ABDULLAH ÖCALAN has left the building

På Newroz-festen i Diyarbakir, Tyrkiet, 21. marts 2013, bare fem dage siden, talte Abdullah Öcalan, leder af det kurdiske arbejderparti PKK direkte til hele verdens kurdere gennem politikerne Pervin Buldan og Sirri Sureyya Önder.

Talen blev tv-transmitteret til både det tyrkiske parlament og alle, der måtte have lyst til at opleve dette historiske øjeblik, på tyrkisk og kurdisk.

Læs hele Öcalans tale, (engelsk oversættelse):

”Öcalan’s historical Newroz 2013 Statement

I SALUTE THE FREEDOM NEWROZ OF THE OPPRESSED

I salute the people of the Middle East and Central Asia celebrating this awakening, revival and resurgence day of Newroz with extraordinary participation and unity…

I salute all the peoples celebrating Newroz, which is the daylight and turning point of a new era, with great enthusiasm and democratic tolerance…

I salute all the travellers on this grand path toward democratic rights, freedom and equality…”

Læs resten af Öcalans historiske tale på Freedom For Abdullah Öcalan-Peace in Kurdistan

Læs en dansk oversættelse af talen på NUDEM

Efter 17 år i afsoning af en politisk livstidsdom for kurdernes ret til civile rettigheder, og i hvis navn der er og bliver bedrevet intens heksejagt i hele Europa, ikke mindst i retssagen mod kurdernes tv, ROJ TV, anerkender den tyrkiske stat Öcalans betydning ved at lade ham tale.

Hovedbudskabet i Öcalans tale er, at en ny æra begynder med demokratisk politik, derfor ender den væbnede modstand.

Kampen har ikke været forgæves

For to år siden startede jeg med at skrive om undertrykkelsen af kurderne på denne blog på MODKRAFT med udgangspunkt i en reportagerejse til kurdernes nytårsfest Newroz i Sydøsttyrkiet, Diyarbakir, hovedstaden i Nordkurdistan.

Jeg turde dårlig nok skrive navnet Abdullah Öcalan, selvom jeg med egne øjne og krop oplevede en million mennesker i Diyarbakir råbe hans navn for fuld kraft. Der var nærmest fængselsstaf for at gøre det i Tyrkiet.

16. marts 2011 begyndte jeg på denne blog, stærkt provokeret af det gabende skel jeg oplevede mellem det mine kurdiske og kurdisk-sindede venner fortalte om undertrykkelse, politisk forfølgelse og krænkelse af de mest basale menneskerettigheder og manglende information om samme i danske medier.

Hver gang vi mødtes fortalte de mig hårrejsende historier om politisk forfølgelse af mennesker i Tyrkiet og andre steder, hvor kurderne bor, som forsøgte at kræve deres demokratiske rettigheder om rettigheder, ytrings- og pressefrihed og retten til at have en mening.

Som nyuddannet journalist lyttede jeg med stor opmærksomhed, men spillede også straks djævelens advokat og krævede argumenter og dokumentation.

Hvis vi sammen skulle få mediernes spotlys på kurdernes sag og samtidig få den højt på politikernes dagsorden, så skulle vi ikke bare fortælle, at kurderne blev uretfærdigt behandlet, vi skulle vise det, sort på hvidt.

Og det gik vi så i gang med, sammen. Og på mange platforme samtidigt.

Også mange andre steder i verden.

Skridt for skridt undersøgte, fandt og afdækkede vi forholdene, ligesom mange andre ngo’ere og journalister gjorde verden over, mens kurderne en for en blev fængslet, forfulgt og beskyldt for terrorisme desto mere de kæmpede for deres rettigheder.

Mine kurdiske venner hjalp mig til at skrive, hvad der skete. Uden dem havde jeg aldrig fået den indsigt, der gav mig muligheden for møjsommeligt at være en slags vidne til de mange krænkelser og forbrydelser.

Venner i Danmark, venner fra hele verden mødt på Twitter og andre digitale platforme og ikke mindst via mit daglige job på symbolet for kurdernes ytringsfrihed, den kurdiske tv-kanal ROJ TV.

Uanset om freden kommer nu eller ej, for der er endnu rigtig mange kameler at sluge for begge parter, og uanset alle de uretfærdigheder, der alligevel kommer til at ske, så er der sket forandring.

Endnu mere siden 2008, hvor jeg første gang fik mig inviteret til et møde i Kurdisk Forum, fordi jeg mente, jeg havde noget at bidrage med i den kurdiske kamp. Et af vores projekter var da, at støtte de 52 kurdiske borgmestre, der var anklaget for at have udsendt julekort med både tyrkisk, engelsk og kurdisk julehilsen.

Jeg hilser alle kurdere og kurdisk-sindede, som hjælper mig til at skrive denne blog!

PIROZ BE! (tillykke)