DUSØR UDLOVES: Genoprettelse af Danmarks ry som forkæmper for ytrings- og pressefriheden

Danmark skal ikke tillade menneskefornedrende fængslinger på grund af politiske holdninger, tro eller afstamning

Der findes regeringer i verden, som tror, at de er i deres gode ret til at afskære borgere fra deres demokratiske basale rettigheder, blot fordi magthaverne ikke bryder sig om at høre på kritik eller anderledes holdninger end deres egne.

Opfattelsen lever blandt andet i fuldt flor hos det tyrkiske regeringsparti Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) med premierminister Recep Tayyip Erdogan i front.

I starten af 2012 sad 104 journalister og 30 distributører fængslet i Tyrkiet – og dertil kommer omkring 6.000 advokater, parlamentarikere, menneskerettighedsmedarbejdere, politikere eller bare mennesker, der står ved deres politiske holdning, som også er fængslet.

Den tyrkiske statsmagt fortsætter sine uendelige anholdelser af enhver med en regeringskritisk holdning.

Hvordan kan Danmark tillade Tyrkiets menneskefornedrende massefængslinger på grund af politiske holdninger?

Den danske regering gør INGENTING. Hverken Villy Søvndal eller Helle Thorning Smith har fordømt den stigende og kontinuerlige krænkelse af menneskerettighederne i Tyrkiet.

Det er absurd, at netop Danmark undlader at gribe ind overfor Tyrkiets brud på FN’s konventioner, overhøring af Europarådets anbefalinger og ligegyldighed overfor Europadomstolens rekordhøje domme til Tyrkiet og bare fortsætter med at rygdaske Erdogan, hans ambassadører og andre hang’arounds.

Derfor udlover jeg en dusør til det bedste initiativ, der kan genoprette Danmarks ry som mønsterland for fri presse- og ytringsfrihed.

Billedtekst: Premierminister Recep Tayyip Erdogan, foto: The Armenian Weekly

Én for alle, alle for én – dog undtagen Tyrkiet

I Danmark er krænkelse af presse- og ytringsfriheden en forbrydelse og det ganske uanset om krænkelsen kunne være et led i nedkæmpning af et lokalt oprør.

End ikke i FN eller i NATO og EU anbefales denne grove form for undertrykkelse, som Tyrkiet i stigende grad bruger mod deres etniske mindretal, lige så lidt som den tyrkiske ulovligstempling af visse politiske partier eller organisationer.

Men ét er åbenbart, hvad der står skrevet i papiret for FN’s menneskerettighedskonventioner, i NATO- og EU-aftaler og i Europarådets traktat, der hver især tæller h.h.v 135/28/27/47 medlemslande med en nogenlunde ens aftale om, at “dets medlemmer skal respektere de grundlæggende værdier: demokrati, individuel frihed og retsstaten”.

Noget helt andet er, hvordan det tyrkiske styre uhindret får lov til møde en tredjedel af sin befolkning, kurderne, med fængslinger på grund af holdninger.

Betyder EU’s principper om lighed og basale rettigheder som presse-, ytrings- og forsamlingsfrihed intet som helst?

Billedtekst: 135 lande er medlemmer af FN

Er alskens underskrevne konventioner og aftaler om demokrati og menneskerettigheder bare til pynt?

Skal medlemslandene af NATO og EU overholde de konventioner, de er en del af? Og bør de andre lande gribe ind, når et af medlemslandede bryder deres aftaler?

Dumme spørgsmål?

Hvorfor er der så ingen af de andre medlemslande, der for alvor forsøger at stoppe Tyrkiet, når de dagligt  smider deres kurdiske befolkning i fængsel for deres holdninger og meningsfællesskaber?

Få magthavere har højst udtrykt ordet ”bekymring”, eksempelvis Europæisk Socialistisk Sammenslutning  (PES) og det svenske Vänsterpartiet.

Læs FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Hvordan kan Danmark tillade Tyrkiets menneskefornedrende massefængslinger på grund af politiske holdninger?

2011: Rekordår for fængsling af journalister i Tyrkiet

Thomas Hammarberg, Europarådets menneskerettighedskommissær, har gennem flere år, og senest 12. januar 2012 i en rapport, advaret, løftet pegefingre, påtalt, henstillet og forsøgt at pålægge Tyrkiet adfærdsændring for brud på konventioner og knægtelse af borgeres basale rettigheder.

Hammarbergs konklusion og anbefaling er, at det eneste, der kan forandre den alvorlige konflikt mellem kurderne og statsmagten i Tyrkiet, er ændring af grundloven og lovgivningen.

Men ingenting sker.

Det tyrkiske styre fortsætter sine uendelige anholdelser af enhver med en kritisk regeringsholdning.

2011 blev rekordår for massefængsling af journalister i Tyrkiet med 104 journalister og 30 distributører.

