De Forbudte Vidner

RETSMØDE NUMMER 4
Mandag 22. august 2011
Københavns Byret, Domhuset

Billedkunst fra Diyarbakir 2011

Lige så røvkedeligt jeg synes, det er at følge transmissioner og reportager fra de danske politiske partiers landsmøder på tv, var det i dag at se anklagers bevisførelse via tv-klip fra tidligere ROJ TV-udsendelser.

Klip på klip, fra 7 sekunder til op til 15 minutter, klip på klip, på klip …..

En slags udmattelsesteknik, tænkte jeg.

Meningsløst føltes det, at sidde i en dansk retssal som etnisk dansker og prøve på at følge med i gamle nyheder, som i virkeligheden er lavet til en helt anden målgruppe, nemlig kurdernes selv. Med danske tekster ud over billedet og en ret anderledes reportagestil og ikke mindst i emnet: Krig.

Det var forstemmende at se og høre nyheder om hvor mange mennesker, der er blevet dræbt i den interne krig det tyrkiske militær fører mod sine egne borgere.

Vi sad i Domhuset, fordi den tyrkiske stat som magthaver slår folk ihjel og ikke vil give kurderne deres basale rettigheder, blandt andet give kurdernes deres ret til ”at ytre sig og til at få informationer”:

”Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.”

Citat: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 10 og FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, artikel 19.

foto:lilsim

Byretten afviser ytrings- og pressefriheden til bevisførelse

Magthaverne i Tyrkiet har forbudt ROJ TV. Og derfor har de lagt pres på andre europæiske lande for at få denne retssag op i Danmark, der længe har huset tv-stationen, fordi kurderne er et forfulgt folk og vi her i landet – åbenbart indtil i dag - altid har stået op for ytringsfriheden.

Magthavere vil lukke kurdernes eneste ucensurerede globale medie.

Det er en skændsel. En forbrydelse mod et undertrykt folk. Og skrigende overtrædelse af menneskerettighederne.

Og dette nævner jeg i dag igen, i dette oplevelsesreferat fra det fjerde retsmøde, fordi dommerne gav anklagerne ret i, at 11 ud af 13 vidner, som forsvarer havde indkaldt, ”ikke er af betydning for sagen”.

Denne afgørelse blev en realitet mandag 22. august 2011, lige efter frokost.

Det betyder, at den danske domstol - indtil videre - klart har meddelt, at denne sag ikke handler om ytrings- og pressefrihed.

Gladsaxe Ytringsfrihedspris blev givet til ROJ TV 1. maj 2011. foto:lilsim

De forbudte vidner taler for sig selv

Retssagen mod ROJ TV handler heller ikke om 40 millioner kurdere, der nægtes ytrings- og pressefrihed.

Den handler slet ikke om den ”terror” den tyrkiske stat fører mod den kurdiske befolkning og har gjort i snart 100 år.

Og det handler desværre ikke om den frihedskamp kurderne kæmper, der af magthavere kaldes, ”terror”.

Det handler om, at ROJ TV skal lukkes – og ”det kan gøres med en hård hånd” – nøjagtig som anklager udtrykte det på 1. retsmøde, da han argumenterede imod Elmquists vidnebegæring ved at sammenligne med Vollsmose-sagen i Østre Landsret.

Københavns Byret har i sagen mod ROJ TV forbudt Leyla Zana, nyvalgt parlamentsmedlem for BDP i Tyrkiet, at vidne.foto:firatnews

Forsvarers nu 11 forbudte vidner, der blandt andet er mennesker, der selv har følt konsekvenserne af den kamp for rettigheder, som kurderne kæmper, er altså ikke relevante for den tv-kanal, der har størst betydning for kurdere verden over.

Ej heller finder Københavns Byret det relevant for sagen, at indkalde Oluf Jørgensen, mediejurist og forskerchef fra Journalisthøjskolen eller Christian Scherfig, advokat og formand for Radio- og tv-nævnet.

