Bruger anklagemyndigheden Google Translate-oversættelser i ROJ TV-sagen?

6. og 7. retsmøde i appelsagen mod ROJ TV, Østre Landsret, 16. og 17. januar 2013

Det er ikke mere end et par uger siden, at Politiken havde en afslørende forsidehistorie om, at politiet brugte fejlbehæftet Google Translate-oversættelse i sagen, hvor 10 kurdere er sigtet for at indsamle penge til Det Kurdiske Arbejderparti, PKK og til ROJ TV.

En forkert oversættelse af en sms-besked var årsag til et vidnes sammenbrud. Københavns Politi indrømmede, at der var sket en fejl og politiinspektør Svend Foldager udtalte straks, at ”det i al fald var sidste gang, politiet ville benytte sig af Google Translate”.

Det er derfor endnu mere beskæmmende, når der efter syvende retsmøde i appelsagen om ROJ TV i Østre Landsret, nu begynder at vise sig et mistænkeligt mønster, der kunne tyde på, at anklagemyndighedens translatører benytter Google Translate til at gøre det grove arbejde med oversættelsen af de 35 timers tv-klip fra ROJ TV.

I løbet af de første syv retsmøder, har der allerede været adskillige fejloversættelser, som fuldstændig ligner de fejl der opstår, når man alene oversætter en tekst fra tyrkisk til dansk, uden at man også lige faktatjekker denne bagefter og retter ind på både ordstilling og grammatik.

Den tyrkiske generalstabschef, Yashar Büyükanit, bliver for eksempel til ”det store mindesmærke løber væk”.

Byen ”Lauzanne”, hvor den fatale Sevres-traktat både bliver underskrevet i 1920 og ophævet i 1923, og lovede kurdere ret til en selvstændig stat, bliver til ”Louisiana”.

Council of Europe anti-torture, ”CPI”, er gentagne gange anført som SIPRI, Stockholm International Peace Research Institute.

Og da anklager skal forklare retten, hvorfor JITEM er nævnt i forbindelse med  Ergenekon-sagen, får han startet på forklaringen om, at det er Den Tyrkiske Efterretningstjeneste (altså MIT), indtil makkeren hvisker, at JITEM er det tyrkiske gendarmeris efterretningstjeneste (den officielt ikke-eksisterende enhed), hvorefter anklager lynhurtigt retter sin udtale i en blanding af mumlen og knævren, som den naturligste ting i verden.

Der forekommer også hele sætninger i oversættelserne, hvor ordene er placeret så tilfældigt i sætningen, at man ikke forstår meningen.

Dette forhold er faktisk ikke kun ”uantageligt”, som forsvarer Thorkild Høyer udtalte til Politiken i PKK-sagen.

Det er uansvarligt.

Når forsvarerne Bjørn Elmquist og Sten Bech igen og igen må rette anklager på vegne af sagsøgtes repræsentant, der både forstår og taler/skriver tyrkisk og kurdisk, så mener jeg, at vi her har at gøre med en disrespekt og noget nær en  underminering af vores retssamfund.

Det kan umiddelbart synes som en detalje, om en generalstabschef forveksles med en flygtende statue, og endda også ret komisk, men med mange fejl i oversættelserne af klip fra ROJ TV’s sendeflade, der står tiltalt for noget så alvorligt som terror, kan en enkelt fejl være fatal.

Og så stopper morskaben brat.

Bestemmelserne i retsplejeloven siger, at en sigtet ikke må præsenteres for urigtige oplysninger. Når en sag præsenteres for en dommer i retten, skal alle dokumenter ledsages af en autoriseret oversættelse.

Anklager har allerede gentaget flere gange i retten, at alle oversættelser er udført af statsanerkendte tolke. Men da forsvarerne igen igen undrer sig over de mærkværdige og direkte forkerte oversættelser på syvende retsmøde, bryder anklager ud i et mindre vrængende udbrud:

- Tolkene skal kun oversætte, ikke fortolke.

- Jamen, hvordan skal vi så forstå disse uforståelige sætninger? Svarer forsvarer.

Det er for lavt et niveau.

Hvilket endnu mere forstærkes af den opførsel anklager efter formiddagspausen lægger for dagen, da han på en irettesættelse fra forsvarer, vredt råber:

- Jeg HAR sagt det!

Det lyder som om han står derhjemme i sit eget køkken og råber efter sine døtre.

Og da anklager herefter viser meget lange klip fra ROJ TV af politiske analyser, slipper han sin indre slagterhund løs og håner indholdet i de tv-klip, han selv har valgt at præsentere i samarbejde med de tyrkiske myndigheder.

På fladhedskærmene dukker den ene personlighed op efter den anden og forklarer meget vanskelige sammenhænge om, hvordan kultur, politik og samfundsstrukturer hænger sammen og konflikter hinanden imellem, og så står en anklager med en kæft som en kartoffelskræller og vrænger:

- Årrrh, sådan bliver han bare ved og ved med at tale, i det uendelige. Sådan er det jo hele tiden med det der ROJ TV ……

Kan man tale sådan som ansat anklager, der fører en sag for staten Danmark?

Kurdisk fortælletradition stammer fra før islam

Hvis det var første gang, jeg hørte denne historie, som anklagemyndigheden forsøger at fortælle, så er jeg sikker på, at jeg hverken ville kunne finde hoved eller hale i den.

Det går slet ikke. Anklagemyndigheden dokumenterer i øst og snakker i vest.

Vi får ikke en sammenhængende historie om kurderne, så vi tror på det.

Til gengæld er det noget kurderne bare er rigtig gode til, nemlig at fortælle historier.

Historiefortælling er en klassisk gammel kulturtradition, som kurderne har vedligeholdt i mange tusinde år ved at overlevere den fra generation til generation.

Kultur er i det hele taget en af de kunstarter, kurderne magter til fulde.

Faktisk, er det netop det, en stor del af kampen mellem kurderne og den tyrkiske stat handler om; retten til at være den man er!

Anklagemyndigheden forsøger konstant at mistænkeliggøre, når ROJ TV sender fortællinger om guerillaerne og deres mod, styrke og tålmodighed.

Den tradition, historiefortællingen, kaldes ”Dengbej” – en tradition af fortælling og sang, der er blevet holdt i live i århundreder.

Du kan både høre en engelsk lydfil eller læse om traditionen her:

”Dengbej bards keep the Kurdish musical tradition alive”

Eller læs historien om, hvordan de kurdiske historiefortællere blev kriminaliseret efter militærkuppet i 1980’erne, i artiklen”Kurdish singing storytellers rise Dengbej” hos Guardian.

”Awaze Caya Oramar” (Stemmen fra Bjergene”), er en af de fortællinger, anklager viste på 7. retsmøde: