vagn Kofoed er usikker på om partiet vil have berettigelse i fremtiden, hvis ikke der bliver gjort en indsats for at styrke evnen til at analysere, mobilisere aktivister og skabe rammer for intern debat. Den anonyme ”arbejder” opfordrer Ø til mindre klynk og medfølelse og mere kamp: ”Lad mig få respekt for jer ved at se jeres egen selvrespekt”, skriver hun (eller han?).

Peter Saxtrup fremhæver de dårlige eksempler fra andre lande hvor venstrefløjen er splittet, som én af grundene til at være glade for at Ø findes i Danmark. Finn B tror at Ø er dødsdømt hvis man opgiver ærligheden og begynder at ”indrette sin politik ud fra befolkningens medieskabte ’virkelighedsopfattelse’”.

Og finalisterne er…

En varm tak til alle, der haft lyst til at være med! Det har været rigtigt spændende at læse om jeres tanker, og det er der åbenbart andre end mig der synes, for bloggen er blevet læst af flere end 1.500 mennesker i løbet af efteråret.

I første omgang har jeg valgt 10 finalister ud, der har skrevet ting, som jeg synes var særligt spændende.

Malte: stærk logik, der dog efterlader en lidt tom smag på tungen. Jakob Jørgensen: nøgternt, præcist og tragisk, men ikke overraskende. Mikkel Skov: rigtigt smart – og lidt for smart på samme tid. Lasse O: velgennemtænkt pointe, men lidt for meget tro og håb efter min smag. Daniel Petersen: friskt, men noget romantisk. Claes: virkeligt sjovt, men ikke helt fair. Martin Mørch: pædagogisk på den gode måde, men også lidt for opgivende.

Så er der 3 tilbage. Dommerens favorit er ”en arbejder”, som står bag et helt forrygende fandenivoldsk indlæg. Desværre er ”en arbejder” diskvalificeret fordi hun eller han er anonym. Anonyme kan ikke afhente en flaske rom, for hvordan ved man så, om de er dem de er? Det samme gælder pseudonymet Ibrahim Roja, der nok alligevel ville være snublet på min målstreg på trods at sin herlige forbitrede opsang. Så vinderen af flasken er – ta da – Peter Saxtrup Nielsen!

Lidt af en overraskelse, i hvert fald for mig selv, for jeg mener at Peter tager fejl i sin kritik af Enhedslistens ”overdrevne fokus på smart kommunikation”. Men jeg har alligevel overgivet mig til hans tørre opremsning af tre grunde til Enhedslisten findes og bør findes.

Tillykke til Peter! Du kan hente en liter rom hos Modkraft på adressen Nørrebrogade 5C, 1. Sal i København.

Farvel for nu, og tak for selskabet!