Forbudt er også:

• Leyla Zana, nyvalgt parlamentsmedlem for BDP (2011), der har været fængslet i flere omgange, 15 år for medlemskab af PKK og 10 år for at støtte PKK og Abdullah Öcalan. To gange nomineret til Nobels Fredspris og blev i 1995 tildelt Sakharav-prisen
• Kerim Yildiz, advokat og administrerende direktør i den London-baserede organisation, Kurdistan Human Rights Project (KHRP)
• Metin Tekce, Mehmet Salih Yildiz, begge kurdiske x-borgmestre fra Tyrkiet – og medunderskrivere af det berømte brev til Anders Fogh Rasmussen i 2006 om ikke at lukke ROJ TV
• Osman Baydemir, overborgmester i Diyarbakir for BDP, Tyrkiet
• Pola Rojan, journalist og Tyrkiet-korrespondent for Jyllandsposten og forfatter til bogen ”Ergenekon”
• Jakob Svendsen, journalist fra Politiken eller James P. Cain, tidligere amerikansk ambassadør i Danmark

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist spurgte dommeren, om han kunne kære sagen til Landsretten, hvilket dommeren bekræftede.

Pola Rojan, journalist og forfatter til en højaktuel bog om "Ergenekon - Tyrkiet bag Facaden", der handler om "det netværk af højreorienterede gadebander og højtstående militærpersoner, der siden det moderne Tyrkiets fødsel har været statens skygge". foto:lilsim

Redigeret bevismateriale

Dagens retsmøde blev kørt med fast hånd af anklager, der skiftevis fremviste beslaglagte dokumenter fra ransagningerne i 2010 i Belgien fra kurdiske organisationer og ROJ TV’ studier, til nyhedsklip fra ROJ TV i perioden 2004 – 2008.

Anklager bad igen og igen dommerne bemærke, at en stor del af dokumenterne var fundet hos Abdullah Zen, påstået højtstående PKK’er.

Osman Baydemir, overborgmester i Diyarbakir er forbudt vidne i Byretten. Her møder han Villo Sigurdsson og Serdal Benli i Diyarbakir til Newroz, det kurdiske Nytår 2011. foto:lilsim

Bevisførelsen for anklager gik ud på at påvise personsammenfald for ansatte i PKK og ROJ TV i perioden 2006 – 2009 ved at vise deres navne på en lønningsliste fra en excell-fil og på forskellige fotos og tv-klip fra PKK-sammenhænge.

Anklager fremviste også pressemeddelelser og oplæg til pressestrategi fra forskellige PKK-organisationer.

Men retten fik ingen information om hvem dokumenterne var adresseret til.

Og de mange tv-klip var så tæt redigerede, at Erhard Jacobsen’ kæphest fra 70’erne mod ”de røde lejesvende” (DR- journalister), af forsvareren blev hevet frem som sammenligningsgrundlag for den nærmest "manipulerende redigering" klippene blev vist med.

Kurdiske tv-indslag blev med konsekvens sprunget over, for som anklager sagde, var det ikke til at få officielle kurdiske tolke. Kun indslag med tyrkisk tale var oversat.

Det lyder sjovt nok ligesom i retsalene i de kurdiske områder i Tyrkiet, hvor dommerne slukker for tiltaltes mikrofoner, når de taler kurdisk med et "tiltalte taler et for dommeren ukendt sprog".

Cirkelspark mod menneskerettighederne

Dagen efter gårdsdagens forsøg på at nedlægge forsvaret for ROJ TV med nærmest et karatisk cirkelspark, tænker jeg, om der mon aldrig er nogen i dommerpanelet, der når de står op om morgenen som trygge danskere, nogensinde undrer sig over hvorfor kurderne mon bruger hele deres liv til at kæmpe for basale rettigheder?

Kurderne kæmper for deres kammerater, for deres folk og for deres ret til overlevelse.

En kamp for livet – i begge betydninger.
Kurderne arbejder ikke for egen økonomisk gevinst, men for deres folk og for friheden.

Det kurdiske løfte er: FRED. foto:lilsim

På fjerde retsmøde i ROJ TV-sagen var menneskerettighederne nede og kysse gulvet. Der var på ingen måde tale om en knockout. Femte runde, ud af 26, fortsætter onsdag 24. august i retslokale 27.

Læs også ”ROJ TV-sag: 11 ud af 13 vidner forbudt” i Arbejderen

Læs også ”Leyla Zana-dommen – endnu en skamplet på det tyrkiske regimes synderegister ” hos Kurdisk Forum