Billedtekst: 94 nationale og lokale tyrkiske organisationer protesterer mod fængsling af 104 journalister, foto: GÖP

Læs ny udførlig rapport (udgivet 1. marts 2012) om den gentagne og vedvarende krænkelse af presse- og ytringsfriheden i Tyrkiet i 2011 hos Bianet (journalistisk & humanitært webprojekt)

Læs rapport hos den tyrkiske menneskerettighedsorganisation Human Right Association (IHD) (udgivet 23. December 2011)

Over 6.000 mennesker er fængslet på grund af deres politisk holdning, tro eller afstamning i Tyrkiet

Over 6.000 mennesker, parlamentarikere, borgmestre, politikere, journalister, deriblandt forlagsfolk og distributører, advokater og menneskerettighedsforkæmpere og ikke mindst mennesker med en anden politisk holdning end statsmagtens er blandt de mange, som statsmagten i Tyrkiet har lukket munden på ved fængslinger i 2011.

Hvis en journalist er vedvarende kritisk, så bliver hun fyret, som både Ece Temelkuran (avisen Habertürk) og Nuray Mert (avisen Daily Milliyet) begge blev i februar 2012 til skræk og advarsel for resten af journaliststanden og til inspiration for selvcensuren. Eller anholdt, fængslet og sigtet – når det passer retssystemet (nogle varetægtsfængslede sidder flere år, før de får en sigtelse).

Hvorfor tillader Danmark åbenlys knægtelse af basale rettigheder?

Når alle disse krænkelser og overtrædelser af bestemmelser og konventioner finder sted åbenlyst i Tyrkiet - mere og mere dag for dag uden at nogen fra verdenssamfundet griber ind – er det så en legalisering af krænkelserne?

Vejer ”det tyrkiske venskab” virkelig tungere for medlemmerne af NATO, FN og EU end Danmarks og EU’s principper om lighed og generelle presse- og ytringsfrihed?

Det ser ud til, at Danmark mener sådan.

Hverken udenrigsminister Villy Søvndal (SF) eller statsminister Helle Thorning Smith (S) har i al fald offentligt fordømt den åbenbare undertrykkelse af kurderne i Tyrkiet.

Derimod har særlig udenrigsministeren slået knuder på sig selv for at udtrykke sin bekymring for tilstanden for menneskerettighederne i Tyrkiet, således at han på ingen måde skulle komme til at støde Tyrkiet på manchetterne.

Ser Villy da ikke de smudsige skjolder på Erdogans før så hvide skjorteærmer og de mørke skygger omkring  hans væsen?

Glider hele den ganske ulovlige lemlæstelse af menneskerettighederne og de personer, der gennemsnitligt bliver fængslet 24 af om dagen i Tyrkiet, glat og fuldstændigt ubeset forbi hans blik?

Passerer de mange protester i form af demonstrationsoptog, dagslange marcher, sultestrejker, protestskrivelser fra 94 nationale og lokale tyrkiske organisationer og en af de største internationale journalistorganisationer, European Federation of Journalists (IFJ) bare ind gennem Villy’s ene øre og ud igennem det andet?

Sover Villy, når humane organisationer som Reporters Without Borders, Human Rights Watch, Committee to Protect Journalists råber SOS ud over hele verden?

Billedtekst: I det tyrkiske fængsel "Pozanti M Type" har børn for nylig været udsat for misbrug, foto: Firat News Agency

Har udenrigsministeren da slet ikke hørt om den seneste skandale om varetægtsfængslede stenkastende kurdiske børn, der viser sig at være udsat for misbrug i det tyrkiske fængsel “Pozantı M Type” i byen Adana?

Hvorfor har ingen andre partier i Danmark end Enhedslisten åbent fordømt Tyrkiets undertrykkelse af kurderne?

Det er absurd, at netop Danmark undlader at gribe ind overfor Tyrkiets brud på FN’s konventioner, overhøring af Europarådets anbefalinger og ligegyldighed overfor Europadomstolens rekordhøje domme til Tyrkiet og bare fortsætter med at rygdaske Erdogan, hans ambassadører og andre hang’arounds.

Det ville være langt mere naturligt, at vi straks fordømmer og påpeger overtrædelserne og tager skarpt afstand fra den umenneskelige og ulovlige undertrykkelse af kurderne for derefter fx at tage initiativ til forhandling om fred og oprettelsen af lighed.

MED MINDRE …. der er en klar og langt mere virkningsfuld strategi bag de rygklappende danske magthavere …..

Dusør for bedste idé til ”comeback” for den danske regering

Jeg efterlyser en meningsfuld forklaring bag den danske regerings tilsyneladende enighed om larmende tavshed overfor undertrykkelsen af kurderne i Tyrkiet.

Jeg efterlyser bedste initiativ til genoprettelse af Danmarks ry som forkæmper for presse- og ytringsfriheden.

Og jeg udlover en dusør i form af en boggave.

KOM FRIT FREM!

PS Villy Søvndal, du må gerne bidrage