Annonce

6. februar 2012 - 13:20

Dansk/kurdiske foreninger og erhvervsdrivende truer Danske Bank

Otte af de største kurdiske foreninger i Danmark, deriblandt Dansk Kurdisk Arbejdsgiver Forening (DKAF), varsler at flytte deres konti til andre banker, hvis ikke Danske Bank ophæver spærring af ROJ TV’s seks konti

JPEG - 25.9 kb
Danske Bank står til at miste flere tusinde kurdiske kunder i Danmark, hvis de fastholder indefrysning af ROJ TV’s seks lovlige konti i Danske Banks Hillerød-afdeling. Otte af de største kurdiske foreninger, der blandt andet tæller vognmænd, grossister, autoforhandlere og -værksteder, revisionsfirmaer og restauranter, pizzarier og andre næringsdrivende, varsler snarest en Danske-Bank-aktion, hvor de flytter deres konti til andre banker. foto:Thorfinn Stainforth

Over 400 erhvervsdrivende (medlemmer af DKAF) og andre flere tusinde dansk-kurdere går måske snart i aktion mod Danske Bank og opsiger deres konti landet over i selv den mindste filial.

Kurderne kræver retfærdighed og mener, at Danske Banks griber ind i dansk-kurderes ytringsfrihed og frie stemme, ROJ TV, når banken spærrer for ROJ TV-selskabernes fuldt lovlige seks bankkonti.

-  Det en utidig og ekstrem uventet indblanding, når Danske Bank meningsløst og helt umotiveret griber ind over for ROJ- TV’s ret til at benytte sine konti i Danske Bank ligesom alle andre kunder, hedder det i en fælles protestskrivelse, udsendt lørdag 4. februar.

Foreningerne fremhæver, at ROJ TV i følge dansk lov er uskyldig, indtil Landsretten har afsagt dom i sagen mod ROJ TV, der jo som bekendt ankede dommen fra Byretten 10. januar tre dage efter.

Da ROJ TV anker dommen til Landsretten har det opsættende virkning og stiller derfor både dom og bødepålæg i bero, indtil Landsretten kommer med deres afgørelse.

JPEG - 69.7 kb
foto: Mette Kramer Kristensen

De flere tusinde dansk-kurdere bag Danske-Bank-aktionen, der blandt andet tæller vognmænd, grossister, autoforhandlere og -værksteder, revisionsfirmaer og restauranter, pizzarier og andre næringsdrivende , håber på, at de kan få Danske Bank til “at genoverveje deres position i sagen”.

-  Vi vælger at tolerere bankens indblanding i sagen som en misforstået samt forhastet handling, da alt andet vil stride imod enhver fornuft, etik og rational bankføring.

Læs "Bank indefryser Roj TV’s midler" hos Modkraft

Danske Bank risikerer at miste alle sine kurdiske kunder

Til slut i skrivelsen udtrykkes “truslen” mod Danske Bank på pænt dansk:

-  Vi vil ikke undgå at gøre opmærksom på, at mange kurdiske virksomheder benytter Danske Bank som deres bankforbindelse. Det fremtidige samarbejde med Danske Bank vil afhænge af bankens beslutning, idet vi er indstillet på at kæmpe for vores ret med alle lovlige midler.

Skrivelsen er underskrevet af otte af de største kurdiske foreninger, FEY-KURD, Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, FOKUS-A, Foreningen for Kurdiske Studerende og Akademikere, DKAF, Dansk Kurdisk Arbejdsgiverforening, DKKC, Dansk- Kurdisk Kulturcenter, KKF, Kurdisk Kvindeforening, Dansk Kurdisk Ungdomskomité, Hillerød Dansk/Kurdisk Ungdoms Kulturforening, Dansk- Kurdisk Venskabsforening i Holstebro.

Læs protestskrivelsen “Ophæv spærringen af ROJ TV’s konti” på Kurder.dk

Annonce