Øl, fisse og enarmede tyveknægte

Jeg har været i Las Vegas, og til det er der – for at citere en jyde ved navn Søren – bare at sige: ”Ej, men hvad er det da for noget?!”.

Godt spørgsmål.

Vegas er et mytologisk sted. Jeg har tidligere et par gange refereret til Fear and Loathing in Las Vegas, en bog af Hunter S. Thompson og en total yndlingsfilm af Terry Gilliam.

Efter at have været der, forstår jeg for alvor valget af Las Vegas som setting for Duke og Dr. Gonzos dope-eventyr. Faktisk kunne det ikke være andre steder.

Som Hunter S. skriver i Fear and Loathing om hotellet Circus-Circus – et af de mange giga-hoteller på hovedgaden The Strip – der i filmen er skiftet ud med det fiktive Bazooko’s Circus:

“The Circus-Circus is what the whole hep world would be doing Saturday night if the Nazis had won the war. This is the sixth Reich.”

Vi ankom til Las Vegas om aftenen og kørte ned af en fuldt neonoplyst the Strip, hvor de overdimensionerede tema-hoteller ligger på rad og række: New York – New York - med en kopi af Empire State Building, Venetian - med en kopi af Campanilen på Markuspladsen og Rialto-broen (og kanaler med gondoler på 2. Sal), Luxor med en pyramide (med indbygget Sfinx) og selvfølgelig Paris med – ja, take a wild guess…

Vores hotel er efter forholdene ydmygt, ligger off-Strip, men er ellers skruet sammen efter samme formel med hotel, casino, restauranter og shoppingfaciliteter under samme tag. Casinoarelaet alene er på størrelse med et par danske provins-idrætshaller.

Der er gratis alkohol mens man spiller, serveret af kvindelige tjenere med syntetiske barme der negerer såvel tyngde- som centrifugalkraft, og strategisk placerede hæveautomater overalt i casino-hallerne med et hævemaksimum på 5000$. Godt 25.000 kr.

Centralt i rummet står to smækre, yderst letpåklædte pole dancers og giver den gas til høj rock-musik. Og hvis ikke man(d) kan leve med kun at se, og ikke røre, de nydelige dansere, så er prostitution, som det eneste sted i USA, lovligt i visse områder i staten Nevada – dog ikke ikke i selve Vegas.

Det er med andre ord øl, fisse og enarmede tyveknægte. Det er fuld blæs på drømme, begær, lyst og sanser. Det er en iskold og kynisk pengesnabel ned i det allermest menneskelige, praktisk samlet i en lys-oase midt i ørkenen.

Det er let at forarges, vende Vegas ryggen, hoppe ind i bilen og krydse ørkenen tilbage til civiliserede og afdæmpede Los Angeles.

Men så ville vi samtidig misse en væsentlig pointe: At der bag det groteske, fordrejede, syntetiske drømmesyn/mareridt midt i ørkenen gemmer sig en ældgammel, banal indsigt:

De unge, såvel som de knap så unge, vil have brød og skuespil (hvis ikke romerne havde været lettere bornerte, ville dette pay-off selvfølgelig have inkluderet sex, stimulanser og høj rock (som romerne af gode grunde ikke ekspliciterede)).

Således søgte 350.000 mennesker, eller hvad der ca. svarer til befolkningen på Island + Slagelse, til Las Vegas nytårsaften, for at slippe nogle af dagligdagens hæmninger i Sin City. Blandt de tilrejsende var også op til flere kristne demoer på The Strip, der brugte nytårsaften på at opfordre de fortabte, festende horder til at finde Jesus og lade sig frelse.

Ved nærmere eftertanke tror jeg heller ikke at Hunter S. Thompson karakteristik af Circus-Circus som det 6. Rige gælder hele Vegas. Jeg tror nazisterne ville foretrække et biedermeiersk fata morgana som Solvang, og er ret sikker på at de ville gøre fælles front med de demonstrerende Jesus-freaks mod Sin Citys ’dekadente, degenerede, menneskelige og moralske forfald’.

Spørgsmålet er om denne purtanismens akse også ville rumme venstrefløjen?

Tilbage til den mulige pointe: sex, drugs and rock’n’roll er ikke en dårlig, ond eller unaturlig ting. Det er det vi lever for, stræber mod, arbejder for at opnå, have tid og råd til. Det er the shit.

Det er det folk rituelt siger farvel til når de holder polterabend. En sidste udskejelse før Den Store Afholdenhed. En sidste hengivelse til Synden.

Men i stedet for at fortrænge forbudte drømme, lyster, begær og sanselighed til et hyperrealistisk reservat ude i en ørken (og som heeelt skøre polterabend’er med strippere osv. før det ægteskabelige mørke sænker sig), så skulle vi måske skabe bedre rum, mere plads i hverdagen til selvsamme drømme, lyster, begær og sanselighed som Las Vegas og dens kloner rundt om i verden lokker med at indfrie, men som i deres kommercielle iver ender med at blive forvrængede, syntetiske febervildelser.

Mere Las Vegas i hverdagen i 2010. Økologisk, naturligvis.

Godt nytår.